Philip W. Heyman, Philip Wulff Heyman, 5.11.1837-15.12.1893, grosserer, industridrivende. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Mos. Vestre). H. var iværksætter og fornyer inden for datidens erhvervsliv i lighed med hans samtidige, Privatbankens direktør C. F. Tietgen, med hvem han samarbejdede, men han virkede inden for snævrere rammer end det store forbillede. H. oprettede 1858 et kommissionsfirma i korn, smør og fedevarer. 1861 fik han grossererborgerskab. Han blev en af de grosserere der medvirkede til frigørelsen af Danmarks udenrigshandel fra Hamborg efter 1864. Fra 1862 med åbningen af dampskibsforbindelse til England og Skotland fra Kbh. påbegyndte han eksport af dansk kvalitetssmør i original emballage til Storbritannien, og han var dermed en af de første der gik ind i eksport af dansk smør som mærkevare. 1864 begyndte han som den første i landet pakning og salg til eksport af dansk kvalitetssmør i hermetiske blikdåser til oversøiske pladser og udvidede efterhånden dette til en betydelig forretning. 1866 opførte han med firmaet H. Puggaard & Co. som passiv deltager et engelsk svineslagteri i Kbh., Kjøbenhavns Svineslagteri, som han senere overtog som eneejer. Sigtet med slagteriet var iværksættelsen af køb, slagtning og eksport af magre svin der var udvalgt og udskåret efter det engelske krav på bacon. Forretningen gennemløb en rivende udvikling der efterhånden gjorde H. til en af landets største eksportører af flæsk. Med den eksplosivt stigende danske flæskeeksport i 1880erne udvidede H. sin forretning ved anlæggelse og opkøb af flere slagterier. 15.6.1883 anlagde han et engelsk svineslagteri i Varde, 20.10.1883 fulgte grundlæggelsen af Fyens Svineslagteri i Assens og 12.12.1884 indgik han i et interessentskab for anlæggelse og drift af det store Engelska Svinslakteriet i Malmö. Dette suppleredes senere med endnu et skånsk slagteri, det mindre slagteri i Tomelilla. 1880erne igennem arbejdede han systematisk på opkøb af danske slagterier. Han erhvervede herved Maribo Svineslagteri og store aktieposter i det betydningsfulde Aalborg Svineslagteri foruden andele i Hjørring Svineslagteri, men det lykkedes ham ikke varigt at overtage disse slagterier. 1890–91 forsøgte han et fremstød i Irland hvor han sammen med engelske partnere anlagde et svineslagteri i Waterford, men han trak sig igen ud af dette da driften ikke forløb tilfredsstillende. Fra slutningen af 1880erne arbejdede H. på en sammenslutning af alle danske slagterier, private slagterier såvel som andelsslagterier i ét stort selskab "A/S De danske Svineslagterier". Sigtet var rationalisering af opkøb og forarbejdning inden for den danske flæske- og baconproduktion og erobring af en afgørende dansk indflydelse på baconnoteringen på det engelske marked. Det var et forsøg på at regulere produktions- og eksportforholdene for det der skulle blive landets største eksportvare. I 1890– 91 gik C. F. Tietgen ind i projektet sammen med H. for at søge at føre sagen igennem. Resultatet syntes en tid inden for arms rækkevidde. Peter Bojsen, andelssagens førstemand på slagteriområdet og grundlæggeren af landets første andelssvineslagteri blev vundet for sagen, men den faldt på at det ikke lykkedes Bojsen at overbevise de enkelte andelsslagterier om fusionens velsignelser. Andelssvineslagteriernes top har i de sidste år arbejdet energisk på at skabe slagteriselskabet Danmark i en udformning der i meget svarer til de målsætninger som Tietgen og H. arbejdede for.

Firmaet Philip W. Heyman fortsattes efter H.s død af enken og sønnen Aage Philip Heyman (1869–1960). Det overgik i 1926 med undtagelse af en filial i Melbourne til et aktieselskab af samme navn. Fem af de svineslagterier som H. havde overtaget eller startet omdannedes 1897 til A/S De danske Svineslagterier der likviderede 1920.

Som industrimand ydede H. en blivende indsats ved grundlæggelsen af Tuborgs Fabrikker i 1873 sammen med C. F. Tietgen, Gustav Brock og Rudolph Puggaard. H. indtrådte som direktør i selskabet og som bestyrelsens formand i 1880 efter at han 1875 var udtrådt af bestyrelsen, utilfreds med virksomhedens ledelse. Tuborgs Fabrikker var til en begyndelse anlagt efter store linjer og omfattede foruden et bryggeri for bajersk øl tillige en gødnings- og svovlsyrefabrik og et glasværk. Ved sin tiltræden afviklede H. resolut de to sidstnævnte virksomheder der ikke var levedygtige på grund af konkurrenceforholdene og koncentrerede al kraft om bryggeriet. Han blev siddende som direktør til sin død, og det lykkedes ham i denne tid at fordoble Tuborgs salg på det danske marked til trods for det pres som den kbh.ske industri arbejdede under ved Carlsberg Bryggeriernes samtidige voldsomme ekspansion. De øvrige bryggerier måtte fusioneres ved en redningsaktion fra C. F. Tietgens side 1891 i det første De forenede Bryggerier som Tuborg tilsluttede sig 1894. Afgørende for Tuborgs skæbne blev det at det trods presset lykkedes H. at opnå at Tuborg kunne bide sig fast på det vigtige kbh.ske lokalmarked. Dette skete ved en kombineret produkt- og distributionsinnovation. H. introducerede fabriksaftappet øl som distribueredes direkte til salg i detailforretningerne i stedet for hos ølaftapperne. Desuden lancerede han salg af pilsnerøl, og det blev pilsnerøllet og ikke det da dominerende lagerøl der fuldstændig skulle komme til at dominere i fremtidens danske ølforbrug. Da de tekniske betingelser for innovationens gennemslag var for hånden i 1890erne gik Tuborg ind i en vældig ekspansion som placerede bryggeriet som jævnbyrdig med Carlsberg Bryggerierne, og hermed var vejen banet for overenskomsten af 1903 mellem de to store bryggerivirksomheder som skulle komme til at dominere det danske marked.

Familie

Forældre: købmand Wulff Philip H. (1794–1866, gift 1. gang med Gittel Isaac Moses, ca. 1792–1833) og Jacobine Meyer (1812–73). Gift 9.7.1862 i Kbh. (Mos.) med Hanne Emilie Adler, født 28.2.1839 i Kbh. (Mos.), død 31.1.1917 sst., d. af farver David Simon A. (1804–69) og Wilhelmine Meyer (1807–78). -Halvbror til I. W. H.

Udnævnelser

Etatsråd 1892. – R. 1885.

Ikonografi

Buste af L. Brandstrup. Afbildet på Kr. Zahrtmanns mal. Monsignorens besøg, 1876, og på P. S. Krøyers mal. Fra Kbh.s børs, 1895 (Børsen, Kbh.). Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 15.12.1893. III. tid. 31.12. s.å. Karl Meyer: De foren, bryggerier 1891–1916, 1916 51–61. Max Hartwig i Jødisk familiebl. XI, 1937 nr.3 6f. A. Axelsen Drejer: Andelssvineslagterierne i Danm. 1887–1962, 1962. Birgit Niichel Thomsen i Festskr. til Povl Bagge, 1972 303–330. Samme: Tuborg og bryggeriindustrien 1873–1973, 1973 11–34. Samme: Industrielle foretagere på Tuborg, 1980. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig