Ulrik Duurloo

Ulrik Duurloo, Ulrik Christian Schmidth Duurloo, 16.6.1912-16.12.1991, direktør i Rådet for større færdselssikkerhed. Ulrik Duurloo fik realeksamen fra Gentofte statsskole 1929, og efter afsluttet uddannelse fra Kunsthåndværkerskolen rejste han 1933-39 rundt i Europa og den nære Orient som vagabonderende portrættegner og journalist. Da krigen brød ud var han netop blevet knyttet til United Press i København og frøs derfor inde i Danmark under besættelsen. I 1940 blev han ansat i statens udvandringskontor, først som fungerende sekretær og fra 1943 som afdelingsleder. Efter befrielsen 1945 blev han medarbejder ved dagbladet Information og virkede samtidig som foredragsholder i England efter opfordring fra Ministry of Information.

I 1947 fik Ulrik Duurloo den ledige stilling som propagandachef i justitsministeriets udvalg for større færdselssikkerhed, og da udvalget 1953 ændredes til Rådet for større færdselssikkerhed, udnævntes han til direktør. Som ansvarlig for færdselsoplysning og -sikkerhed i efterkrigsårene hvor motoriseringen af Danmark for alvor tog fat fik han en opgave der krævede netop hans særlige evner som organisator og popularisator, og det lykkedes ham at gøre rådet til en effektivt virkende institution, anerkendt både i Danmark og i udlandet. I en årrække var han medlem af den nordiske trafiksikkerhedskomité, af færdselssikkerhedskommissionen, af La Prévention Routiére Internationale's arbejdsudvalg og af Civilforsvars-forbundets landsstyrelse. Endvidere var han generalrapportør på The World Touring and Automobile Organisations færdselskongresser. Efter afsked 1979 fortsatte han som konsulent for Rådet for større færdselssikkerhed.

Ulrik Duurloo har skrevet flere rejsebøger samt erindringerne Mit skøre liv : fra 3 til 35, 1982.

Ulrik Duurloo blev tildelt Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn og den franske orden Mérite Nationale samt Ejnar Friis-Hansens Hæderspris 1970 og Den internationale færdselssikkerhedsorganisations guldmedalje 1986. Han blev æresmedlem af Dansk Public Relations Klub 1979 og af Rådet for større færdselssikkerhed 1985.