Niels Andersen, 11.9.1835-12.9.1911, entreprenør, politiker. Født i Ydby, Thisted amt, død på Søholm, Hellerup, begravet i Kbh. (Garn.). Den fædrene gård var kun på to tdr. hartkorn, og for at skaffe sig ekstrafortjeneste påtog faderen sig at køre grus og sten til amtets veje, og A. måtte tidligt deltage i arbejdet. Navnlig ved moderens påvirkning blev hans lære- og læselyst vakt, og såvel hjemme som medens han 1855–57 aftjente sin værnepligt som dragon, hvorved han gennemgik skriveskolen for underofficerer, arbejdede han ihærdigt på ved selvstudium at erhverve sig kundskaber. Efter soldatertiden begyndte han på egen hånd en mindre entreprenørvirksomhed, men allerede 1862 påtog han sig med held udførelsen af jernbanestrækningen Hillerød-Fredensborg. Efter at have været indkaldt under krigen oparbejdede han en betydelig virksomhed og udførte navnlig en række jernbanearbejder o.a. som Sydsjællandske jernbane til Køge 1869–70, Helsingborg-Hassleholm med sidebane Bjuv-Billesholm 1873–74, Århus-Ryomgård 1876–78, Gribskovbanen 1879, Helsingør havn 1879–81, Randers-Hadsund banen 1882–84, Strandvejens Dampsporvej 1883 og Gedser havn 1886. Ved disse med stor dygtighed gennemførte arbejder tjente han en betydelig formue, og 1877 købte han lystgården Søholm ved Lundehussøen. 1887 ophørte han med at drive entreprenørvirksomhed for egen regning, men associerede sig som passiv kompagnon med entreprenør N. C. Monberg, og under dette kompagniskab der ophørte 1899 udførtes en mængde store arbejder. – A. var tidligt stærkt interesseret i politik, og særlig lå forsvarssagen ham på hjerte. Han var medlem af bestyrelsen for den fra 1884 iværksatte selvbeskatning til forsvarssagens fremme og forretningsfører ved bygningen af det første permanente fort ved Kbh., Garderhøjfortet, ligesom han var meget virksom for erhvervelsen af de for Kbh.s landbefæstning nødvendige jordarealer. Omtrent samtidig kom han ind i rigsdagen. Efter 1884 at være faldet ved valget i Nykøbing M. blev han 28.9.1886 valgt ved et suppleringsvalg i sin fødeegn (Vestervig-kredsen) hvor han genvalgtes indtil 1903 da han overgik til Thisted-kredsen som han repræsenterede indtil han ved valget 1909 trak sig tilbage. A. udfoldede en betydelig virksomhed som politiker. Han sluttede sig til højre, men gik i jernbanespørgsmål ofte imod daværende trafikminister Ingerslev, og dette førte til at venstre ved behandlingen af lovforslaget om statsbanedriftens ordning i samlingen 1891–92 valgte ham til ordfører. Også på andre områder gjorde A. sig stærkt gældende. Han hørte til de rigsdagsmænd der forholdsvis sjældent tog ordet, men hvis taler altid påhørtes med stor opmærksomhed. Foruden jernbanespørgsmål beskæftigede han sig særlig med havne- og beskatningsspørgsmål, kommunale forhold, fiskeri-, ulykkesforsikrings- og arbejderspørgsmål. – A. var sognerådsformand i Gentofte kommune 1889–1900 og amtsrådsmedlem 1889–1910. Den største indsats i det offentlige liv har A. dog ydet ved dannelsen af Arbejdsgiverforeningen af 1896 og ved dennes senere udvidelse til Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening 1898. Han ønskede at arbejdsgiverforeningen skulle blive "den fremtidige hindring for strid mellem arbejdere og arbejdsgivere", og ved afslutningen af den store lockout 1899 blev der først og fremmest ved hans medvirken ved forliget af 5.9.1899 (septemberforliget) skabt et retsgrundlag for arbejdsforholdene som i forbindelse med den 1900 gennemførte arbejdsdomstol Den permanente Voldgiftsret (fra 1910 Den faste Voldgiftsret, 1964 Arbejdsretten) dannede en i hele verden enestående ordning der senere på forskellige områder har været forbillede for Sverige og Norge. A. var en meget myndig og dygtig formand og førte foreningen ind på det faste grundlag på hvilket eftertiden har bygget, og hans førerskab vandt fra alle sider fuld anerkendelse. Han nedlagde sit formandshverv 8.5.1907, og 1908 blev han udnævnt til foreningens æresmedlem. – Såvel inden for det politiske og kommunale liv som inden for erhvervslivet beklædte A. en stor mængde tillidshverv, som landvæsens-kommissær, formand for Entreprenørforeningen, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, Danske Lloyd, Bankrådet for Laane- og Diskontobanken, medlem af overskatterådet o.m.a. Han hørte til de mennesker som skabte tillid om sig, og som aldrig svigtede denne. Han var en højtbegavet mand; uagtet han kun havde gennemgået almueskolen og ikke nydt nogen som helst teknisk uddannelse blev han Danmarks første store entreprenør og bragte jernbanearbejdet fra udenlandske over på danske hænder. Hertil krævedes ikke alene dygtighed, men også en sjælden viljestyrke der aldrig gav tabt over for vanskeligheder. Hans retsindighed og dygtighed, hans veltalenhed og myndighed skabte ham stor indflydelse på alle de områder hvor han virkede, og uagtet han var en indesluttet natur som man ikke let kom nærmere ind på livet vandt han hengivenhed hos de mange hvis interesser han med indsigt og omhu varetog. 1903 skænkede han sin fødekommune Boddum-Ydby en plantage, og til tak derfor opstillede beboerne samme år en mindestøtte for ham i plantagen. En datter af A. var gift med polarforskeren Knud Rasmussen. -Etatsråd 1898.

Familie

Forældre: gårdmand Anders Nielsen (1794–1862) og Ane Margrethe Didriksdatter (1797–1857). Gift 20. 4.1866 i Fredensborg med Thora Amalie Husen, født 22.4.1845 i Kbh. (Trin.), død 16.7.1917 sst., d. af landmålerelev, senere amtsvejinspektør i Svendborg Peter H. (1822–95) og Marie Dorthea Fiedler (1827–94).

Udnævnelser

R. 1880. DM. 1888. K.2 1909.

Ikonografi

Træsnit efter foto 1887 og træsnit efter dette af G. A. Waldor, 1889. Litografi af Harald Jensen, 1903. Tegn. af Otto Bache (Fr.borg) og mal. af samme (Arbejdsgiverforeningen; Nye danske Lloyd). Buste af Johs. Mølgaard, 1907. Mindesten med portrætmedaljon (Dover plantage). Gravmæle tegnet af Emil Jørgensen.

Bibliografi

N. C. Monberg i III. tid. 17.9.1911. N. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03. Arbejdsgiveren 1905 nr. 36 og 37; 1907 nr. 20. Beretning om det nordiske arbejdsgivermøde 1907. Sophus Agerholm og Anders Vigen: Arbejdsgiverforeningen gennem 25 år, 1921. Anders Vigen: De nordiske arbejdsgiverforeningers samarbejde gennem 20 år, 1927. J. C. Jacobsen i Hist. årb. f. Thisted amt VI, 1934 497–511.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig