J. Skafte Rasmussen

J. Skafte Rasmussen, Jørgen Skafte Rasmussen, skrev sig Skafte-Rasmussen,  30.7.1878-12.8.1964, fabrikant. Født i Nakskov, død i Kbh. (Bellahøj), begravet Sorø kgd. Efter skolegang i Nakskov kom R. i smedelære hos Smith & Mygind i Kbh., senere hos Jespersen-Guldborg i Nykøbing F. 1898 rejste han til Tyskland hvor han uddannede sig på Technikum Mittweida og tog eksamen fra ingeniørskolen i Zwickau. Efter kort ansættelse i Düsseldorf oprettede han i Chemnitz eget firma, R. & Emst hvis hovedfabrikat var udblæsningshaner til dampkedler og dampmaskiner. Virksomheden gik godt, og et år efter måtte han søge udvidelsesmuligheder. For en beskeden udbetaling købte han et gammelt væveri i Zschopautal i Sachsen. Her oprettede han en maskinfabrik der udviklede sig til verdens største motorcykelfabrik og omskabte den lille by Zschopau til et af Tysklands store industricentre. Under første verdenskrig blev R.s fabrikker brugt til våbenproduktion, men 1918 kunne han – efter forsøg med dampdrift af køretøjer – begynde fabrikation af en lille billig forbrændingsmotor til automobiler og motorcykler som han havde fundet frem til gennem mange eksperimenter. Han var pioner i konstruktionen af totaktsmotoren, forhjulstrækket o.a. innovationer. Fra Zschopauer Motorenwerke udgik titusinder af automobiler og motorcykler under mærket DKW (Dampf Kraft Wagen, også kaldet Das kleine Wunder) som hurtigt blev berømt i Tyskland og langt videre omkring. R. blev i Tyskland foregangsmand for produktionen af et billigt motorkøretøj for almenheden, en forløber for Volkswagen. Virksomheden fik i årenes løb meget stort omfang. Med Zschopau som centrum etableredes et net af forsyningsfabrikker i en halv snes byer i Erzgebirge foruden fabrikker i Berlin, Zwickau, Stuttgart og en flyvemaskinefabrik i Leipzig. 1929–30 var omsætningen 70 mill. rigsmark og 7000 mand beskæftigedes. R. var en ualmindelig omsorgsfuld arbejdsgiver der bl.a. byggede mønsterboliger for de ansatte.

Krisen i begyndelsen af 1930erne ramte den sachsiske automobilindustri hårdt. R. satte alt ind på at redde det mest mulige af produktionen. På hans forslag etableredes 1932 en fusion, hvorved de andre sachsiske automobilfabrikker Horch og Wanderer gik sammen med Zschopaufabrikken i selskabet Auto Union med en aktiekapital på 14 mill. mark. R. beundrede nationalsocialismen som i sin daværende fase blæste nyt liv i industrien, og fra højeste sted vistes ham en opmærksomhed, der dog snart blev for nærgående, ligesom man ikke ville acceptere, at han forblev dansk statsborger. Uoverensstemmelser om ledelsen førte til at han 1934 trak sig ud af virksomheden. Efter afslutningen af en langvarig proces fjernedes han 1938 helt fra DKW-fabrikken mod en yderst moderat erstatning og udnævntes derefter til dr.techn.h.c. ved den tekniske højskole i Dresden. R. begyndte forfra med en række metalvarefabrikker m.m. i Sachsen og en stor fabrik for automobildele i Vestberlin, Prometheus. 1945 flygtede han til Flensborg og tre år senere tog han bopæl i Kbh. Han efterlod store millionværdier i den russiskbesatte tyske østzone, men medbragte tegninger til nye motorkonstruktioner o.a. opfindelser, og endnu i sit otium udtog han patenter. R. var en af automobilteknikkens sidste store pionerer hvis ukuelige vilje og personlige styrke bar ham gennem de største vanskeligheder.