Dansk Biografisk Leksikon

P. Ipsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

P. Ipsen, Rasmus Peter Ipsen,  2.11.1815-12.9.1860, terrakottafabrikant. Født i Rønne, død i Utterslev, begravet i Kbh. (Ass.). I. blev efter konfirmationen sat i snedkerlære, men da han var svag af helbred opgav han 1833 læren for at blive lærling ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Efter seks års læretid blev han porcelænsdrejer ved fabrikken hvor han ved sin sikre formsans havde vakt G. F. Hetschs opmærksomhed. Han ønskede at blive selvstændig, og samtidig med at han holdt bryllup begyndte han 1843 på Nørrebro under beskedne former at tilvirke terrakottagenstande som han fik brændt på Den kgl. Porcelainsfabrik. Det var uglaserede vaser o.l. som skulle virke ved formen alene, men det var i begyndelsen vanskeligt at få porcelænshandlerne som han personligt besøgte til at aftage varerne. Efterhånden steg dog afsætningen, så han 1847 vovede sig til at købe en grund i Utterslev hvor han anlagde sin fabrik. Hetsch og Henrik Olrik var stærkt interesserede i hans arbejde og ydede ham kunstnerisk hjælp. Omfanget af virksomheden voksede, men netop som han skulle høste lønnen for sin ideale stræben, døde han. Hans enke fortsatte fabrikationen der særlig omfattede prydvaser med dekorationer i græsk og romersk stil, også statuetter efter B. Thorvaldsen og flere, buster (fx Th. Stein, Fr. Paludan-Müller) og større haveskulpturer fremstilledes i terrakotta. Fabrikken hjemførte prisbelønninger fra en række verdensudstillinger (Paris, London) og andre store udstillinger og fik 1870 prædikatet kgl. hofterrakottafabrik. 1865 indtrådte sønnen Bertel 1. (1846–1917) i ledelsen af fabrikken der 1895 gik over til et familieaktieselskab, P. Ipsens Enkes Kgl. Hof-Terrakottafabrik. 1903 indførtes en ny teknik i sortbrænding af terrakotta, og efter at fabrikken 1917 var overtaget af A/S Carl Stenders Kunstforlag er forskellige nye metoder prøvede, ofte i samarbejde med yngre kunstnere. 1920 erhvervedes de store Dalbygårds lergrave på Bornholm. Historikeren Erik Arup havde sit hjem hos mormoderen Christine Ipsen i Utterslev under sin skolegang på Nørrebro.

Familie

Forældre: skipper Henrik I. (ca. 1786–1826) og Birgitte Marcher (ca. 1781–1838). Gift 15.4.1843 på Frbg. med Christine Louise Bierring, født 23.2.1822 i Køge, 15.5.1905 i Kbh., d. af brændevinsbrænder, senere grynhandler Jacob B. (1783–1865) og Cathrine Gemynthe (1790–1869).

Ikonografi

Maleri 1848.

Bibliografi

J. Bidstrup: Stamtvl. over familien Koefoed, 1887 (fot. opt. 1976) 112. C. Nyrop: Bidrag til den da. industris hist., 1873 264f. 90 års terrakottavirksomhed, [1933). P. Ipsens enke A/S 1843–1943, red. Kai Flor, 1943. Hugo E. Gammelby i Nyt t. for kunstindustri XVI, 1943 45–49.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Utterslev
bykvarter i Københavns Kommune. I middelalderen ...Artikel i Den Store Danske
Henrik Olrik
1830-1890, dansk maler og billedhugger, uddannet ...Artikel i Den Store Danske
terrakotta
terracotta , brændt, uglaseret lertøj . Betegn ...Artikel i Den Store Danske
Peter Ipsen
1815-1860, dansk keramiker og fabrikant. Efter uddan ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
GNyg
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki