• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Bornholdt

Oprindelig forfatter JVest
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P. Bornholdt, Niels Peter Anton Bornholdt, 3.4.1842-17.5.1924, handelsagent. Født i Hjørring, død i Riga, begravet sst. Som ung mand åbnede B. efter at have fået sin uddannelse i skibsmæglerforretninger i England 1872 en skibsprovianteringsforretning i Riga som fra en beskeden begyndelse i en forholdsvis kort årrække voksede sig stor, især efter at firmaet havde udvidet sit forretningsområde til også at omfatte skibsmægler- og befragtningsvirksomhed. Allerede i 1880erne stod det – under navnet P. B. & co. – som en meget anselig virksomhed inden for skibsfartsbranchen, idet firmaet ved siden af hovedsædet i Riga havde filialkontorer i Libau, Reval, St. Petersborg og Windau. Da danske skibes sejlads på russiske Østersøhavne i disse og de følgende år tog et stærkt opsving, og da B. i høj grad interesserede sig for denne sejlads' udvikling, blev han dansk skibsfart en god støtte i dette tidsrum. Ved sit indgående kendskab til russiske forhold herunder også til russisk jernbanepolitik blev han, især efter at han 1878 var blevet Det Forenede Dampskibsselskabs agent i Libau og senere i Riga og de andre russiske Østersøhavne, hvor firmaet havde filialer, et virksomt og indflydelsesrigt bindeled mellem dansk ruterederi og de russiske baner, og han har utvivlsomt i ikke ringe grad medvirket til at den russiske stykgodstrafik i årene helt op til verdenskrigen i betydelig udstrækning blev befordret på danske skibe. Også på anden måde arbejdede B. meget for danske interesser i Rusland, bl.a. ved den støtte han ydede den danske hornkvægeksport til dette land, og gennem årenes løb fik desuden adskillige unge danskere en nyttig læretid i hans store firma. Her virkede bl.a. Det forenede dampskibsselskabs senere direktør Jacob Brandt ikke blot som leder af Libaukontoret, men også som medindehaver af firmaet. B. stod gennem mange år i venskabeligt forhold til C. F. Tietgen. -Verdenskrigen betød for B.s firma som for så mange andre i de russiske Østersøprovinser en frygtelig omvæltning. Under hele krigen opholdt B. sig i Riga, og en overgang lå forretningen praktisk talt fuldstændig nede. Da der atter blev ro i de nydannede randstater, tog B. trods sin høje alder med iver fat på at genopbygge forretningen i det omfang, det lod sig gøre med hovedsæde i Riga og kontorer i Libau, Reval og Windau; derimod oprettede firmaet ikke noget kontor i Leningrad. Med B.s død ophørte i øvrigt firmaet at være Det Forenede Dampskibsselskabs agent. – Trods sit mangeårige ophold i udlandet bevarede B. lige fra sine første manddomsår en stærk tilknytning til Danmark; hvert år foretog han lange ferierejser hertil, og for at have et fast opholdssted købte han 190! godset Løvenholm ved Randers (solgt 1918). B. var i øvrigt en meget hjælpsom og godgørende mand, og ved sin kloge og værdige fremtræden var han Danmark en god repræsentant i det store russiske kejserrige. – Etatsråd 1899.

Familie

Forældre: tidligere postfører Jens Welling Limschou (1794–1866) og Augusta Sophie Johanne B. (1810–76). -Mary Emily de Creagh, død 1910.

Udnævnelser

R. 1889. DM. 1909. K.2 1922.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Børsen 18.5.1924. Danmarksposten, 1924 III. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd I, 1933 23–27.