• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaspar Rostrup

Oprindelige forfattere FHLau og SoAg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Kaspar Rostrup, Søren Kaspar William Rostrup, 2.8.1845-7.1.1911, håndværker. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). R. blev student 1863 fra Borgerdydskolen i Kbh., cand. jur. 1869 og senere overretssagfører. Han opgav dog hurtigt den juridiske løbebane og trådte ind i faderens forretning som han overtog ved dennes død 1886. Han nærede levende interesse for håndværkets forhold, navnlig kunsthåndværkerstandens uddannelse og organisation, og dette førte ham 1889 ind i snedkerlavets bestyrelse hvor han 1898 blev oldermand. Blandt de mange tillidsposter han beklædte var også formandspladsen i Haandværkerforeningen og bestyrelsespladser i Industriforeningen og i Fællesrepræsentationen for dansk håndværk og industri. Inden for denne havde man i nogle år interesseret sig for spørgsmålet om dannelsen af en egentlig arbejdsgiverorganisation, og da entreprenør Niels Andersen (1835–1911) 1896 fik oprettet en sådan opstod der nogen misstemning inden for fællesrepræsentationen, og for denne var R. ordfører. Den gav sig bl.a. udslag i en polemik i Dannebrog, men både Niels Andersen og R. var realiteternes mænd, og 1898 fuldbyrdedes fredsslutningen mellem de to organisationer ved at et større antal af fællesrepræsentationens provinsforeninger sluttede sig til Arbejdsgiverforeningen af 1896 som derefter fik navnet Dansk arbejdsgiver- og mesterforening, og for denne blev Niels Andersen formand og R. næstformand. Virksomheden i arbejdsgiverforeningen lagde stærkt beslag på R. Da den store lockout 1899 var begyndt rejste Niels Andersen af helbredsgrunde til Ems, og R. varetog formandsforretningerne og var arbejdsgivernes ordfører i fællesudvalget til afgørelse af arbejdsstridigheder. Ved Niels Andersens tilbagetræden 1907 overtog R. formandspladsen som han beklædte til sin pludselige død. I hans periode faldt litografkonflikten 1908 hvor arbejderne for første gang standsede den borgerlige presse. I den anledning nedsatte indenrigsminister Sigurd Berg fællesudvalget af 17.8.1908 i hvis arbejde R. tog ivrigt del, og som førte til oprettelsen af den faste voldgiftsret, afløseren for Den permanente voldgiftsret fra 1900, og indførelse af forligsinstitutionen. Endvidere påbegyndtes under R.s formandskab opførelsen af Arbejdsgiverforeningens bygning Vestervoldgade 113 som først toges i brug efter hans død. Ved hans død skrev Niels Andersen bl.a. at han "var ærlig og loyal overfor divergerende Opfattelser, med et klart Blik for Sagens Vigtighed, med rolig Beredvillighed til at se bort fra alle uvedkommende Etikettespørgsmaal".

Familie

Forældre: snedkermester Nicolai Peter R. (1806–86) og Bodil Hansdatter (1806–79). Gift 4.4.1873 i Kbh. (Helligg.) med Vitta Kristiane Barfod, født 4.2.1850 i Næstved, død 15.5.1891 i Kbh. (Helligg.), d. af kateket i Næstved, senere sognepræst i Lille Lyngby og Ølsted Peter Marius B. (1813–89) og Katinka Elisa Petrea Ringsted (1812–89). – Far til Egill R.

Udnævnelser

R. 1898.

Ikonografi

Træsnit 1893 efter foto. Mal. af Knud Larsen, 1906 (Hånd-værkerforen., Kbh.). Tegn. af A. Andreasen, 1907. Litografi af Harald Jensen, 1909. Tegn. (Kgl. bibl.). Buste af P. Bentsen Pedersen, 1911. Mal. af H. Vedel, 1915 (Da. arbejdsgiverforen.). Foto.

Bibliografi

Niels Andersen m.fl. i Arbejdsgiveren XII, 1911 17–23 33–38. Tidsskr. for industri XII, s.å. lf. Medlemsblad for håndværkerforen. i Kbh. XII, s.å. 5–10 13–15. Sophus Agerholm og Anders Vigen: Arbejdsgiverforen. gennem 25 år 1896–1921, 1921. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.