N.C. Monberg, Niels Christensen Monberg, 31.7.1856-23.9.1930, entreprenør, minister. Monberg, der til at begynde med arbejdede i faderens håndværk, fik sin første uddannelse 1874-80 på kunstakademiets arkitektskole, hvor han dog ikke aflagde nogen afgangsprøve. 1881 påbegyndte han selvstændig entreprenørvirksomhed som i årenes løb fik et efter den tids forløb meget betydeligt omfang. Hans første arbejder var bygning af dampfærgehavnene ved Oddesund og havneanlæg i Rudkøbing og Assens. Herefter fulgte nogle store arbejder som han udførte i forbindelse med Niels Andersen (1835-1911) nemlig bygningen af Middelgrundsfortet og af tørdokanlæggene på Refshaleøen og i Helsingør. Udførelsen af disse arbejder gjorde Monberg til en velhavende mand, bl.a. ved at han lejlighedsvis havde mulighed for at kombinere afgravningsentrepriser og påfyldningsentrepriser. For de sidstnævnte arbejder tildeltes der ham ved udstillingen i Stockholm 1897 guldmedalje for "udmærket konstruktion og arbejde".

Samarbejdet med N. Andersen varede i ca. femten år og betød en hel del for udviklingen af Monbergs virksomhed. Ved århundredskiftet ophørte samarbejdet, og Monberg udførte nu alene en række betydelige arbejder, fx kloaktunneler under Københavns havn og trykledninger ud i Øresund, endvidere jernbanebroen over Mariager fjord ved Hadsund, godsbanegården i København og havnearbejder ved Islands Brygge som anlagdes af Københavns havnevæsen 1906. Sammen med tyske firmaer byggede han endvidere Petribrücke ved Rostock og færgelejerne ved Warnemünde. Kort efter stiftelsen af firmaet Christiani & Nielsen 1904 kom Monberg i samarbejde med dette og udførte i fællesskab med det en række brobygningsarbejder og havneanlæg i de nordiske lande, Tyskland og Rusland. Samtidig hermed udførte han sammen med firmaet Sager & Woerner i München havneanlægget ud mod Atlanterhavet ved Larasch i Marokko og sammen med firmaet Saabye & Lerche St. Croix' havn. Desuden udførte Monberg alene en række havnearbejder i Københavns frihavn og Københavns sydhavn, bl.a. det sidstnævnte sted fire tørdokke, store tørdokanlæg i Landskrona der var Nordens største tørdokanlæg, havneanlæg i Trelleborg og Sassnitz m.m. Han udførte også havnearbejder i Reykjavik ligesom han arbejdede med udbygningen af de islandske vandfald.

1910 vandt Monberg sammen med B.& W. licitationen om bygningen af en Storstrømsbro der dog ikke blev udført. Ved arbejdet med sikringen af Hvide Sande kanalen 1912 led firmaet et betydeligt prestigetab da de nyopførte moler n.å. blev taget af havet, og rigsdagen vedtog 1915 helt at lukke gennemløbet. Da Monberg var kræsen mht. de opgaver han påtog sig var det ham til ærgrelse at han var gået ind i et projekt der ikke alene var teknisk vanskeligt, men præget af politiske intriger og dårlig styrelse fra vandbygningsvæsenets side. Monberg lagde ofte personlig sidste hånd på tegnearbejdet, som han krævede udført på en æstetisk tilfredsstillende måde – hans ungdomsuddannelse på kunstakademiets arkitektskole fornægtede sig aldrig senere i livet. Monberg må betragtes som en banebryder der har bidraget til at skabe det grundlag hvorpå de danske entreprenørfirmaer senere har bygget.

1902-11 var Monberg medlem af Dansk ingeniørforenings bestyrelse og udførte et betydeligt arbejde som foreningens kasserer. 1903 blev han medlem af Industriforeningens repræsentantskab. Fra stiftelsen 1897 var han medlem af – og senere formand for – bestyrelsen for Akts. Det danske Kulkompagni; endvidere var han medlem af bestyrelsen for Maskinfabrikken Atlas, for Akts. Cementfabrikken Dania og Danske Lloyd. Fra 1916 var han medlem af bestyrelsesrådet for Københavns Handelsbank. 1900-10 var han dommer i den faste voldgiftsret. Monberg deltog ikke i aktiv politik, men havde en ikke ringe indflydelse i politiske kredse. Han var minister for offentlige arbejder i ministeriet Liebe 1920. Etatsråd 1912.

Brorsønnen Christen Emanuel Kjær Monberg, født 30.7. 1877, død 16.2.1938, afgik fra akademiet som arkitekt 1901 og drev fra 1903 egen virksomhed. Påvirket af J.D. Herholdts (1818-1902) nationale retning blev han en af dem der med størst historisk troskab anvendte empirens stilpræg i den efterfølgende nyklassicisme. Blandt hans arbejder kan nævnes Amaliegade 33 og DFDS' kontorbygning på Dampfærgevej. Monberg deltog også i det kommunale boligbyggeri, herom vidner de otte gule, treetagers murstensstokke ved Rentemestervej og Sokkelundsvej. R. 1929.

Familie

Født i Storvorde ved Ålborg, død i København, begravet sammesteds (Garn.) Forældre: murermester Christen Petersen Monberg (1815-93) og Ane Margrethe Larsen (1820-1903). Gift 3.7. 1883 i Lemvig med Anthonia Sølling, født 30.4.1862 i Lemvig, død 8.4. 1943 i Kbh. (Cit.), d. af distriktslæge Gustav Emil Sølling (1813-65) og Henriette Cathrine Plum (1824-1901). – Far til Axel Monberg.

Udnævnelser

R. 1895. DM. 1920.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1903-04 (Fr.borg). Statuette af A. J. Bundgaard, 1912. Mal. af Knud Larsen ca. 1916 og af N.V. Dorph, 1926 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Politiken 9.7.1911 og 9.12.1913. Social-demokraten 23.2. 1912. Vort land 18.1.1913. Berl. tid. 13.5.1914, 23.9.-24.9.1930. J. Munch-Petersen i Ingeniøren XXIV, 1915 673-85; sst. 1.1.1922; sst. XXXV, 1926 337. Rud. Christiani sst. XXXIX, 1930 493f. J. Munch-Petersen i Tekn. foren.s t. LI, 1927 109-69. Samme i Gads da. mag. XXIII, 1929 65-78. Storstrømsbroen, udg. DSB, 1937 10f. Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, 1968. De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer (1)

skrev Michael V. Madsen

Den forkerte J.D. Herholdt er p.t. linket, skal være J.D._Herholdt_-_arkitekt og ikke J.D._Herholdt_-_læge

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig