Michael Bille

Michael Bille, Michael Johannes Petronius Bille, 8.11.1769-27.3.1845, søofficer. Født i Stege, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). B. var 1781–82 som kadet med fregatten Bornholm hvor hans far var chef; denne døde under togtet i Irland. Næstkommanderende H. C. Sneedorff tog sig af den faderløse unge kadet og anbefalede ham til matematikeren professor Høyer der underviste ham vederlagsfrit så at han snart kunne være hjælpelærer for yngre kadetter og derved førte ham ind på den videnskabelige løbebane. 1789 blev han sekondløjtnant, 1795 premierløjtnant, var 1793–1807 lærer i navigation på søkadetakademiet og hver sommer med kadetskibet. I slaget på Reden 2.4.1801 var han chef for underste batteri på blokskibet Prøvestenen hvor han personlig rettede og affyrede det første skud i slaget. Da besætningen efter at skibet var ødelagt sendtes i land blev B. der selv var såret tilbage for at føre tilsyn med de sårede og blev derfor taget til fange af englænderne der behandlede ham med stor venlighed og agtelse. 1803 blev han kaptajnløjtnant. Ved krigsudbruddet 1807 var han i Norge og var her 1807–10 chef for en kanonbådsdeling ved Fredriksværn og Kristiansand der bl.a. udmærkede sig i kampen mod briggen Nightingale ved Langesund okt. 1807. 1808 forfremmedes han til kaptajn, var 1812–13 chef for det franske linieskib Dantzick på Schelde og hjemførte over land de danske besætninger der havde tjent under det franske flag, i alt ca. 2000 mand, under vanskelige forhold hvor hans ilmarcher og kloge forhandlinger reddede disse fra fangenskab. Efter fredsslutningen holdt han forelæsninger for søofficerer i navigation indtil han 1815 fik sin afsked med kommandørkaptajns karakter og ansattes som lodsinspektør i Helsingør. 1819 sendtes han til England for at hjemføre Danmarks første dampskib, Caledonia. Juni 1820 fik han tilladelse til at modtage en stilling som navigationsdirektør i Preussen, og blev samtidig kar. kommandør. Han tog ophold i Danzig, ledede undervisningen i fem navigationsskoler fordelt i forskellige byer og underviste selv i Danzig hvorfra dygtige lærere udgik til de andre skoler. Om sommeren var han selv til søs med eleverne der også undervistes på et af ham oprettet observatorium i Danzig. Han høstede megen og fortjent anerkendelse her og ligeledes hjemmefra hvor der 1837 tillagdes ham kontreadmirals karakter. 1838 søgte han sin afsked for at vende tilbage til Danmark hvor han fortsat virkede i navigationens tjeneste, bl.a. fik han indført formaliserede skibsjournaler i den danske marine. En hel generations navigatører synes påvirket af ham. Formand for Søelieutenant-selskabet 1807 og 1815. Stiftede Foreningen til søfartens fremme 1.8.1844.