Dansk Biografisk Leksikon

H. Christoffersen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

H. Christoffersen, Hans Christoffersen,  3.6.1845-9.3.1908, landbrugsmaskinfabrikant. Født i Bandholm, død i Holeby, Lolland, begravet sst. C. fik almindelig almueskoleundervisning og kom efter konfirmationen i lære hos smed og jernstøber Frederiksen, Bandholm; han arbejdede derefter som svend hos maskinbygger Jørgensen, Fuglse o.a.st. 1872 blev han af sukkerroe-dyrkningens grundlægger Erhard Frederiksen, antaget som smed på Højbygård, Saksfjed og Nøbøllegård. 1877 nedsatte han sig som selvstændig smedemester i Godsted, men overtog 1882 smedien i Holeby hvor han senere oparbejdede en betydelig fabrikation af landbrugsmaskiner. Allerede medens han var på Højbygård, konstruerede han efter samråd med Erhard Frederiksen en torækket radrenser der kom frem med sukkerroeavlen; fabrikationen blev optaget i det større da C. flyttede til Holeby; radrenseren fik navn efter fabrikationsstedet og tjente som forbillede for andre fabrikater. 1896 optoges fabrikation af radsåmaskiner. Virksomheden udvidedes stadig, fra 1897 optoges fabrikation af petroleumsmotorer, 1902 af tærskeværker, 1906 af halmpresser og 1909 af dieselmotorer. De nye fabrikationer krævede udvidelser hvorfor C. 1902 købte en nabogrund og opførte nye fabriksbygninger der atter måtte udvides 1905 og -08. Maskinerne fra Holeby solgtes ikke alene i Danmark, men der udførtes et betydeligt antal til nabolandene. Fabrikken i Holeby var en af landets største i sin art idet den en årrække beskæftigede ca. 150 mand så C.s virksomhed fik i høj grad indflydelse på udviklingen af stationsbyen Holeby. Den energiske og dygtige mand vedblev også som storfabrikant at optræde i væsen og væremåde som den jævne landsbysmed, og han nød megen anseelse på sin egn. Hans søn Jens C. (1870-1924) der havde uddannet sig i USA havde efter sin hjemkomst 1894 en ikke ringe andel i virksomhedens vækst og fabrikkens udvidelse. Virksomheden blev solgt 1918 og omdannet til et aktieselskab, Holeby Dieselmotor Fabrik der siden 1930 har været ejet af B & W.

Familie

Forældre: arbejdsmand Christoffer Iversen (1811-69) og Ane Mortens-datter (ca. 1814-86). -6.3.1870 i Fuglse med Sophie Jensen, født 30.9.1846 i Øster Ulslev, død 25.3.1919 i Nykøbing F., d. af væver Jens Larsen (1793-1868) og Ane Margrethe Rasmussen (1803-65).

Bibliografi

1. A. Lemming i Ugeskr. for landmænd, 8.r. V, 1901 181-83. Hans Pedersen i Dansk ungdom 6.8.1904. Lolland-Falsters folketid. 10.3.1908. Anton Christensen i K. Hansen: Det danske landbrugs hist. IV, 1925-33 578-80.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
landbrugsmaskiner
se landbrugsredskaber og -maskiner . ...Artikel i Den Store Danske
Bandholm
(1360 Bangendeholm 'den (på grund af bølgeslag) la ...Artikel i Den Store Danske
aktieselskab
A/S , erhvervsdrivende juridisk person , hvis ...Artikel i Den Store Danske
Højbygård
hovedgård på Lolland 4 km øst for Rødby. Gård ...Artikel i Den Store Danske
Holeby
by på Sydlolland; 1558 indb. (2011). Holeby ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
AChr
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki