Henrik Kyhl, Henrik Larsen Kyhl, 8.8.1793-12.2.1866, urmager. Født i Søsum ved Ølstykke, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). K., der tidligt viste opvakthed og mekanisk begavelse, blev sat i urmagerlære i Kbh. og etablerede sig 1818 som tårnurfabrikant. I Magazin for Kunstnere og Haandværkere offentliggjorde han i årenes løb flere nye forbedringer og opfindelser på urmageriets område; bl.a. opfandt han et kileindgribningssystem. Særlig vandt et tårnur han udstillede på verdensudstillingen i London 1851 stor opmærksomhed. Det anbragtes senere i metodistkirken i Rigensgade hvor det blev ødelagt ved kirkens brand 1914; på grundlag af resterne rekonstrueredes det i tegning. 1827 konstruerede K. en reflektor-gadelygte (tranblus) der fra 1828 til gasbelysningens indførelse 1857 anvendtes ved Kbh.s gadebelysning. K. var oldermand i urmagerlavet 1832–38, og 1837–59 var han et initiativrigt medlem af borgerrepræsentationen hvor han bl.a. 1841 fremsatte forslag om en ny brolægningsmetode med anvendelse af asfalt. Forslaget nedstemtes, dets tid var endnu ikke kommet. 1844 og 1846 deltog han som suppleant i stænderforsamlingen i Roskilde og talte for en fri forfatning. Han var en overmåde virksom og på mange sociale områder interesseret mand der tilhørte tidens frisindede retning. Han var således 1835 medstifter af Selskabet til trykkefrihedens rette brug, 1838 af Industriforeningen i hvis repræsentantskab han var en af de mest virksomme. Også af Tivolis første bestyrelse var han et flittigt medlem. Den saglige og roligt overvejende forretningsmand kom ganske naturligt ofte i opposition til den iltre og temperamentsfulde Georg Carstensen der til sidst måtte fortrække, hvorefter K. i flere år, til 1857, ledede Tivoli som direktør. 1843 var han medstifter af Det skandinaviske selskab, og s.å. valgtes han til medlem af valgbestyrelsen for Kbh. ved valget af deputerede til den bebudede rigsforsamling. Ved siden af denne omfattende offentlige virksomhed syslede han til det sidste med forskellige fysiske forsøg. – En bror Peter Larsen Kyhl, født 28.3.1797, død 27.1.1847, blev udlært som guldsmed og etablerede sig 1821. Han opfandt det såkaldte naturselvtryk, en metode hvorved blomster, insektvinger og lign. pressedes mellem en hånd og en blød metalplade og derved afgav sit aftryk i det bløde metal. Han fik støtte fra Videnskabernes selskab, men opfindelsen fik ingen videre betydning.

Familie

Forældre: hjulmand, senere forpagter Lars Henrik Hansen (ca. 1764–1812, gift 1. gang med Mette Rasmusdatter, ca. 1763–92) og Maren Jensdatter (ca. 1773–1841). Gift 26.2.1817 i Kbh. (Garn.) med Sophie Dorothea Grosskopf, født 3.12.1792 i Kbh. (Petri), død 18.12.1861 på Frbg., d. af tøjmagermester Christian Philip G. (ca. 1747–1821) og Anna Dorothea Schiønning.

Bibliografi

J. E. A. Hansen i Industriforen.s t. IV, 1888 227–32. C. Nyrop: Industriforen. i Kbh., 1888. Samme: Bidrag til vor håndværksstands hist. før 1857, 1914. Villads Christensen: København 1840–57, 1912. C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 år, 1918 41 f. Samme: Stiftelsen for gamle håndværksmestre, 1935.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig