Dansk Biografisk Leksikon

Thomas B. Thrige

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Thomas B. Thrige, Thomas Barfoed Thrige,  5.5.1866-9.5.1938, fabrikant. Født i Odense, død sst., begravet sst. I nogle indledende selvbiografiske bemærkninger til et jubilæumsskrift har T. 1934 givet baggrunden for den banebrydende indsats han ydede i en dansk industriel epoke: "Min Livsgerning er knyttet til Elektriciteten, og det er blevet mig forundt at se tilbage paa en 40-aarig Periode, i hvilken Udviklingen af den elektriske Videnskab og dens praktiske Udnyttelse har bragt en Fremgang langt over Forventning for den af mig oprettede Virksomhed". At det netop blev elektriciteten T. viede sin livsgerning skyldes måske forskellige heldige sammentræf, men det synes givet at han fra barneårene har været udpræget teknisk og praktisk indstillet selv om han næppe fra forældrene har taget sådanne anlæg i arv. Han skildrer faderen som en "udpræget Pædagog" og moderen som en "begavet kærlig Kvinde". Selv havde han til faderens sorg ingen lyst til bogen og skolen. "Kun Fysik, tildels Matematik og alt hvad der havde med Teknik at gøre, saavel som Haandværk havde min fulde Interesse". Han var gerne at finde i et lille huggehus hvor han lavede skibe og andre "haand-værksmæssige Amatørfrembringelser". Men han måtte dog efter faderens ønske tage præliminæreksamen inden han femten år gammel kom i smedelære hos mester J. Friis i Odense. Her fortsatte han i fritiden med sine "amatørfrembringelser" og konstruerede bl.a. et par dampmaskiner hvoraf den sidste kom på industriudstilling i Odense 1885 og fik hædrende omtale. Samtidig afsluttede T. sin læretid og tog til Kbh. Her arbejdede han først på Eickhoffs maskinfabrik og siden på Burmeister & Wains centrifugeværksted samtidig med at han forberedte sig til maskinisteksamen som han bestod ved juletid 1886. Da det var hans stadige ønske at komme til at beskæftige sig mere med elektriciteten tog han ansættelse hos mekanikus Neergaard, og i sommeren 1887 kom han ved hjælp af et lille statsstipendium til Paris og herfra til Stuttgart hvor han fik arbejde som mekaniker hos Maschinenfabr. Esslingen, Abteilung für Elektrotechnik, som lavede buelamper og elektriske apparater. Ved juletid rejste han hjem og blev instrumentmager på Cornelius Knudsens instrumentfabrik i Kbh., men allerede i juni 1888 drog han til USA hvor han forbløffende hurtigt nåede sine ønskers mål at få ansættelse hos Thomas A. Edison og endog kom til at arbejde på dennes laboratorium. Da han tre år efter forlod dette, anbefalede Edison ham til den administrerende direktør for Edison General Electric Co. i Schenectady som "a first class mechanic at the bench" og "a good draughtsman", og han fik straks ansættelse på fabrikken hvor han afsluttede sit Amerikaophold i sept. 1893.

Da T. som 27-årig vendte hjem for at begynde selvstændig virksomhed i sin fødeby var han således rig på teknisk erfaring og havde fået indblik i store forhold. Forsigtighed og mangel på kapital påbød ham imidlertid at starte småt, og det lille værksted for elektrisk og mekanisk arbejde, vand- og gasinstallation samt centralvarmeanlæg som han lagde ud med den 1.1.1894 tydede mere på en håndværkets altmuligmand end på en fremtidig industrileder. Det gik dog hurtigt fremad. Især havde han held med cyklerne som på det tidspunkt var i udvikling, men det var stadig hans levende ønske at specialisere sig på det elektrotekniske område, og allerede 1894 fremstilledes den første jævnstrømsmotor og 1896 det første spil til elevatorer. Betydelig opmærksomhed vakte det da han ved et lille kraftoverføringsanlæg over en afstand på 150 m tilførte sit værksted elektrisk kraft, og det gav anledning til at han af godsejer E. Bluhme, fik bestilling på et større kraftoverføringsanlæg fra Arden Savværk til Bluhmes to gårde Nørlund og Torstedluud. Senere – i 1906 – oprettede han eget elektricitetsværk og her som på andre felter i forbindelse med elektrificeringen af det danske samfund blev T. foregangsmand. Han blev i de følgende artier hovedleverandør af udstyr til elværker samt af elektromotorer til dansk landbrug. 1898 byggede T. egen fabrik for dynamoer og elektromotorer, og efter århundredskiftet befæstede han i skarp konkurrence år for år sin position. Til en begyndelse var små elektromotorer og dynamoer som T. selv tegnede, fabrikerede og solgte firmaets specialitet. Hertil føjedes senere generatorer, transformatorer og – fra 1920 -elektriske skibsudrustninger samt alle arter af elektromekaniske maskiner hvoraf en betydelig del – undertiden indtil to trediedele af fabrikkens årsproduktion – eksporteredes. Især i årene mellem 1910 og 1930 var virksomheden præget af en stærk fremgang, og den beskæftigede ved hans død ca. 1500 funktionærer og arbejdere. Sideløbende med opbygningen af nye fabrikskomplekser på hovedvirksomheden bl.a. i 1920 og 1929 havde T. iværksat en produktion af automobiler i automobilfabrikken T. (1910). Efter dennes sammenslutning med et par mindre københavnske bilfabrikker i 1918 til A/S De forenede Automobilfabrikker producerede selskabet især lastbiler (Triangel) og jernbanevogne, og T.s interesse på dette område førte 1930 til hans overtagelse af aktiemajoriteten i vognfabrikken Scandia, Randers som han ombyggede og moderniserede. De økonomiske interesser i disse selskaber samt hovedvirksomheden og dennes afdelinger i Kbh. (oprettet 1901) og London (oprettet 1927) – skænkede T. og hustru ved firmaets 40-års jubilæum 1934 til en fond bærende hans navn til fortsættelse af virksomhederne hvis overskud – Efter afholdelse af visse ydelser til stifternes familie – skulle anvendes til gavn for dansk industri og håndværk. T. fortsatte til sin død 1938 som formand for fonden, mens direktionen blev ledet af T.s mangeårige højrehånd Chr. Ørnberg (1878–1938) der under firmaets fremvækst havde haft den forretningsmæssige ledelse af virksomheden medens T. var den fremragende konstruktør og fabriksorganisator. T. fik kun i begrænset omfang lejlighed til at tage sig af offentlige hverv. Kun en kort periode, 1910–13, var han medlem af Odense byråd; men hans interesse for Odense gav sig ofte storstilet udslag, bl.a. da han 1930 skænkede byen H. C. Andersen-mindehallen. Fra 1925 til sin død var han medlem af Industrirådet og Industriforeningens repræsentantskab, og 1911–28 sad han i bestyrelsen for Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i provinserne. Ved sin død var han formand for Fyens Disconto Kasse og bestyrelsesmedlem i Det Store nordiske Telegrafselskab (fra 1932) og Dampskibsselskabet Norden.

Familie

Forældre: lærer ved betalingsskolen Carl Mathias T. (1831–93) og Betty Barfoed (1841–1921). Gift 1.5.1890 i Orange, New York, USA, med Ingeborg Nanna Rasmussen, født 4.7.1866 i Kbh. (Johs.), død 1.10 1944 i Odense, d. af exam.jur., senere restauratør Christian Theodor Evald R. (1834–80) og Emma Amalie Melchior (1840–1914).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1930. K.2 1935.

Ikonografi

Mal. af Antony Troncet, 1929 (Fr.borg), af Niels Hansen, 1933 og af Johs. Nielsen, 1934 (Fr.borg). Buste af Axel Poulsen, 1941 (Thriges fabrikker, Odense), relief af samme, 1944 (sst.). Buste af Axel Hansen (sst.).

Bibliografi

Fr. Birkedal-Barfod: Stamtvl. over slægten Barfod-Barfood-Barfoed, 1925 50f. Børsen 2.1.1934 og 11.5.1938. [Povl Drachmann] i Tidsskr. for industri, s.å. 133–35. V. Meyer i Elektroteknikeren XXXIV, s.å. 227f. G. E. Hartz i Medd. fra ATV, 1940 42–49. Samme: Fra min arbejdsmark, 1943 23–38. Samme: Thomas B. Thriges fond 1934–59, 1958. H. St. Holbeck: T. B. T" 1944. Thomas B. Thrige 1894–1944, ved Ivar Egebjerg m.fl., 1944. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Læs også om Thomas B. Thrige i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Thomas B. Thrige
Thomas B. Thrige
Thomas Barfoed Thrige , 5.5.1866-9.5.1938, dans ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Neergaard
flere danske slægter, hvoraf en borgerlig og en ...Artikel i Den Store Danske
Scandia
svensk historisk tidsskrift, grundlagt i 1928 af ...Artikel i Den Store Danske
Nørlund
hovedgård ved Rold Skov 16 km nord for Hobro ...Artikel i Den Store Danske
Schenectady
by ved Mohawk River i staten New York , USA; 66 ...Artikel i Den Store Danske
Industrirådet
erhvervspolitisk interesseorganisation, stiftet i 18 ...Artikel i Den Store Danske
industriel
(af fr. industriel , af lat. industrialis ), vedr. ...Artikel i Den Store Danske
Fysik
Fysikken søger at opstille et sæt almene naturl ...Artikel i Den Store Danske
Fyens Disconto Kasse
oprettet 1846 i Odense som Danmarks første priva ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PKJen
18/07/2011
  • Læst 1063 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki