Erik Reinhard, 22.2.1901-7.3.1967, fabrikant. Efter studentereksamen 1919 blev Erik Reinhard merkantilt uddannet inden for shippingbranchen. 1924 blev han af August Holm hentet ind til Otto Mønsted A/S, hvor R.s far var formand for bestyrelsen. Ved Holms død 1941 indtrådte Erik Reinhard i direktionen hvor han kom til at gennemleve en række spændende og dramatiske år. Først og fremmest blev virksomheden ramt af råvaremangel under krigen, og den ubehagelige opgave blev lempeligt at reducere staben; antallet af ansatte faldt fra ca. 700 1939 til 470 ved krigens slutning. Det næste problem bestod i at finde nye produkter, hvilket var svært da produktionsapparatet ret ensidigt var indstillet på fremstilling af margarine og lignende varer. Det lykkedes dog at få markedsført smørepålægget Ramona fremstillet af gulerødder, samt fx Mono kaffeerstatning, Mixo smør-strækkemiddel og Cremolade bagemasse og marcipanerstatning. Ingen af disse produkter kunne sælges mere, da krigen var forbi, men det kunne derimod et andet produkt som Erik Reinhard interesserede sig for, nemlig smelteost. Som grossist solgte A/S Otto Mønsted denne vare, fremstillet på Glamsbjerg mejeri; 1942 blev mejeriet købt, og 1947 blev der skabt kontakt med nordmanden Knut Kavli der sammen med sin far drev smelteostfabrikker i Bergen, Stockholm og Newcastle, og hvis hovedmærke Primula var en verdensartikel. Der blev etableret et samarbejde på fifty-fifty basis i det nydannede selskab O. Kavli A/S, der udviklede sig til en meget betydelig virksomhed med stor indtjening i de følgende i hvert fald 15 år. På osteområdet udvidedes aktiviteten 1951 ved købet af Fåborg Herregårdsmejeri, der navnlig beskæftigede sig med fremstilling af Danabluostetypen.

Ellers var det samarbejdsmulighederne inden for margarinebranchen der optog Erik Reinhard mest i efterkrigsårene. Allerede under krigen var der etableret fællesudvalg, og 1948 blev det udbygget i organisationen MIFU der omfattede ca. 40 fabrikker, dækkende 90 pct. af produktionen; dens første formand blev Erik Reinhard. Også mere direkte samarbejdsformer arbejdede han med. 1945 havde han i et memorandum skitseret, hvorledes et fælles salgs- og distributionsselskab kunne oprettes for at nedbringe branchens omkostninger. Resultatet blev efter forhandlinger, at A/S Margarine-Compagniet M.C. blev dannet 1947. Deltagerne var Otto Mønsted med to fabrikker, Alfafabrikken i Vejen samt Unilevers to datterselskaber Korsør Margarinefabrik og Solo-fabrikken i Sønderborg, og ejerskabet fordeltes med 47,34 pct. til Otto Mønsted, 20,32 pct. til Alfa og 32,34 pct. til Unilever. Efter aftalen, der kvoterede produktionen efter 1939-salget, blev Unilever forpligtet til ikke at producere eller sælge margarine i Danmark ud over selskabets kvote i M.C. Der blev også kvoter for sideprodukter, og hele pris- og salgspolitikken blev lagt i M.C. der overtog hele reklamevirksomheden. Trods begyndervanskeligheder og dybtgående problemer med prisdirektoratet blev sammenslutningen en succes med en anslået halvering af salgs- og distributionsomkostningerne i branchen. For A/S Otto Mønsted blev der under paraplyorganisationen M.C. mulighed for at nedlægge den ene af de to fabrikker, nemlig den i Århus 1948 uden for stort prestigetab. 1950/51 afhændedes ejendommene stort set i den oprindelige moderby, og 1959 blev en helt ny fabrik taget i brug i Sydhavnen i København til afløsning af den gamle. Erik Reinhard var administrerende direktør for M.C. 1947–58. Fra direktørposten i A/S Otto Mønsted trådte han tilbage 1964, da han blev formand for bestyrelsen samt konsulent for særlige opgaver. I Otto Mønsteds fond blev han formand 1960. Blandt R.s andre betydelige tillidsposter var formandskabet for familiefirmaet Magasin du Nord samt formandskabet for DFDS (fra 1964); endvidere var han formand for Margarinefabrikantforeningen. Blandt Erik Reinhards fremtrædende egenskaber var især gode forhandlingsevner.

Familie

Erik Reinhard blev født i København (Vor Frue), døde sammesteds (Garn.) og er begravet på Tårbæk kirkegård. Forældre: søofficer Kay Reinhard (1871–1928) og Julie Vett (1872–1959). Gift 30.9.1943 i København (b.v.) med Grete Gulmann, født 5.7.1903 i Århus (Pauls), d. af overretssagfører Otto Knud Gulmann (1873–1938) og Karen Elisabeth Langballe (1876–1969).

Udnævnelser

R. 1947. R.1 1958. K. 1964.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Redegørelse vedr. A/S Margarine-Compagniet M.C, 1949. Børsen 22.2.1961 og 8.3.1967. [Kaj Lyngbo:] Et tilbageblik, udg. Margarine industriens fælles-udvalg, [1973].

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig