Dansk Biografisk Leksikon

Sylvester Hvid

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Sylvester Hvid, Jens Simon Victor Sylvester Hvid,  29.3.1866-5.8.1928, reklamepioner. Født i Hundested, død på Frbg., begravet sst. H. gik i Schneekloths skole i Kbh. og blev fjorten år gammel lærling i vekselererfirmaet M. H. Cohen & Lamm. 1883–87 var han beskæftiget i Landmandsbanken. I disse cyklismens første år blev han selv cykelrytter og grundlagde 1889 en cykelforretning i Kbh., og han oprettede en meget besøgt cykelskole. Hans Cycle-Haandbog, 1893 vandt megen udbredelse. (Fot. opt. 1973). Han havde en væsentlig andel i cyklismens fremgang, og senere blev han en af foregangsmændene på bilismens område; 1919 udsendte han Automobilejernes Bog. Men sit egentlige felt havde han fundet en snes år i forvejen da han 14.10.1899 grundlagde et reklamebureau i Kbh.

- H. udsendte nogle håndbøger der stod i forbindelse med bureauets virke. Hvad der særlig vakte opmærksomhed var imidlertid de former han iklædte reklamen. Han var sprudlende rig på ideer og fuld af lune, men han vogtede gerne på at al denne frodighed ikke bredte sig på den gode smags bekostning. Efterhånden blev han den fremragende ekspert i "reklamevidenskab". Sit syn på reklamen og dennes væsen klarlagde han febr.1922 i en dagbladskronik hvori der forekommer følgende linjer: "Af al Kunst er Reklamens Kunst den folkeligste. Men Reklamen er mere end en Kunst – den er en Videnskab, som blot ikke endnu har faaet sin Lærestol ved Universitetet. Hvis De smiler ved Tanken om Universitetet, godt, saa siger vi Handelshøjskolen". Han forudsagde at reklamen ville få sit professorat hvilket skete 1936 da der ved handelshøjskolen oprettedes et professorat i driftsøkonomi med salgsorganisation som hovedområde. – H. fornægtede aldrig sit lyse blik på tilværelsen. Han elskede fest, navnlig selv at byde til fest. Bagersønnen fra Hundested blev den allestedsnærværende københavner. Det kunne se ud som levede han hele livet let. Men med alt det var han et udpræget arbejdsmenneske. For ham var de opgaver som beherskede den sidste halvdel af hans liv både en kunst og en videnskab. – En søn, Sven Sylvester-Hvid, født 7.7.1894, død 3.7.1980, indtrådte i firmaet 1919 og blev direktør ved faderens død; han har beklædt en række tillidshverv inden for reklamebureauernes organisationer. –

Familie

Forældre: bagermester Andreas Theodor H. (1819–80) og Rosa Ballin (1826–93). – 21.12.1889 på Frbg. (Class.bol.) med Anna Julie Domine Kragh, født 23.7.1867 i Stubbekøbing, død 20.7.1947 i Kbh., d. af malermester Harald Ludvig Christian K. (1837–77) og Marie Dorothea Bruun (1834–97).

Ikonografi

Mal. af Henrik Lund. Silhouet af Kirsten Wiwel (Kgl.bibl.). Foto.

Bibliografi

Vore herrer 31.3.1921. Nationaltid. 9.2.1922. Berl.tid. 6.8.1928. Nationaltid. s.d. Politiken s.d.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Hundested
by i Nordsjælland; 8732 indb. (2012). Den fø ...Artikel i Den Store Danske
driftsøkonomi
økonomisk disciplin, som beskæftiger sig med virksom ...Artikel i Den Store Danske
professorat
(fr. professorat , lat. professor + -at ), still ...Artikel i Den Store Danske
Landmandsbanken
... Den Danske Landmandsbank , stiftet 1871 m ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CACle
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki