William Hovgaard, Georg William Hovgaard, 28.11.1857-5.1.1950, søofficer, marinetekniker. William Hovgaard blev kadet 1875, sekondløjtnant med Gerners medalje 1879, premierløjtnant 1881, kaptajn 1897 og tog sin afsked fra søværnets officerskorps 1905.

William Hovgaard deltog 1880-81 i fregatten Jyllands togt til Vestindien. Han var atter på togt til Vestindien 1882-83, denne gang med fregatten Sjælland, hvorunder det var hans opgave sammen med observatør C.F. Pechüle at foretage Venuspassageobservationer fra et observatorium på Set. Croix. William Hovgaard viste meget hurtigt fremragende evner for matematik og tekniske spørgsmål og 1883-86 blev han uddannet som skibskonstruktør ved Royal Naval College i Greenwich. 1886-87 var han atter på togt til Vestindien med fregatten Jylland, i øvrigt dette skibs sidste togt. Han var næstkommanderende i skonnerten Absalon 1889 og eskadreadjudant 1890, 1891-95 inspektionsofficer ved de tekniske fag på orlogsværftet, samtidig lærer i teknologi ved skolen for skibsbygning og maskinvæsen i hvilken forbindelse han udarbejdede en lærebog i teknologi (1891). 1892 var han næstkommanderende i skonnerten Diana på et togt til Island og Færøerne.

William Hovgaard arbejdede på orlogsværftet nært sammen med direktøren K. C. J. Nielsen, og da denne i 1895 blev direktør for Burmeister & Wain A/S fulgte William Hovgaard ham, trådte uden for nummer og blev underdirektør ved dette firmas skibsværft i Kbh. Denne ansættelse blev imidlertid en skuffelse for William Hovgaard, rammerne var for små for ham og forretningsgangen i en civil virksomhed fandt han sig ikke til rette i. Han indtrådte derfor 1897 atter i søofficerskorpset. Der var på dette tidspunkt ikke nogen teknisk stilling ledig, hvorfor han beordredes med krydserfregatten Fyen til Middelhavet 1898-99. William Hovgaard var derefter adjudant hos marineministeren 1901. S.å. trådte han uden for nummer og blev ansat ved Institute of Technology, Massachusetts, som professor i krigsskibsbygning (naval design) og lærer i anvendt matematik. Han virkede som sådan frem til 1933 hvor han gik af pga. alder.

1933-34 virkede han som privatdocent ved instituttet. Efter at være blevet uddannet i England begyndte William Hovgaard at fremkomme med en række vurderinger af den på dette tidspunkt meget kraftige udvikling inden for krigsskibsbygning. I en større afhandling (Tidsskrift for Søvæsen 1888) fremkom han med et forslag til en helt ny skibskonstruktion som han kaldte "overfladebåde", en slags torpedobåde der kunne bevæge sig med det meste af skroget under vandoverfladen. Tanken bag denne konstruktion var bl. a. at løse visse taktiske ulemper som den fremkomne, og gængse torpedobådstype havde. William Hovgaards konstruktion der også blev fremlagt for engelske marinekredse fik senere betydning ved udformningen af den moderne undervandsbåds trykskrog.

Til Tidsskrift for Søvæsen leverede William Hovgaard flere teknisk set interessante afhandlinger. Hans foretrukne studieemne var undervandsbåden der i slutningen af 1800-tallet først var i sin vorden. 1892 indsendte han en prisbelønnet afhandling om Undersøiske Baades Udvikling til Søelieutenantselskabet og arbejdede ihærdigt men forgæves på at få indført undervandsbåde i det danske søværn. Allerede 1887 havde han udsendt bogen Submarine Boats og var i internationale kredse en anerkendt ekspert i undervandsbådes specielle konstruktionsproblemer. Årsagerne til at William Hovgaard forlod Danmark må søges i at forholdene her var for små for en mand med hans tekniske viden. Der var ikke økonomisk mulighed for at realisere hans forskellige tekniske forslag. Dette havde bl.a. sin grund i at søværnet i slutningen af 1800-tallet politisk set befandt sig i en ugunstig stilling. William Hovgaard der foruden at beskæftige sig med tekniske problemer indgående arbejdede med strategiske, hvilket flere store artikler i Tidsskrift for Søvæsen viser, var skuffet over den manglende og efter hans mening nødvendige udbygning af flåden.

I USA gjorde man brug af William Hovgaards evner og han kom i høj grad til at præge den tekniske udformning af de amerikanske krigsskibe op til og under første verdenskrig. Flere vægtige artikler og indlæg var med til at slå hans navn fast. 1915 udkom bogen Structural Design of Warships der er et af hans hovedværker og som i 1940 udsendtes i 2. udgave. Ved USAs indtræden i første verdenskrig blev William Hovgaard med rang af captain knyttet til den tekniske afdeling i det amerikanske marineministerium 1917-18. 1919-26 var han teknisk konsulent for marineministeriet der atter kaldte på ham efter 1935. I denne forbindelse var han rådgiver vedrørende luftskibe. 1937-38 sad han, der på dette tidspunkt var omkring 80 år, i en regeringskomité til bedømmelse af nye krigsskibe. 1920 udkom to andre af William Hovgaards hovedværker, nemlig General Design of Warships og Modern History of Warships. Den sidste anses for at være en klassisk fremstilling og er 1972 blevet genudsendt.

William Hovgaard modtog en lang række æresbevisninger. 1888 blev han optaget i British Institution of Naval Architects, modtog selskabets guldmedalje 1917 og blev æresmedlem 1944; medlem 1902 af American Society of Naval Architects and maritime Engineers, 1921 af American Geographic Society. 1929 blev han udnævnt til æresdoktor ved Polyteknisk læreanstalt i Kbh. i forbindelse med dennes 100 års jubilæum. S.å. blev han medlem af National Academy of Sciences, Washington. 1934 blev han æresdoktor ved Stevens Institute of Technology, Hoboken, New Jersey.

Han holdt gennem årene stadig forbindelsen med Danmark vedlige, fulgte den strategiske og politiske udvikling i landet og opretholdt kontakten med tidligere officerskolleger under besøg i Danmark. 1911 kom han i bestyrelsen for American-Scandinavian Foundation i hvilken han lagde et betydeligt arbejde. Han blev senere her æresformand for ansøgningskomiteen og modtog 1949 en guldmedalje for sine fortjenester. Den danskamerikanske interesse gav sig udslag litterært i bogen The Voyages of the Norsemen to America, 1914.

William Hovgaard interesserede sig fra sin ungdom for sport som han selv langt op i årene fortsat udøvede. Han har om sit syn på sportens betydning udsendt bøgerne Sundhed og Kundskaber, 1886, og Sport, 1888. William Hovgaard er vel nok den danske søofficer der har været mest kendt i udlandet. Ud over et fremragende matematisk talent lå hans force i at han i sig forenede sejlskibstidens sømandsuddannelse med et kendskab til den sidste nye tekniske udvikling inden for moderne krigsskibsbygning.

Familie

William Hovgaard var født i Århus (Vor Frue) og døde i Columbia Heights, Brooklyn, USA.

Forældre: overlærer Ole Anton H. (1821–91, gift 2. gang 1876 med Camilla Elise Broberg, 1833–1919) og Louise Charlotte Munch (1823–72). Gift 9.9.1896 i Kbh. (Frue) med Marie Ludolphine Elisabeth Nielsen, født 25.12.1873 i Kbh. (Garn.), død 4.5.1956 i New York, d. af ritmester, senere oberstløjtnant Mogens Mathias Christian N. (1831–1903) og Sophie Nyegaard (1832–95). Bror til A.P. Hovgaard.

Udnævnelser

R. 1904. K.2 1927.

Ikonografi

Buste af Annette Leigh-Smith, f. Hovgaard, 1936. Foto.

Bibliografi

Burmeister & Wain, ved Andr. Bruun, 1906. Johs. Steenstrup i Hist. t.8.r.V, 1914–15 457f (anm. af The voyages of the Norsemen). Boston transcript 16.2.1921. Henry G. Leach i The American-Scandinavian review XV, N.Y. 1927 74–78. C. M. Simmers i Danmarksposten, 1947 nr. 10-i 1 5f. P. Ipsen i Tidsskr. for søvæsen, 1950 35–37. R. Steen Steensen: Vore undervandsbåde, 1960 66–68 86f. Hans Garde og Hans Chr. Bjerg: Torpedobåde gennem 100 år, 1979 29–32. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig