Dansk Biografisk Leksikon

Sosthenes Behn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Sosthenes Behn,  30.1.1882-6.6.1957, telefondirektør, USA. Født på Skt. Thomas, daværende Dansk Vestindien, begravet på Arlington National Cemetery, Washington, D. C. B. gik i skole i Ajaccio og i Paris og blev 1900 ansat i en New York-bank. 1904 startede han med sin broder Hernand B. (1880–1933) et bankierfirma på Puerto Rico. Derefter fik han interesse for telefoni, og da han ved 1. verdenskrigs begyndelse havde meldt sig til den amerikanske hær benyttede han et kort ophold i New York til aftaler med American Telephone & Telegraph Co. om oprettelse af et telefonselskab på Cuba. Efter tjeneste i Frankrig som officer i U. S. Signal Corps under slagene ved Château-Thierry, St.-Mihiel og Argonne fik B. 1919 afsked som oberstløjtnant. Derefter genoptog han sin forretningsvirksomhed, og sammen med broderen stiftede han 16.6.1920 International Telephone and Telegraph Corporation (ITT). Det nye selskab havde indflydelse i tre telefon- og telegraf selskaber på Puerto Rico og Cuba med 1400 ansatte. 1925 fik det med ét slag verdensformat gennem erhvervelsen af International Western Electric Co. og dets datterselskaber i Argentina, Australien, Belgien, Kina, England, Frankrig, Italien, Japan, Norge, Polen og Spanien. Og før 2. verdenskrig var telekommunikationsvirksomheder i endnu en række lande, deriblandt Danmark, sluttet til koncernen. Under krigen udviklede den sig meget stærkt især i USA og er nu verdens største foretagende indenfor elektronisk og telekommunikations-materiel og service. B. bevarede lederposter i en lang række af koncernens selskaber og førte en dertil svarende kosmopolitisk tilværelse. –

Familie

Forældre: Richard August William B. (født ca. 1849) og Sarato Louise Mendes Monsanto (født ca. 1855). Gift med Margaret Dunlap.

Udnævnelser

K. 1938.

Bibliografi

Facts about ITT, 1965.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Argonne
skovklædt og stærkt kuperet kalk- og sandstensmassiv ...Artikel i Den Store Danske
Dansk Vestindien
tidligere dansk koloni i Caribien bestående a ...Artikel i Den Store Danske
Ajaccio
havne- og administrationsby på vestkysten af Ko ...Artikel i Den Store Danske
oberstløjtnant
se militære grader. ...Artikel i Den Store Danske
elektronisk
(se elektronik ), vedr. elektronik. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
NAlsted
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki