P.C. Knudtzon, Peter Christian Knudtzon, 19.3.1789-17.11.1864, grosserer, islandsk købmand. Født i Kristiansund, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). K. blev som dreng opdraget i Slesvig hvorfra hans far 1780 var udvandret til Norge. Som sekstenårig kom han til Kbh. hvor han fik ansættelse hos grosserer J. J. Holbech, men allerede 1810 var han i stand til selv at etablere sig som grosserer, og i de følgende år forstod han at vende de skiftende konjunkturer til sit held, navnlig spekulerede han med stor dygtighed i køb og salg af københavnske ejendomme. 1814 var han nået så vidt, at han sammen med to andre købmænd kunne forstrække kronprins Christian med et lån på 100 000 rdl. som hjælp til Norges forsyning med korn. S.å. overtog han sammen med to svogre sin svigerfars forretning på Island og havde i de følgende 50 år en af de største forretninger dér. Navnlig i 30erne var hans islandske forretninger omfattende, og han beherskede i dette tidsrum hele den sydlige fjerdedel af øen med Reykjavik som midtpunkt. Han holdt en hel flåde af mindre fiskefartøjer i gang, hentede salt i Spanien og solgte klipfisk til dette og andre Middelhavslande. De usikre tider under krigen 1807–14 og i tiden derefter bragte ham midlertidigt i mange vanskeligheder, og både 1818 og 1820 måtte han standse sine betalinger, men begge gange kom han forholdsvis hurtigt over det, og 1842 kom han endog for tredje gang i sit liv til at opleve en lignende episode, men senere hen betalte han sine kreditorer fuldt ud. Disse kriseperioder i K.s økonomiske forhold svækkede imidlertid hverken hans egen meget betydelige livsfrodighed eller hans medborgeres agtelse og sympati for ham. Allerede 1824 fik han sæde i de 32 mænds forsamling, og da stænderne blev oprettet, var han stænderdeputeret i Kbh. i den første valgperiode (1835–40). Endvidere var han en kort tid (1847–48) medlem af Grosserersocietetets komité. Som politiker sluttede han sig nærmest til det nationalliberale parti, dog hørte han afgjort til dettes højre fløj. Sin interesse for at hjælpe trængende medlemmer af grossererstanden lagde han for dagen derigennem at han 1831 sammen med sin ven grosserer C. Rønnenkamp og firmaet Hambro & Søn stiftede Grosserersocietetets understøttelsesfond. – En søn Frederik Gotschalk Knudtzon, født 11.1.1843, død 14.5.1917, blev student 1862 og, efter et længere ophold i Rom, 1871 magister i æstetik. 1875 blev han dr.phil. på afhandlingen Masaccio og den florentinske Malerkonst paa hans Tid. Et afsnit heraf bearbejdedes yderligere til En Brochure om Masaccio, 1900.

Familie

Forældre: købmand Nicolay Heinrich K. (1751–1842) og Janicke Fasting (1762–1848). Gift 1. gang 24.6.1810 i Kbh. (Holmens) med Marie Thomsen, født 1.10.1788 i Nordborg, død 25.7.1831 i Kbh. (Garn.), d. af købmand Jess T. (1734–1816) og Engel Knutzen (ca. 1748–1829). Gift 2. gang 13.11.1839 i Kbh. (Petri) med Lucinde Gotschalk, født 17.3.1818 i Kbh. (Petri), død 17.12.1888 sst. (Garn.), d. af grosserer, generalkonsul Frederik (Friedrich) G. (1786–1869) og Marie Frederikke Kierulf (1791–1870). – Far til S. Chr. K.

Ikonografi

Pastel af C. Hornemann, 1812. Buste fra 1860erne. Foto.

Bibliografi

Jul. Schovelin: Fra kongegunst til selvstyre, 1917 529–33. Fr. G. Knudtzon: Ungdomsdage, 1927 (fot. optr. 1974) = Memoirer og breve XLIX.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig