Otto E. Andersen

Otto E. Andersen, Otto Emil Andersen, 25.8.1872-3.3.1939, grosserer, direktør. Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Efter at A. i sin første ungdom havde fået en alsidig købmandsuddannelse med ophold i Flensborg, London og Paris knyttedes han i efteråret 1897 til firmaet E. F. Esmann, Odense og Kbh., idet dette firmas daværende chef, Edvard Ferdinand Esmann, havde følt sig så tiltalt af den unge A.s indberetninger om smørmarkedet i Paris at han ønskede at knytte ham til sit firma. Dette blev bestemmende for A.s fremtidige karriere, ikke mindst derigennem at han herved kom i nær forbindelse med direktør H. P. Hjerl Hansen som på det tidspunkt gjorde en stor indsats for oparbejdelsen af en forretning med sibirisk smør, hvilket senere kom til at danne grundlaget for Akts. Det Sibiriske Kompagni. Da dette sidste startedes 1904 ved en sammenslutning af firmaerne E. F. Esmanns og Carl Holbeks russiske og sibiriske forretninger med direktør Hjerl Hansen som leder, overtog A. ledelsen af E. F. Esmanns øvrige forretninger, og efter grosserer Chr. Esmanns død indtrådte han fra 1.1.1906 som kompagnon i firmaet der i det følgende tidsrum gennemgik en stor udvikling og i adskillige år var det største private smøreksportfirma i Danmark. Under 1. verdenskrig dannedes, ikke mindst på A.s initiativ, det såkaldte smøreks-portudvalg i hvilket A. sad som repræsentant for de private eksportører 1915–21. Udvalgets dannelse medførte en centralisering af smøreksporten som ikke tillod noget spillerum for det private initiativ, og A. tog da i efteråret 1916 mod et tilbud om at overtage posten som administrerende direktør i det nydannede aktieselskab Det Almindelige Handelskompagni (Alminco), et hverv, han bestred til kompagniet trådte i likvidation i foråret 1930 efter Det Sibiriske Kompagnis sammenbrud. A. bibeholdt endnu en tid sin forbindelse med Alminco, idet han i april s.å. valgtes til likvidator i selskabet. Da A. i de mellemliggende år havde bevaret sine interesser i E. F. Esmann og de dertil knyttede firmaer, overtog han på ny 1930 ledelsen af disse. 1935 blev E. F. Esmann omdannet til aktieselskab. Firmaet var herefter det stærkeste private smøreksportfirma og blev betegnet som et bolværk mod andelsbevægelsen.

Gennem sin mangeartede og vidtomspændende købmandsvirksomhed erhvervede A., også gennem de skuffelser denne bragte ham, en betydelig viden og indsigt i kommercielle forhold som på forskellige andre måder er kommet dansk erhvervsliv til gode. A. var således 1922–30 et virksomt medlem af Grosserer-Societetets komité, og siden 1927 var han formand for den af samme institution 1878 oprettede Kjøbenhavns Smørnotering som er den eneste officielle varenotering på. Kbh.s børs. Han var tillige medlem af Fondsbørsens bestyrelse 1925–32. 1923 udnævntes A. til medlem af Statens eksport-kreditudvalg, og han beklædte fra henholdsvis 1926 og 1929 næstformands- og formandspladsen i samme organ. Fra 1923 var A. medlem af bestyrelsen for Kraks Legat, fra 1937 til sin død formand. Endvidere var han medlem af Privatbankens bankråd (repræsentantskab) fra 1928 og af DFDS' bestyrelse fra 1929 til sin død.