Jens Væver, Jens Laursen, 6.8.1822-31.1.1914, fisker, opfinder af snurrevoddet. Født i Ginnerup ved Skive, død i Krejbjerg, begravet sst. Faderen havde en lille landejendom, og L. arbejdede med i landbruget både hjemme og ude. Tillige "brugte" han fjorden, som det var almindeligt på egnen. 1849–50 deltog han i treårskrigen. 1849 overtog han faderens ejendom og tog samtidig kraftigt fat på fiskeriet. Limfjorden var, siden havet 1825 brød igennem ved Agger, efterhånden blevet et saltvandsområde hvor der bl.a. var vokset en rødspættebestand op af ikke ringe værdi i al fald for fjordens opland. Fangsten blev drevet på primitiv vis med sættegarn og store, tunge landdragningsvod. Disse sidste kunne dog kun bruges enkelte steder ved Sallingsund. Vodfiskeri i forskellige former, dels fra kysten, dels fra båd havde længe været anvendt ved fjordens hovedfiskeri, nemlig ålefangsten. Det lå da nær for den foretagsomme natur, L. må have været, at prøve at tage rødspætter med vod også fra båd ude i fjorden hvor fisken stod tættest. I dec. 1848 fik han med bistand af en kyndig nabo, L. P. Olesen, bundet det første flyndersnurrevod. Alt gik over forventning. Redskabets store fiskeevne overbeviste alle tvivlere, og voddet kom hurtigt i brug fjorden over. Fra Limfjorden bredte det sig til Kattegatkysten. Størst værdi fik dog redskabet, da man i 70erne og 80erne gik over til at anvende det fra større dækfartøjer, kuttere, først i Kattegat, senere i Nordsøen. Voddet blev en revolution for dansk fiskeri og fik en hovedandel i den store udvikling af kutterdriften som motoriseringen muliggjorde efter 1900. -Mens snurrevoddet således gik sin sejrsgang, tænkte ingen på dets opfinder. Først 1895 lykkedes det daværende forstander for biologisk station, C. G. J. Petersen, at få hans navn frem. L. havde 1871 overdraget landbruget til sin søn og drev selv lidt fiskeri og fiskehandel. Nu blev man opmærksom på ham, og 1896 fik han af Dansk fiskeriforenings bestyrelse den første offentlige anerkendelse, et hædersdiplom og en pengepræmie – 30 kr. Det var beskedent i betragtning af, at det motiveredes med, "at Snurrevoddet har haft den allerstørste Betydning for det danske Rødspættefiskeri, og har bragt det et mægtigt Opsving". 1912 fik L. på Dansk fiskeriforenings initiativ sølvkorset, og fiskernes organisationer viste på forskellig måde, at de vurderede hans indsats. Landsforeningen optog ham som æresmedlem, og han fik en årlig understøttelse på finansloven.

Familie

Forældre: fisker Laurs Clausen (1789–1857) og Anne Laursdatter (1790–1882). Gift 16.1.1849 i Krejbjerg med Anne Marie Nielsdatter, født 9.11.1822 i Krejbjerg, død 3.2.1876 sst., d. af gårdejer Niels Pedersen (1778–1852, gift 1. gang 1811 med Inger Madsdatter, ca. 1779–1822) og Inger Jensdatter.

Udnævnelser

DM. 1912.

Ikonografi

Buste af Johannes Mølgaard, 1913, som monument 1918 (Esbjerg havn). Foto.

Bibliografi

Skive folkeblad I.8., 7.10. og 15.10.1912, 13.9.1913 og 7.2.1914. Dansk fiskeritid. 17.9., 5.11. og 26.11.1912, 5.12.1916; 1949 66f. Politiken 13.7.1915. Jens Rolighed: Foregangsmænd i Jylland, 1964 41–46. Harald Nørgaard Pedersen i Skivebogen, 1978 5–36.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig