Dansk Biografisk Leksikon

J.E. Meyer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J.E. Meyer, Jørgen Ernst Meyer,  17.5.1802-11.9.1873, malermester, voksdugsfabrikant. Født på Charlottenlund, Langeland, død i Kbh. (Johs.), begravet sst. (Ass.). M. kom i malerlære i Odense hvorhen faderen var flyttet inden hans konfirmation. 1822 blev han svend hos S. Hambroe, dengang en af Kbh.s største malermestre der bl.a. var knyttet til orlogsværftet, og fik samtidig lejlighed til at uddanne sig på kunstakademiet. Hos Hambroe blev M. en betroet mand, og det var formentlig på hans tilskyndelse at denne 1832 oprettede den første voksdugsfabrik her i landet. Efter Hambroes død løste M. 28.6.1834 borgerskab som malermester og indrettede selv en voksdugsfabrik idet han 1838 fik patent på tilvirkning af vandtætte tøjer. Hertil føjedes 1842 fabrikation af lakerede varer i en ny fabrik på Blegdamsvej hvor M. lagde grunden til lakvareindustrien i Danmark. Hans specialitet var lakerede bakker som han med held præsenterede på en række udstillinger, bl.a. i Wien 1873. Som en af tidens fremsynede industridrivende var han med til at stifte Industriforeningen i Kbh. 1838, og de første par år sad han i repræsentantskabet. Han tog ofte ordet på industrimøderne og var i det hele en alsidig interesseret samfundsborger som bl.a. var virksom ved indsamlingen til opførelsen af Skt. Johanneskirken (1856-61); en tid var han kaptajn i brandkorpset. Virksomheden fortsattes af hans to sønner Axel og Emil Meyer.

Familie

Forældre: informator, cand.phil., senere institutbestyrer Frederik M. (1762-1823) og Adamine Juliane Christine Thode. Gift 15.3.1845 i Kbh. (Trin.) med Johanne Nicoline Schneider, født 15.3.1820 i Kbh. (Fødsst.), død 18.11.1897 sst. -Far til Axel M. og Emil M. (1856-1930).

Ikonografi

Mal. af C. Balsgaard. Træsnit 1874.

Bibliografi

III. tid. 15.2.1874. C. Nyrop: Industriforen, i Kbh. 1838-88, 1888. Carl Muusmann: Firmaet Em. M.s eftf. 1834-1934, 1934.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
konfirmation
kirkelig handling, hvor unge ved overgangen t ...Artikel i Den Store Danske
Charlottenlund
bykvarter i Gentofte Kommune nord for Københav ...Artikel i Den Store Danske
Ernst Meyer
1797-1861, dansk maler, født i Altona. Han kom 1812 ...Artikel i Den Store Danske
specialitet
(fr. spécialité ), det at være speciel; speciale; s ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PKJen
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki