Einar Andersen, Einar Anton Andersen, 16.9.1905-20.7.1987, direktør for Geodætisk institut. A. blev student 1923 og mag.scient. (geodæsi) 1928. Efter allerede i studieårene at have været assistent ved Den danske gradmåling (fra 1928 Geodætisk institut) blev han hurtigt efter sin magisterkonferens ansat som afdelingsgeodæt. A.s hovedinteresse var i begyndelsen af hans virke knyttet til forbedring af observationsteknik, det gjaldt således arbejder inden for seismologi, geodætisk astronomi og især tyngdemåling. Inden for dette felt har han ydet et væsentligt og internationalt anerkendt bidrag til bestemmelse af korrektionen for pendulapparaters medsvingning og blev 1932 dr.phil. på dette arbejde. 1939 blev A. afdelingschef og året efter statsgeodæt. Med sin usvækkede interesse for forbedring af kvaliteten af geodætiske observationsdata iværksatte og ledede han forsøg med nye geodætiske instrumenter, især skal fremhæves arbejder med elektromagnetisk afstandsmåling som blev foregangsarbejder i international geodæsi. Til interessen for observationer kom også interessen for observationsdatas numeriske behandling. I sidste halvdel af 40'erne fik A. overdraget beregningen af den danske 1. ordens triangulation. Opgaven mundede ud i løsningen af et meget stort ligningssystem som det lykkedes A. ved en fremragende organisation af arbejdet at løse perfekt. Om principperne for disse løsninger har A. publiceret flere arbejder. – 1955 blev A. direktør for Geodætisk Institut. Han blev dog allerede året efter kaldet til det nyoprettede professorat i geodæsi ved Kbh.s universitet men beholdt fortsat stillingen som direktør. Ansvaret for undervisningen og den store administrative funktion åbenbarede andre af A.s rige evner. Som direktør blev han også øverste chef for den topografiske virksomhed og deltog personligt i mange vigtige kartografiske forhandlinger bl.a. om standardisering af natokort. A.s geodætiske interesse var dog stadig lige stor, og som direktør søgte han stedse gennem anskaffelse af moderne materiel at bringe landets opmåling til den højeste kvalitet. Det var ikke mærkeligt at edb måtte fange opmærksomheden hos den i numerisk regning interesserede A. Han blev medlem af Regnecentralens bestyrelse og med stor dristighed førte han Regnecentralen og Geodætisk Institut ind i et samarbejde om bygning af en datamat, GIER, som i øvrigt blev prototypen for en større produktion, og ledte derved på et tidligt tidspunkt de geodætiske arbejder ind i en avanceret edb. – A. har gennem hele sit virke været stærkt optaget af at fremme internationalt samarbejde. Som formand for en række komiteer under og uden for Videnskabernes selskab, af hvilket han blev medlem 1958 (fra 1976 medlem af dets præsidium), har han bidraget stærkt til at placere Danmark i dette samarbejde. Et højdepunkt i denne virksomhed nåede han da han i 1960 blev treasurer for den internationale union for geodæsi og geofysik og medlem af dens bureau, et hverv han besad til 1971 da han udnævntes til Honorary treasurer. Som statsgeodæt havde A. påtaget sig at biografere C. C. G. Andræs geodætiske virke. Denne historiske personskildring gav ham lyst til at fordybe sig i andre af fortidens store geodætiske skikkelser og i det sidste tiår af sit virke véd Geodætisk Institut kastede han sig ud i studiet af Thomas Bugge og H. Chr. Schumacher. Studierne resulterede i to nye biografier af hvilke navnlig Bugge-biografien er skrevet med megen varme. A. trak sig 1975 tilbage fra aktiv tjeneste til sit hus i Gentofte som i 1970 blev givet ham til livsvarig beboelse af Videnskabernes selskab. Han har haft en lang række af nationale og internationale tillidshverv som han i et vist omfang stadig varetager, bl.a. er han vicepræsident i Det kgl. danske geografiske selskab. Også hans righoldige faglige publikationsvirksomhed vidner om hans store arbejdsindsats for dansk geodæsi.

Familie

Einar Andersen blev født i København (Zion sogn) og døde i København; begravet på Gentofte kirkegård.

Forældre: korrespondent, senere prokurist Carl Adolf A. (1880–1950) og Louise Fernanda Frandsen (1882–1950). Gift 25.10.1929 i Kbh. (b.v.) med Inger Dagny Karoline Remmer, født 26.8.1904 i Viby (Syv sg.), død 22.6.1992, d. af stationsforstander i Sorø Niels Christian R. (1874–1946) og Oline Mathilde Johanne Christiane Kesselhahn (1872–1951).

Udnævnelser

R. 1952. K. 1963. K1. 1975.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ., nov. 1932 162f. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig