Frederik Fries

Frederik Fries, Hans Andreas Frederik Fries,  11.11.1815-28.3.1890, skriftstøber. Født i Kbh. (Garn.), død sst., (Trin.), begravet sst. (Vestre). F. tog 1830 afgangseksamen fra det v. Westenske instituts handelsklasser og kom i lære hos instrumentmager F. A. Thiele, lærte sig at gravere og blev 1837 svend. Han søgte videre uddannelse på Institut for metalarbejdere og knyttedes 1838 til det Berlingske bogtrykkeri. 1842 overtog han det til bogtrykkeriet hørende skriftstøberi. Mens han var hos Carl Berling skar han stemplerne til de komplicerede sanskrittyper til N. L. Westergaards Radices linguæ Sanscritæ der 1841 udkom i Bonn, og til en sanskritlæsebog som Berling trykte. For Det nordiske oldskriftselskab fremstillede han flere runealfabeter. – Hans virksomhed som skriftstøber blev af stor betydning for danske bogtrykkere, skønt han hele sit liv arbejdede med ringe kapital og under trykkede kår. For det Thieleske bogtrykkeri udførte han et skriftsystem, Leipzigsystemet, overført på danske mål, det såkaldte Thieleske system. 1845 erhvervede F. patent for Danmark på Lauritz Brandts skriftstøbemaskine, og s.å. hjalp han Chr. Sørensen med sætte- og aflæggemaskinen hvis praktiske anvendelse væsentlig skyldes F.s arbejde. F. var en meget tilbageholdende natur, næsten sky af væsen, højt skattet af de få der kunne vurdere hans sjældne tekniske dygtighed. – En søn Georg Vilhelm F. (1847-1927), student 1865, arbejdede i faderens skriftstøberi og overtog det efter moderens død 1894. Det ophørte 1904.