Dansk Biografisk Leksikon

J.P. Andersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J.P. Andersen, Jens Poul Andersen, "Nellerødmanden",  26.10.1844-13.6.1935, kamerakonstruktør. Født i Huseby, Annisse sg, død i Nellerød, begravet på Mårum kgd. A. synes at have fået sin interesse for mekanik og håndværk fra faderen der ved siden af landbruget drev lidt snedkeri. Han kom dog, efter en overgang at have været i snedkerlære, på P. C. Skovgaards foranledning i malerlære i Frederiksværk. Her supplerede han som 22-årig sin ellers sparsomme skolegang i den Classenske skole hvor han vakte opmærksomhed ved sin evne til at håndtere de fysiske apparater. 1875 nedsatte han sig som snedker og mekaniker i Nellerød.

Han havde et medfødt mekanisk snilde som snart rettedes mod fotografisk apparatur, bl.a. inspireret af tidens fotografiske "bibel", J. G. Kleffels "Fuldstændig Veiledning i praktisk Fotografi", da. udg. 1865. Allerede 1866 byggede han sit første kamera. Hans store indsats var at han udfandt en metode hvorved datidens "våde" plader kunne præpareres, eksponeres og fremkaldes inde i selve apparatet, og 1876 søgte han, og fik 1877, patent og eneret på et let transportabelt kamera der kunne bruges uden mørkekammer. Et mangeårigt samarbejde med Peter L. Petersen (fra 1901 Elfelt) førte til at denne fra 1883 fik eneforhandling af A.s apparater. Han fremstillede gennem mange år ved solidt håndarbejde både kameraer og andet fotografisk udstyr, fx. stereoskopapparater, selv mikroskoper og nivelleringsinstrumenter. Ved den store nordiske udstilling i Kbh. 1888 optræder han med titlen mekanikus, og vi ved i dag at hans konstruktioner var de udenlandske overlegne i kvalitet og konstruktion; han mente selv at kameraimportørerne lagde ham hindringer i vejen, og han blev ofte forbigået og snydt af fabrikanterne. Til hans bedste konstruktioner hører et filmkamera til Elfelt fra 1896–97 hvormed denne tog de første film i Danmark; det findes nu på Filmmuseet. Et senere, bedre kamera (unikum) fra 1904 findes i Nationalmuseet i Brede. En fremsynet konstruktion var også et småbilledkamera til 160 optagelser på en uperforeret 35 mm film som han fremstillede til "Familie-Journalens" rejsende medarbejder Holger Rosenberg der kaldte A. "geniet fra Nellerød". (Kamera nu på Teknisk museum i Helsingør). A. var autodidakt, konstruerede bl.a. ofte selv sit værktøj, og en indesluttet enspænder der har sat et smukt spor i fotografiapparaturets historie.

Familie

Forældre: gårdejer Anders Pedersen (ca. 1817–78) og Ane Sørensdatter (ca. 1821–1904). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Dansk fotografisk t. 1887 369; 1888 87. Holger Rosenberg i Fr.borg amts årbog 1941 3–15. Peter Elfelt i Dansk fotografisk t. 1924 95.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om J.P. Andersen
J.P. Andersen
Jens Poul Andersen , 1844-1935, dansk kamerakon ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Fotografi
    Her finder du artikler om alle former fo ...Artikel i Den Store Danske
Nationalmuseet
Danmarks kulturhistoriske centralmuseum med h ...Artikel i Den Store Danske
autodidakt
person, der er selvlært, dvs. som har tilegnet sig k ...Artikel i Den Store Danske
håndarbejde
kvindeligt håndarbejde , arbejde med stof o ...Artikel i Den Store Danske
fotografisk
vedr. fotograf el. fotografi. ...Artikel i Den Store Danske
mørkekammer
lokale, der kan mørklægges til arbejde med lysfølsom ...Artikel i Den Store Danske
Frederiksværk
by i Nordsjælland; 11.879 indb. (2004). Frede ...Artikel i Den Store Danske
småbilledkamera
fotografisk kamera til 35-mm-film, oftest med billed ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
SLoe
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki