Lauritz Schou

Lauritz Schou, Lauritz Kiellerup Bøggild Schou, 19.10.1866-26.8.1938, fabrikant. Født i Nørresundby, død på Donse, begravet i Hellerup. S. var den ældste af 14 søskende, og allerede som dreng arbejdede han med i faderens købmandsforretning der oprindelig havde hørt til Vendsyssels største, men som blev offer for Nørresundby-branden 1865 og derefter gik stærkt tilbage. Faderen søgte at forøge indtægterne ved fabrikation af sukkervarer og pakfarver hvor de ældste børn måtte hjælpe til, men efter konfirmationen tog S. til Kbh. hvor han klarede sig på egen hånd mens han gik på handelsskole. Han var derefter atter nogen tid i faderens forretning indtil han 21 år gammel tog til Amerika hvor han i seks år slog sig igennem ved tilfældigt arbejde, men samtidig brugte sine øjne og øren godt således at han vendte hjem ladet med mange ideer og indtryk. Faderen var 1888 flyttet fra Nørresundby til Frbg. og havde her påbegyndt en lille sæbefabrik sammen med den næstældste søn Holger Schou (1871–1948). Efter faderens død overtog de to brødre virksomheden som de førte videre under firmanavnet C. Schous Fabriker. 1905 indtrådte yderligere en tredje bror Oluf Schou (1885–1975) i virksomheden.

Fabrikationen udvidedes efterhånden meget betydeligt. Den kom til foruden alle slags sæber og rengøringsartikler at omfatte parfumer, hårvand, børstevarer, isenkram, legetøj, trikotagevarer, lædervarer, lervarer m.m., og fabrikken flyttedes først til Ryesgade, derefter til Rentemestervej hvor virksomhedens mangeartede fabrikations-afdelinger samledes. Under sit ophold i staterne havde S. bl.a. fæstet sig ved den udbredte amerikanske metode at sælge direkte til forbrugerne. Efter dette princip åbnedes efterhånden udsalg over hele landet idet firmaet – som 1916 omdannedes til et aktieselskab med S. som formand -optog fabrikation af stedse flere almene brugsartikler. Selskabet overtog sæbefabrikken Blågård og Schreiber og Carl Petersen jr.s fabrikker og oprettede en række datterselskaber, hvoriblandt må nævnes fabrikken Ilka med salg til købmænd og brugsforeninger, fabrikken Ira, Schous Trikotagefabrik og Ravnholm Strømpefabrik. Ved S.s død beskæftigede virksomhederne ca. 4000 mennesker og de mange forskellige produkter fordeltes gennem ca. 1200 udsalg. Nægtes kan det vel ikke at selskabet i sin fremvækst blev begunstiget af næringslovens bestemmelse om at kun industrivirksomheder, der sælger egne og fagfællers produkter kan have flere udsalg inden for samme kommune, men de betydelige økonomiske resultater som blev opnået må dog i første række ses som en følge af at S. havde et vågent blik for alle tekniske forbedringer samtidig med at han dygtigt og konsekvent forstod at knytte de mange handels- og fabrikations-virksomheder selskabet efterhånden kom til at omfatte, sammen til én stærk organisation. Holger S. trådte tidligt ud af arbejdet på grund af sygdom. Oluf S. blev direktør 1916, og ind i direktionen trådte 1929 Lauritz S.s to sønner, Marius Høiriis S. (1902-83) og Holger Høiriis S. (1903–77). De to var blevet tilknyttet virksomheden i henholdsvis 1920 og 1919 og havde begge fået deres uddannelse her. I efterkrigsårene var M. H. S. stærkt interesseret i samarbejdet med Europas store kædeforretninger, mens H. H. S. bl.a. arbejdede meget med den tidlige plasticindustri. Efterhånden voksede virksomheden til en koncern med omfattende fabrikation af især sæbe, bind og strømper, og butiksaktiviteter inden for disse varegrupper samt især kosmetik, plasticvarer, legetøj, isenkram og undertøj. Fra 1968 begyndte samarbejdet med det svenske Turitz & Co. at resultere i opbygning af Schou-Epa varehusene, der 1972 overtog et antal Dana-Tempovarehuse. De nye aktiviteter og strukturændringer stillede for store finansielle krav og 1974 måtte C. Schous Fabriker A/S – moderselskabet – likvidere. Inden da var tredje generation i familien, repræsenteret ved M. H. S.s søn Lauritz S. (f. 1938) indtrådt i ledelsen.