Louis Fournier, formentlig i 1720erne-.efter 1776 og antagelig før 1786, porcelænsfabrikant, billedhugger. Født i Paris, død i Frankrig. F. kom 1759 til Danmark, formentlig efter invitation fra A. G. Moltke, for at grundlægge en porcelænsfabrik, den første af sin art her i landet. Ønsket om at anlægge en sådan fabrik må ses dels som et led i den lange række af forsøg på at grunde nationale "manufacturer" i denne periode, i udstrakt grad ved hidkaldte udenlandske eksperters hjælp, og som en afspejling af den merkantilistiske selvforsyningspolitik, dels på baggrund af den iver med hvilken man i hele Europa stræbte efter at fremstille det porcelæn man først fra århundredets begyndelse havde gjort famlende forsøg på at fabrikere og som hidtil kun var kendt fra Kina via import. "Porcelænsmagere" var i høj kurs, og hvert land vogtede nidkært over fabrikationshemmeligheden, hvis det var lykkedes at frembringe det eftertragtede, hvide porcelæn. I Frankrig er F. tidligst nævnt 1746 som "sculpteur" ved porcelænsfabrikken i Vincennes. Af en egenhændig oplysning 1753 fremgår det at F. også har fået en uddannelse ved kunstakademiet i Paris, men det vides ikke hvornår. 1752-59 arbejder han som figurmager ved porcelænsmanufakturen i Chantilly. Blandt hans tidlige værker kendes arkivalsk en najade som han modellerede, samt tre flodguder og tre najader som han 1747 betaltes for at poussere, muligvis udført efter hans egne modeller. I Kbh. fik han 1760 overladt lokaler i Blåtårnsfabrikken (nær Langebro) hvor J. G. Melhorn tidligere havde ledet forsøgene med porcelænsfremstilling, og det lykkedes her F. at fremstille et meget smukt og transparent, blødt porcelæn der blev glaseret i hvidlige og cremegule nuancer. Dekorationen i overglasurfarver bestod fortrinsvis af blomster, frugter og grønsager.

Af F.s produktion er idag bevaret 171 stykker -foruden taffelservice, vaser og potpourrikrukker også portrætrelieffer og -buster. Hovedparten findes på Bregentved, men eksempler i danske samlinger ses desuden på Kunstindustrimuseet, Rosenborg, Davids samling, Bymuseet, Fredensborg, Koldinghus museum, Den gamle by i Århus og Fyns stiftsmuseum, Odense. Den overmåde kostbare drift af fabrikken har formentlig været en tung byrde for hofkassen. Da F.s forsøg ved Blåtårn ophører med udgangen af 1765 og da Melhorn, som havde fortsat sine eksperimenter på Kastrupfabrikken på Amager, ligeledes må give op, pålægges det såvel denne som F. at videregive deres faglige viden til de to mænd der havde været nærmest knyttet til porcelænsforsøgene; det var lederen af Kastrup fajancefabrik, den fra Strasbourg indkaldte porcelænsmaler J. G. Richter, og kemikeren og senere porcelænsfabrikant F. H. Müller, der 1775 grundlægger Den Kongelige Porcelainsfabrik, Danmarks første. 1766 rejste F. tilbage til Paris. Om hans senere virksomhed i Frankrig vides kun lidt. 1771 indskrev han sig som medlem af Académie de Saint-Luc i Paris hvor han 1774 udstillede et selvportræt, en buste i brændt ler i halv størrelse, udført i Kbh. 1776 betegnes han som "ancien conseiller" i akademiets medlemsliste der dog ikke nævner ham i den næste fortegnelse fra 1786. Antagelig har han på dette tidspunkt været død.

Familie

Forældre: embedsmand ved accisen Louis F. og Anne Meynard (begge død før 1753). Gift 16.10. med Marie Françoise Josephe de Monchy (Demonchy) (gift 1. gang med François Ancetin).

Bibliografi

C. Nyrop: Den danske porcellænsfabrikations tilbliven, 1878 24 27 29. Mario Krohn i Kunst og håndverk. Festskr. til Johan Bøgh, Kria. 1918 115-24. E. Hannover: Keramisk håndbog II, 2, 1924 414-18. Bredo L. Grandjean i Det danske kunstindustrimuseum. Virksomhed 1964-69, 1969 1-52 (m. værkfortegn.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig