Paul Lassen

Paul Lassen, Paul Christian Bernt Lassen, 8.9.1881-28.2.1954, grosserer. Født i Kbh. (Pauls), død i Southampton. L. blev student 1900 fra Østre Borgerdydskole og tog n.å. filosofikum, samtidig med at han fik sin første kobmandsuddannelse i faderens en-grosbroderiforretning O. Oehlenschlägers Eftf. 1901–02 uddannedes han videre hos Carl Meza Söhne i Freiburg i Breisgau, silke- og bomuldsgarnsspinderi samt farveri og var derefter ansat forskellige steder i England, indtil han 1903 kom tilbage til faderens firma. For dette rejste han i de følgende år meget, særlig i Sverige lige fra Ystad til Haparanda, og lagde dermed grunden til firmaets senere store forretning i dette land. Da både faderen og farbroderen Theodor L. (død 1915), der var optaget i firmaet 1900, i de følgende år var meget svagelige, blev det L. som i stigende grad kom til at lede firmaets merkantile side, samtidig med at hans mor i kraft af sine kunstneriske evner tog sig af denne del af forretningen. Fra 1911 stod hun som indehaver af firmaet. 1915 blev L. prokurist og faktisk leder, og 1921 blev han optaget som kompagnon. Under første verdenskrig grundlagde firmaet gennem L. indkøbskontorer i Manchester og Paris som var det til stor nytte, idet det derved blev sat i stand til som næsten det eneste firma inden for broderibranchen at levere varer til kunderne gennem hele krigsperioden. 1915–16 opbyggede L. desuden et stort salg til Rusland, men revolutionen 1917 ødelagde det hele, og betydelige udestående fordringer og lagre i Petrograd (Leningrad) og Moskva gik derved tabt. Langt mere glæde havde firmaet derimod af sin ekspansionsvirksomhed på de nordiske markeder. Allerede 1912 havde det grundlagt et særligt aktieselskab i Malmö. Hertil føjedes nye selskaber 1917 i Oslo, 1922 i Stockholm og 1924 i Helsingfors, hvis hovedaktionær var O. Oehlenschlägers Eftf. i Kbh., og som arbejdede i nær forbindelse med hovedfirmaet som da også en årrække var det største engrosfirma i Nordeuropa inden for broderibranchen. Til trods for at opbygningen af denne omfattende virksomhed lagde stærkt beslag på L.s arbejdskraft fik han dog også tid til at yde en meget betydelig indsats for sine standsfæller. Fra 1927 var han således et fremtrædende medlem af Grosserer-societetets komité og fra 1929 formand i Foreningen af danske manufaktur-grossister. Som komitémedlem var han navnlig virksom for købmandsstandens interesser over for importreguleringen og med hensyn til toldspørgsmål, og de krav der alene på disse områder blev stillet til ham var særdeles omfattende. Hans friskhed – også i udtryksform – og praktiske sans var ham i denne forbindelse til stor nytte. Fra 1925 var L. medlem af akkordretten og fra 1933 af toldrådets appeludvalg.