Ole Olsen (kunstbogbinder)

Ole Olsen, 23.11.1932-12.4.2009, kunstbogbinder. Ole Olsen blev uddannet i Jakob Badens Bogbinderi, og hans svendeprøve 1952 belønnedes med højeste udmærkelse. Efter nogle års ansættelse i forskellige københavnske bogbinderier var han 1963– 65 knyttet til den navnkundige schweiziske bogbinder Hugo Pellers værksted. 1965 etablerede han sig som selvstændig bogbinder i Kbh., og ved siden af at lede et mere industrielt betonet bogbinderi udfører han håndindbindinger på et højt plan, en virksomhed som også er manifesteret derved at han 1972 i det indre Kbh. åbnede boggalleriet Co'libri. Fra 1992 drev han Bogbind-Klubben Co'libri. Allerede i sin læretid og på Fagskolen for boghåndværk viste Ole Olsen evner ud over det sædvanlige både med hensyn til det håndværksmæssige og den kunstneriske udformning, og af stor betydning for hans udvikling blev den udstilling af franske bogbind som 1957 afholdtes på Thorvaldsens museum samt hans langvarige forbindelse med Galleria del bel Libro og Scuola d'Arte per Legatori Artistici i Ascona hvor Ole Olsen 1967-71 virkede som lærer. Ved deltagelse i talrige udstillinger i og uden for Europa, opnåelse af førstepladser i indbindingskonkurrencer m.m. placerede Ole Olsen. sig som en bogbinder med en international position. Han modtog en række udmærkelser bl.a. bronzemedalje i Prix Paul Bonet 1971, det Hielmstierne-Rosencroneske legat 1962, Forening for boghaandværks ærespris 1964 og Levison-prisen 1978. Han blev optaget som medlem i Internationale Vereinigung Meister der Einbandkunst 1973 og i den engelske sammenslutning Designer Bookbinders 1971.

Ole Olsen udførte gennem årene en række fremragende håndindbindinger der hører til periodens bedste. Han arbejdede ikke sjældent sammen med kunstnere og ofte, som den første herhjemme, med anvendelse af det sølvlignende dekorationsmateriale palladium. Hans tidlige arbejder var præget af en stram geometrisk stil, men senere frigjorde han sig bl.a. under indflydelse af fransk bogbindkunst og komponerede med dristighed og fantasi helbind der udført med håndværksmæssig kunnen, ikke mindst hvad forgyldningsteknik angår, må karakteriseres som fremragende kunsthåndværk. Som eksempel kan nævnes bindet til Shakespeares Troilus og Cressida, et helbind af sort oaseged med dekoration i hvid skindpålægning efter Svend Wiig Hansens tegninger; bindet er sammen med andre af Ole Olsens bind erhvervet af Det kongelige bibliotek, og også Ny Carlsbergfondet og Kungliga biblioteket i Stockholm har erhvervet bind fra Ole Olsens værksted. Ole Olsen arbejdede på mange måder, bl.a. ved at arrangere udstillinger i det nævnte boggalleri, for at sikre at den fornemme danske tradition med hensyn til håndgjorte bogbind overlever til trods for boghåndværkets voksende industrialisering. Sammen med seks andre yngre bogbindere stiftede han således 1952 den såkaldte NB-klub hvis formål det var at fremme det håndindbundne bind i alle dets former, og også som medlem af bestyrelsen for Kunsthåndværkerrådet arbejdede han for bogbindkunstens fremme. – Ole Olsens dynamik viste sig også derved, at han deltog i forlagsmæssige opgaver bl.a. ved at være medudgiver af bibliofiludgaven 1965 af B. Travens Broen i junglen samt af Søren Kierkegaards Gjentagelsen, 1979.