Lorentz Fisker, Lorentz Henrik Fisker, 5.10.1753-1.1.1819, søofficer. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Holmens). F. ledsagede sin far med orlogsskibet Grønland til Middelhavet 1761 og rejste hjem med denne over Paris da faderen blev hjemkaldt. N.å. blev han kadet, sekondløjtnant 1767, premierløjtnant 1773, kaptajnløjtnant 1781, kaptajn 1789, kommandørkaptajn 1797, kommandør 1804 og kontreadmiral 1809. – Han deltog om bord i orlogsskibet Sophie Magdalene i F. C. Kaas' (1725-1803) uheldige togt til Algier og kom sammen med flere søofficerer i fransk tjeneste 1778 under den nordamerikanske frihedskrig. Han tjente her under admiral J. de Grasse og derefter under grev L.-U. de Guichen, var med til erobringen af Grenada, af Yorktown og St. Christophe og i adskillige af krigens store søslag med den engelske flåde. Han modtog ordenen Pour le mérite militaire, og den franske regering udtalte gennem departementet for udenlandske affærer sin anerkendelse af hans forhold. Efter fredsslutningen 1783 hjemkaldtes han og udnævntes til generaladjudant. Efter et togt som næstkommanderende med orlogsskibet Justitia i eskadre sendtes F. 1786 til Norge for at undersøge indløb, fjorde og bugter fra Frederikshald til Lindesnæs og udarbejdede en beskrivelse af disses besejling og af ankerpladser. N.å. målte han op i Kattegat og Storebælt. F. var dernæst næstkommanderende i den kgl. lystjagt Ørnen der førte kronprinsen til Norge. S.å. beordredes han til tjeneste hos den russiske admiral von Dessen der lå i Køge bugt med en russisk eskadre for eventuelt at samvirke med den danske. Da den russiske eskadre om vinteren blev oplagt på Kbh.s red. hvor den frøs inde medvirkede F. ved opdagelsen af det af den svenske løjtnant L. Bentzelstjerna planlagte komplot der tilsigtede at stikke ild på de russiske skibe, og var senere medlem af den kommission der undersøgte sagen og dømte Bentzelstjerna m.fl. F. var derefter jævnlig skibschef, således 1796-97 for fregatten Thetis der sendtes til Middelhavet i anledning af Tripolis' truende holdning mod danske skibe. Med denne fregat fulgte Bertel Thorvaldsen til Malta hvorfra han rejste til Italien. F. fortsatte rejsen til Tripolis hvor han i nogle måneder forhandlede med pashaen uden at opnå noget resultat. I maj 1797 afløstes han af St. A. Bille der kom til Middelhavet med en større søstyrke, hvorefter F. gik hjem med Thetis. Han var derefter chef for orlogsskibe 1799 og 1800, det sidste år tillige flagkaptajn, og gjorde sig bemærket ved konstruktion af en optisk telegraf hvis opstilling på hensigtsmæssige steder han ledede. 1804 var han formand for en kommission til at bedømme rokanonbåde af forskellige typer og var derved med til at skabe et våben der få år senere skulle få den største betydning. Kort efter fredsbruddet 1807 henledte han i en skrivelse kronprinsens opmærksomhed på Norges ubeskyttede tilstand og blev derefter i nov.s.å. sendt til Norge for at overtage kommandoen over Norges sødefension der hidtil var ledet af H. C. Sneedorff og Jens Fabricius. Han lagde her en sjælden nidkærhed og dygtighed for dagen og skabte i løbet af kort tid et søforsvar bestående af kanonbåde og armerede skibe, støttet af kystbatterier på passende steder og kystmilits. 27.4.1808 foretog han med kanonbådsflotillen en diversion mod Stromstad, men måtte efter halvanden times kamp trække sig tilbage da de norske kanonbådes raperter var for svage til at tåle skydningen. 1809 blev F. chef for det nyoprettede søkommissariat i Norge.

F. havde personlig lagt planen til de norske briggers angreb på en stor engelsk konvoj i Skagerak juli 1810. Planen lykkedes fuldstændig, og 48 skibe opbragtes og indbragtes til forskellige norske havne og prisedømtes. Ved den derefter afholdte auktion over skibe og ladninger indkom 5'/2 mill. rdl. Men F. led den skuffelse at han af prisepengene kun fik flagmands part, mens parten for den højestkommanderende af admiralitetskollegiet blev tillagt statholderen der ikke havde haft noget med affæren at gøre. Da F. allerede på et tidligere tidspunkt havde foretaget en uddeling af prisepenge til det ham underlagte personel nedlagde Michael Bille protest mod fordelingen. Dette gav anledning til en for F. højst ubehagelig strid først med Bille og senere med kollegiet, en strid der først fandt sin afslutning 1816 og i høj grad forbitrede F. tilværelsen. Da F.s helbred under den anstrengende tjeneste i Norge blev mere og mere svækket, og forholdet til admiralitetet mere og mere spændt, søgte han i efteråret 1810 sin afsked som kongen bevilgede ham nov.s.å. med pension, men med ordre til at fungere til han blev afløst. Dette skete jan. 1811, da Otto Lütken (1749-1835) overtog kommandoen. F. rejste til Danmark hvor han 1812 for sine prisepenge der androg ca. 400000 rdl. købte arvefæstegården Hellestrup og en part af Kærup ved Ringsted. – F. var en virksom, modig og dygtig officer som særlig under sin virksomhed i Norge har indlagt sig stor fortjeneste.

Familie

Forældre: kaptajn, senere admiral Henrik F. (1720-97) og Johanne M. Krieger (1723-73). Gift 25.11.1789 i Kbh. (Holmens) med Charlotte Amalie Koefoed, født 9.10.1767 i Kbh. (Helligg.), død 28.1.1865 sst. (Holmens), d. af kasserer i generalpostamtet, justitsråd, senere konferensråd og direktør i generalpostamtet Hans K. (1720-96, gift 1. gang 1746 med Beate Albertine Wodroff, 1728-47) og Christence Bentzen (1729-1807).

Udnævnelser

K. 1809. S.K. 1812.

Ikonografi

Tegn. af Thorvaldsen, 1796 (Fr.borg).

Bibliografi

C. L. With: L. H. F.s liv og levnet, 1891. – Papirer i Riksark., Oslo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig