Anker Heegaard, Steffen Peder Anker Heegaard, 29.7.1815-19.12.1893, fabrikejer. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Ass.). H. begyndte som isenkræmmer. Han havde gået i v. Westens institut og var straks efter konfirmationen kommet i lære hos sin far. Ved dennes død overtog han 1837 sammen med en ældre bror Christian August H. (1810–79) faderens isenkramforretning der var forbundet med et mindre jernstøberi som faderen 1828 havde anlagt på Nørrebro. 1847 hævedes kompagniskabet mellem de to brødre, og H. overtog for egen regning jernstøberiet. Han var fra da af udelukkende fabrikant og blev efterhånden en af tidens største industridrivende. 1857 købte han ved auktion for 188000 rdl. statens fabrikker i Frederiksværk, og s.å. overtog han et lerbrænderi i Blågårdsgade der væsentlig tilvirkede saltglaserede rør. Fra hans betydelige virksomheder udgik nu dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner samt en række støbte husholdningsgenstande, hvoriblandt navnlig emaljerede gryder. – Ved siden heraf udfoldede H. som organisationsmand et ikke ringe initiativ. Sin offentlige virksomhed havde han begyndt som frihandelsmand idet han var medindbyder til og bestyrelsesmedlem i Frihandelsforeningen af 1862, men senere stillede han sig nærmest på toldbeskyttelsens standpunkt. Som formand for Industriforeningen 1871–76 gennemførte han to opgaver som foreningen længe havde forberedt: afholdelsen af en nordisk industriudstilling i Kbh. 1872 og åbningen af en stor teknisk skole 1876 (Det tekniske selskabs skole). I Arbejderforeningen af 1860 var han gennem en række år et virksomt bestyrelsesmedlem og deltog bl.a. i bestræbelserne for at skaffe foreningen eget hus hvilket lykkedes 1875. Også for hovedstadens kommunale liv interesserede han sig, og han var 1868–85 medlem af borgerrepræsentationen. Endelig kan nævnes at han 1881 var en af stifterne af Dansk Sparemærkekasse. – 1876 var H. fratrådt som formand for Industriforeningen for at lade andre løse det spørgsmål som nu meldte sig, nemlig foreningens flytning fra Holmens kanal til udstillingsbygningen på Vesterbrogade, og i de følgende år afviklede han efterhånden sine forskellige tillidshverv. 1884 trak han sig helt tilbage til privatlivet idet han overdrog sine fabrikker på Blågård og Frederiksværk til sønnerne Louis H. (1845–1914) og Henning Frederik Christian Mathias Anker H. (1858–1910) samt svigersønnen Bjørn Stephensen (1855–1940). De nye indehavere nedlagde jernstøberiet i Kbh. som i mellemtiden var flyttet til Lyngbygade, og sammensluttede 1918 Frederiksværkvirksomheden med L. Lange & Co. i Svendborg. Det nye aktieselskab videreførtes en halv snes år som selvstændig virksomhed, men indgik i 1930 i De forende Jernstøberier. – Ved testamente af 1890 der trådte i kraft ved hustruens død i 1905 skænkede H. omkring 350000 kr. til legater bl.a. med det formål af fremme afholdelse af populære foredrag over naturvidenskaber og historie. – Etatsråd 1883.

Familie

Forældre: isenkræmmer, senere maskinfabrikant Mathias Anker H. (1776–1837) og Henrikke Baggine Hornemann (1780–1849). Gift 14.9.1844 i Snedsted med Louise Christine Feilberg, født 11.12.1821 i Kbh. (Trin.), død 13.1.1905 sst., d. af justitsråd, kontorchef i Nationalbanken Henning Frederik F. (1771–1841) og Louise Christine Brummer (1779–1842).

Udnævnelser

R. 1869. DM. 1872.

Ikonografi

Mal. af J. Exner udst. 1852. Træsnit af H. P. Hansen, 1888. Foto.

Bibliografi

Poul H.H.: Udtog af en slægtsbog, 1908 57–116. Samme i Pers. hist. t. 8.r.I, 1922 199–201 (om slægten). C. Nyrop: Industriforen. i Kbh. 1838–88, 1888. Håndværkerbl. X, 1893 nr. 101. 111. tid. 21.12.s.å. Legatstifteren S. P. A. H. 1815–1915,1915. Før og nu VII, 1921 142–64 (H.s jernstøberi). Chr. A. Clemmensen: A. H.s fabriker gennem 100 år, 1928.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig