Frantz Th. Adolph

Frantz Th. Adolph, Frantz Thestrup Adolph,  13.2.1844-4.2.1907, grosserer. Født i Kbh. (Frels.), død sst., begravet sst. (Vestre). Som søn af storkøbmanden Johan A. fik A. i sin ungdom en fortrinlig uddannelse, og efter at have løst grossererborgerskab som 25årig arbejdede han sig efterhånden frem i sit fædrene firma Frantz Th. A.s enke hvoraf han blev optaget som medindehaver 1878 samtidig med broderen Johan Valdemar A.; fra 1896 var han eneindehaver. Som købmand ejede A. ikke sin faders frodige initiativ og fremragende evne til at bedømme konjunkturerne, og firmaet der i A.s tid særlig lagde vægt på handel med kolonialvarer gik i forretningsomfang og navnlig i indtjeningsevne efterhånden en del tilbage. Handelsstandens organisationer for hvilke A. nærede en stadig voksende interesse lagde i disse år også en del beslag på ham og betroede ham forskellige hverv, hvortil hans sociale position og repræsentative evner gjorde ham særlig egnet. 1886 blev han således indvalgt i Grosserer-societetets komité, og efter at han 1895 var blevet viceformand valgtes han 1897 ved C. F. Tietgens udtræden af komiteen til formand i denne og dermed også til formand i Den Danske Handelsstands Fællesrepræsentation. Det var ikke nogen let opgave at blive stillet på denne fremskudte post umiddelbart efter Tietgen hvis personlighed og hele stilling havde givet dette formandssæde en egen nimbus, men det som her hjalp A. var foruden hans repræsentative evner hans sikre takt, redelige vilje og varme interesse for standen. A. ofrede sit arbejde i komiteen megen tid og søgte stadig at være i rapport til standens medlemmer for i enhver sag at have disse med sig i videst muligt omfang. Der blev da også i A.s formands-tid holdt usædvanligt mange møder, hvor der blev lejlighed til at overveje enhver sag – stor eller lille – med grundighed. Han skabte som organisationsmand De Samvirkende Byerhverv der var vendt mod systemskiftets skattepolitik, og interesserede sig i øvrigt stærkt for en reform af en groshandelens organisation. Han fik også en indgående drøftelse af spørgsmålet sat i gang, men hans langvarige sygdom i slutningen af hans formandstid bevirkede at denne sag blev stillet i bero. Flere brancheforeningers dannelse kan føres tilbage til hans initiativ, og for Kbh.s smørnotering – den eneste officielle varenotering på Kbh.s børs – lagde han stor interesse for dagen; 1887–1907 var han Smørnoteringsudvalgets formand. Da Købmandsskolen i Fiolstræde skulle opføres fandt denne opgave i A. sin varme talsmand, ligesom han i arv fra sin fader havde taget interesse for børsbygningen og dens fortsatte restaurering.