L.P. Holmblad

L.P. Holmblad, Lauritz Peter Holmblad,  8.7.1815-16.11.1890, fabrikant. Født i Kbh. (Trin.). Den gamle industrislægt fik i stamfaderens sønnesøns søn H. sit mest fremtrædende medlem. Jacob H.s privilegium af 1777 pÃ¥ at anlægge "et complet Manufactur-Farverie" i Kbh. var videre udnyttet af hans søn Lauritz H. som 1805 anlagde en sæbefabrik der ved hans død 1827 overgik til H.s far Jacob H., mens en yngre søn Carl Frederik H. overtog farveriet hvoraf en gren nu eksisterer i A/S Sadolin & H. – Jacob H.s sæbefabrik lÃ¥ pÃ¥ hjørnet af Gothersgade og Regnegade og omfattede tillige en lakfabrik og en fabrik for spillekort (bevaret i navnet "Holmblads Salmebog"). Desuden var der en limfabrik og et marvoliekogeri pÃ¥ Amagerbro. Bestyrelsen af disse virksomheder overtog H. pÃ¥ moderens vegne da faderen døde 1837. Han var netop dette Ã¥r blevet polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab, men mÃ¥tte nu opgive en pÃ¥tænkt videre teoretisk uddannelse. 1841 forøgede den unge H. virksomhederne med et trankogeri, og da moderen 1842 overdrog ham fabrikkerne gik han under stor bekostning i gang med at anlægge en moderne stearinlysfabrik som slog sÃ¥ godt an at den allerede 1847 udvidedes betydeligt. Tid efter anden forenedes andre fabrikker inden for samme branche med den H.ske virksomhed. 1846 og 1861 købte H. sÃ¥ledes to mindre lysfabrikker, og 1880 overtog han den af etatsrÃ¥d J. C. A. Bock 1856 anlagte stearinlys- og sæbefabrik pÃ¥ Christianshavn. Det var sÃ¥ledes en betydelig virksomhed H. efterhÃ¥nden stod i spidsen for, og 1858 havde forretningerne antaget et sÃ¥dant omfang og en sÃ¥dan karakter at han løste borgerskab som grosserer i Kbh. Borgerskab som fabrikant havde han allerede løst 1841. Et udtryk for den almindelige anseelse H. pÃ¥ dette tidspunkt nød har man deri at han 1857 blev medlem af den kommission der blev nedsat til overvejelse af foranstaltninger i anledning af pengekrisen. Endvidere var han 1846–59 medlem af borgerrepræsentationen, og 1862 indvalgtes han i Privatbankens bankrÃ¥d hvor han til sin død var en af C. F. Tietgens solide støtter. I den industrielle og kommercielle fremgang som under Tietgens førerskab fandt sted efter 1864 tog H. da ogsÃ¥ levende del. Han var 1866 medstifter af Det forenede Dampskibs-Selskab i hvis bestyrelse han 1870 indtrÃ¥dte. Ligeledes var han medstifter af Burmeister & Wain 1872, af Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, og 1870 af Det Store Nordiske China og Japan Extension Telegraf-Selskab der 1872 gik op i Det store Nordiske Telegraf-Selskab. Endvidere blev han medlem af bestyrelsen for De danske Sukkerfabrikker to Ã¥r efter disses start 1872. Hans virksomhed strakte sig imidlertid ogsÃ¥ uden for Tietgenselskabernes kreds. 1883 blev han sÃ¥ledes næstformand og 1886 formand for De private Assurandeurer, og 1886 blev han bestyrelsesmedlem i Nye danske Brandforsikringsselskab. OgsÃ¥ af sø- og handelsretten var han en kortere tid (1862–65) medlem. Den myndige mand, der bag et noget afvisende ydre skjulte et følsomt sind, tog levende del i forskellige filantropiske foretagender. 1857 blev han kurator ved Vajsenhuset, og 1870 blev han den ene af dets tre direktører i hvilken egenskab han 1874 lagde grundstenen til en ny bygning i Nørre Farimagsgade. Fra 1876 var han formand for Foreningen for erhvervelse af kunstnerboliger med ateliers (Kunstnerhjemmet), og pÃ¥ Amager hvor han efterhÃ¥nden samlede alle sine virksomheder gav han med rund hÃ¥nd bidrag til asyler, skoler og kirker sÃ¥ledes at han kom i et næsten patriarkalsk forhold til øen og dens beboere. – EtatsrÃ¥d 1866. – Firmaet fortsattes efter H.s død af hans ældste søn Jacob Arnold Christian H. (1839–1904) der 1872 var optaget i firmaet. Efter sidstnævntes død blev dennes søn Andreas Christian H. (1874–1907) eneindehaver. Firmaet gik 1919 op i Aktieselskabet Det danske Medicinal- & Kemikalie-Kompagni.