J.E. Meyer

J.E. Meyer, Jørgen Ernst Meyer,  17.5.1802-11.9.1873, malermester, voksdugsfabrikant. Født på Charlottenlund, Langeland, død i Kbh. (Johs.), begravet sst. (Ass.). M. kom i malerlære i Odense hvorhen faderen var flyttet inden hans konfirmation. 1822 blev han svend hos S. Hambroe, dengang en af Kbh.s største malermestre der bl.a. var knyttet til orlogsværftet, og fik samtidig lejlighed til at uddanne sig på kunstakademiet. Hos Hambroe blev M. en betroet mand, og det var formentlig på hans tilskyndelse at denne 1832 oprettede den første voksdugsfabrik her i landet. Efter Hambroes død løste M. 28.6.1834 borgerskab som malermester og indrettede selv en voksdugsfabrik idet han 1838 fik patent på tilvirkning af vandtætte tøjer. Hertil føjedes 1842 fabrikation af lakerede varer i en ny fabrik på Blegdamsvej hvor M. lagde grunden til lakvareindustrien i Danmark. Hans specialitet var lakerede bakker som han med held præsenterede på en række udstillinger, bl.a. i Wien 1873. Som en af tidens fremsynede industridrivende var han med til at stifte Industriforeningen i Kbh. 1838, og de første par år sad han i repræsentantskabet. Han tog ofte ordet på industrimøderne og var i det hele en alsidig interesseret samfundsborger som bl.a. var virksom ved indsamlingen til opførelsen af Skt. Johanneskirken (1856-61); en tid var han kaptajn i brandkorpset. Virksomheden fortsattes af hans to sønner Axel og Emil Meyer.