Kaj Neckelmann

Kaj Neckelmann, Kaj Aage Neckelmann, 13.10.1892-23.10.1967, fabrikant. Født i Kolding, død i Svejbæk, Linå sg., begravet Vedbæk kgd. N. kom efter realeksamen 1908 i manufaktur-handlerlære i Vett & Wessels udsalg i Vejle. I årene 1911-14 supplerede han sin handelsmæssige uddannelse i Tyskland, til han omkring første verdenskrigs udbrud blev indkaldt for at aftjene sin værnepligt. Under sin tjeneste i sikringsstyrken begyndte han en officersuddannelse, men afbrød den 1917 for at fortsætte sin karriere inden for handelsbranchen. Han blev ansat i eksportfirmaet Winkel & Gedde i Japan – et selskab tilknyttet den Harald Plumske koncern, Transatlantisk Kompagni – hvor han et par år senere udnævntes til direktør for en nyoprettet afdeling i Yokohama. Denne afdeling var N. i færd med at overtage for egen regning, efter at firmaet var bukket under i den økonomiske krise i begyndelsen af 1920erne, men det store jordskælv der 1923 ramte Yokohama ødelagde virksomheden totalt. N. rejste til Danmark, men vendte efter få måneders forløb tilbage til Østen, idet han af H. O. Lange, Nordisk Fjerfabrik, blev antaget som leder af firmaets planlagte filial og fjerfabrik i Canton i Kina. 1929 forfremmedes han til generaldirektør for Nordisk Fjers samtlige Kinafilialer i Canton, Hongkong og Shanghai som han forestod under de meget kaotiske forhold der herskede i Kina under den japanske besættelse og den påfølgende borgerkrig. 1947 vendte han tilbage til Kbh. hvor han indtrådte i Nordisk Fjers øverste ledelse som medlem af direktionen, og fra 1953 tillige som administrerende direktør og daglig leder af datterselskabet, A/S Mogensen & Dessaus Væverier. Efter uoverensstemmelser med H. O. Lange opgav han imidlertid 1955 sine poster i Nordisk Fjerfabrik. I stedet blev han ansat som direktør i broderen, Hother Neckelmanns (1882-1962) Strømpefabrik, Frederikssund. Under sit virke her vaktes hans interesse for udviklingen af de nye tekstilkunststoffer der i disse år begyndte at dukke op på markedet, og 1957 anlagde han som 65-årig en spinderifabrik til fremstilling af crepede nylon-garner (spinlon). Efter et par års forløb flyttede han 1960 virksomheden, Syntetisk Fiber Industri, fra Brede til Silkeborg hvor den i de følgende år udviklede sig meget stærkt, blandt andet i kraft af en omfattende eksport til en lang række lande over hele jorden af de nyudviklede syntetiske garntyper. Selskabet blev 1960 udbygget med en farvefabrik (A/S Silkeborg Textilfarveri), og 1964 og 1965 etablerede N. endvidere i økonomisk samarbejde med ØK datterselskaber i Australien og Sydafrika, og også en filial i Norge blev oprettet inden hans død 1967. Under sit ophold i Østen virkede N. som dansk konsul i Canton (1930-47) og Hongkong (1945-47) og var under den japanske besættelse af Hongkong 1941-45 formand for den danske komité til varetagelse af danske interesser. Som sådan var han en af de få europæere som japanerne tillod at færdes i den britiske koloni, og han udførte under stor personlig risiko et omfattende hjælpearbejde for internerede i de japanske fangelejre. Efter sin hjemkomst fortsatte han sit arbejde til gavn for udlandsdanskere gennem sin bestyrelsespost fra 1948 i Dansk samvirke, og ud over ledelsen af sine egne virksomheder varetog han endvidere bestyrelsesposter i A/S Mogensen & Dessaus Væverier (1949-54) og A/S Hother Neckelmanns Strømpefabrik (1954-63). Han var i sit virke præget af åbenhed over for mennesker og arbejdskrævende udfordringer. For sin nyskabende indsats på området modtog han 1963 Textilfabrikantforeningens eksportpionerpris.