Christian Dalgas, 7.5.1862-9.11.1939, direktør for Hedeselskabet. Født i Århus, død på Høilund Søgård, Vorbasse sg., begravet i Hovborg, Lindknud sg., Ribe amt. Selv om D. efter endt uddannelse (studentereksamen 1880, cand. phil. 1881 og forstkandidat 1885) i ni år havde virket i hedeselskabets tjeneste, fra 1886 som skovrider på Birkebæk, havde han langtfra opnået status som faderens kronprins ved dennes død 1894. To andre skovridere gjorde ham i mange år rangen stridig som leder af plantningsafdelingen. Efter gentagne ledelseskriser i det efterhånden herreløse Dalgasselskab fik han dog 1910 tildelt hvervet som bestyrelsens kommitterede, og da hans medbejler til lederposten, ingeniør Th. Claudi Westh 1918 brød ud for at danne et konkurrenceforetagende, Statens grundforbedringsvæsen, troede han vejen banet, især da hedesleskabet med J. C. Christensens hjælp havde fået det Westhske foretagende tilintetgjort. Den fhv. konseilspræsident havde imidlertid to lederkandidater: D. og fhv. venstre-folketingsmand Jens Westergaard som skulle lede grundforbedringsvirksomheden. Først i sit 48. og sidste virksomhedsår kunne D. smykke sig med titlen enedirektør. Som forstmand videreførte han faderens linje, men videreudviklede dog praksis ang. bjergfyrindplantningen derhen at træet skulle "sables" så de rigtige graner kunne beholde grenvæksten, "kjolen". Industriel udnyttelse af træeffekter (tjære, trækul, sprit og olie) stod også på hans arbejdsprogram. Det er dog karakteristisk at selskabets plantningsvirksomhed i hans periode regelmæssigt befandt sig i isoleret stilling i dansk forstverden. Han var yderst ømfindtlig over for kritik, og i hans redaktørperiode (1895-1926) forholdt Hedeselskabets Tidsskrift sig aggressivtafvisende over for enhver kritik, positiv som negativ. Omend rollen må siges at være selvvalgt var det yderst utaknemligt at skulle være E. Dalgas' arvtager. I faderens tid var forrentningsproblematikken nærmest et teoretisk spørgsmål; i D.s periode forlangtes konkrete tal - og de var som oftest deprimerende læsning. Hertil kom at hans bureaukratiske og tilknappede selvhersker-facon ikke som hos faderen modsvaredes af indre format. Sin største indsats ydede han ved at fragte hedeselskabets plantningsvirksomhed igennem en svær brydningstid. Endvidere har han gennem sine undersøgelser over skovenes betydning for miljø og klima (Hedeselskabets Tidsskr. 1936) ydet et konstruktivt bidrag til egnsudviklingsdebatten.

Familie

Forældre: kaptajn, overvejinspektør E. D. (1828-94) og Maria Magdalene Købke (1832-1916). Gift 17.11.1887 i Hobro med Jensine Emilie Scheele, født 2.3.1861 i Hobro, død 20.5.1944 i Vorbasse., d. af bødkermester Frederik Vilhelm S. (1831-1913) og Karen Marie Jensen (1833-1918). - Bror til Ernesto D. og Frederik D.

Udnævnelser

R. 1904. DM. 1908. F.M.1. 1916.

Ikonografi

Mal. af Constantin Hansen, 1875. Foto.

Bibliografi

CD.: Livserindr. og erfaringer, 1935. - Carl Mar. Møller i Dansk skovforen.s t. XXV, 1940 77-83. Fridlev Skrubbeltrang: Det indvundne Danm., 1966. Erik Helmer Pedersen: Hedesagen under forvandling, 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig