Andreas Collstrop

Andreas Collstrop, 19.4.1847-21.7.1933, grosserer, legatstifter. Født i Kbh. (Frbg.), død på Lundehave ved Helsingør, urne på Frbg. kgd. C. tilhørte en københavnsk tømmerhandlerslægt der stammede fra Åbenråegnen. Efter endt skolegang fik han sin første handelsuddannelse hos J. P. Suhr & Søn og sendtes herefter nogle år til England, hvilket ophold fik stor betydning både for hans forretningsmæssige uddannelse og for hans personlighed; han var hele sit liv meget engelsk-interesseret. 1871 løste han grossererborgerskab, og ved faderens død 1877 blev han eneindehaver af dennes 1838 stiftede firma R. C. Efter få års forløb omlagde C. forretningen idet han opgav pladsforretningen og oparbejdede trælast-agentur og engros-forretning i et sådant omfang, at firmaet snart blev et af de mest ansete ved Østersøen. 1888 byggede han et svelleskæreri i Køge som senere blev flyttet til Danzig, hvor den fornyelse af skæringsmetoderne som han praktiserede blev af stor betydning for svelleindustriens udvikling på denne plads. 1889 anlagde han Imprægneringsanstalten i Køge hvormed rationel imprægnering blev indført i Danmark, og 1900 byggede han Imprægneringsanstalten i Horsens. C.s forretninger med Danzig førte efterhånden til kapitalmæssig deltagelse i skovproduktion i Tyskland og Rusland, og midt i 1890erne påbegyndte han sammen med den tyske storindustrimand Julius Rütgers en imprægneringsvirksomhed i Rusland der efterhånden omfattede ikke mindre end otte fabrikker, alle i den sydøstlige del af landet. Men hele denne omfattende virksomhed gik tabt ved den russiske revolution.

1914 overgik C.s forretninger til et aktieselskab med Edv. Bülow som direktør, efter at en del af virksomheden nogle år forinden var overgået til firmaet Schmidt & Bloch. C. var dog lige til sin død formand for R. C. A/S. Foruden i sin egen virksomhed udførte han navnlig et betydeligt arbejde for Kbh.s flydedok og skibsværft som han var medstifter af, og af hvis bestyrelse han var medlem gennem mange år. Fra 1907 var han tillige medlem af Den danske landmandsbanks bankråd og fra 1914 af bankrådets delegation (bestyrelse). I sidstnævnte egenskab blev han ved bankens sammenbrud 1922 inddraget i Landmandsbanksagen og i det dermed i forbindelse stående erstatningsspørgsmål. Som sin andel i erstatningerne måtte han indbetale ca. 1 mill. kr. til banken umiddelbart efter dommen. For C. har Landmandsbankens sammenbrud utvivlsomt været en af de mest triste oplevelser i hans lange liv. Hans økonomi var imidlertid selv trods denne tildragelse i så god orden, at han marts 1925 kunne oprette et legat under navnet Grosserer C.s Hjem for en dansk Videnskabsmand, omfattende foruden hans store, smukke villa Lundehave ved Helsingør en kapital på 300.000 kr., en kapital der yderligere voksede i tiden, inden legatet trådte i funktion ved legatstifterens død. Den første videnskabsmand der (1934) kom til at nyde godt af dette legat var sprogmanden Otto Jespersen.