Niels Basse, 7.11.1888-29.1.1972, direktør for Det danske Hedeselskab. Født i Blegind sg., Århus amt, død på Viborg sygehus, begravet på Viborg kgd. B. blev uddannet ved landbruget, tog derefter på landbrugsskole, fortsatte til landbohøjskolen hvorfra han blev landbrugskandidat 1910. Samme år blev han ansat ved Hedeselskabets mose- og engafdeling og blev her sekretær for afdelingens leder, ingeniør Th. Claudi Westh. Den nøgterne, metodisk-flittige B. supplerede den til tider lidt flyvske afdelingsleder særdeles godt og fik hurtigt en administrativ nøglefunktion. 1916 blev han distriktsbestyrer i Viborg-distriktet, og efter en vanskelig indkøringsperiode præget af efterkrigstidens mangelsituation kunne han i begyndelsen af 1920'erne efter tysk forbillede iværksætte en række store mosekultiveringsarbejder. På sin køligt-overvejende facon holdt han sig uden for de stridigheder der plagede selskabet i disse år. I konsekvens af omrokeringerne efter Wesths afgang blev B. 1924 leder af moseafdelingen, en post han beholdt til direktørudnævnelsen 1943. Under tyvernes arbejde med at organisere den nu statsstøttede grundforbed-ringsvirksomhed og tredivernes tilsvarende indsats på det beskæftigelsesmæssige område fik B. for alvor opmærksomheden henledt på den politiske problematik i forbindelse med et officiøst, ikke-kommercielt drevet selskabs virksomhed. Hovedproblemet må da være at opnå statslig støtte, til dels formidlet gennem lokale kredses politiske pres. Dette spørgsmål blev endnu mere presserende da Hedeselskabet 1939–40 blev draget ind i arbejdet på at tilvejebringe en maksimal udnyttelse af de nationale produktionsmidler. Som medlem af det nyoprettede organ Statens landvindingsudvalg arbejdede B. fra starten målbevidst på at placere landbrugets erhvervsinteresser som den centrale motiveringsfaktor. Da han 1943 efterfulgte forstmanden C. E. Flensborg i direktørstolen, blev hede-opdyrkningen snarere end beplantningen selskabets hovedlinje. Dette standpunkt havde B. bekendt sig til så tidligt som 1937 da han blev direktør for et mindre "hedeselskab", A/S Jysk Landvinding. Da krigskonjunkturerne efter 1945 forvandledes til relativt normale tider, reduceredes den stærke interesse for landvindingsarbejdet, og B. forsøgte da omkring årsskiftet 1952–53 at gøre denne del af virksomheden til en sag, at sammenligne med Dalgas' pionerindsats. Planerne om at forvandle 148.000 ha hav- og søarealer til landbrugsjord mødte dog så stærk modstand fra så forskellig side som fiskeribiologer, lystfiskere, jægere og naturvenner at planerne måtte skrinlægges. Denne modgang kastede en for så vidt ufortjent skygge ind over den flittige, dygtige og økonomisk forsigtige B.s sidste funktionsperiode. Hans veludviklede evner som "projekttilskærer" ledte dog fortsat til realisering af ikke så få opdyrknings- og landvindingsprojekter, samtidig med at den forstlige side af virksomheden mere og mere antog et offentligt direktorats-præg. Åbningen af det "levende" hedemuseum Kongenshus mindepark 1953, et projekt som B. havde viet mange kræfter, fungerede her som en vis opmuntring for ham. –

Familie

Forældre: forpagter, senere gårdejer Marius Mikael Nielsen B. (1862–1927) og Mogensine Kristoffersen Krarup (1863–1931). Gift 7.11.1917 i Viborg med Sigrid Kirstine Dorthea Schram, født 13.1.1895 i Viborg, død 12.5.1955 sst, d. af købmand Louis Henrik Angell S. (1854–1920) og Elna Kirstine Ulrikke Bohn Rasmussen (1866–1928).

Udnævnelser

R. 1941. DM. 1949. K. 1958.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1943 (Fr.-borg). Foto.

Bibliografi

Erik Helmer Pedersen: Hedesagen under forvandling, 1971. A. Krøigaard i Hedeselskabets t. 15.2.1972 20–22. Søren Hansen (red.): Jydsk landvinding, 1967.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig