William Duntzfelt, Christian Vilhelm Duntzfelt, 8.9.1762-20.10.1809, grosserer, reder. Født i Negapatnam, død i Paris, begravet sst. (Pére Lachaise). D.s far forlod moderen og sønnen da denne kun var to år og efterlod dem fuldstændig subsistensløse. En slægtning, Ole Bie, tog sig af drengen og skaffede ham 1774 plads som reserveassistent i Tranquebar og 1777 som assistent i Frederiksnagor, hvor han år for år avancerede i Det asiatiske kompagnis, senere i guvernementets tjeneste. Samtidig drev han under firmaet D., Bloom og Kierulff en ikke ringe forretning på Ostindien og Europa. Efter et besøg i Danmark 1788 tog han 1790 afsked med Frederiksnagor og kom i febr. n.å. til Kbh. hvor han straks fik fodfæste inden for handelsstanden og i regeringskredse og s.å. udnævntes til ostindisk konsulent ved kommercekollegiet. Han begyndte som medinteressent og leder af det konsortium svigerfaderen Fr. de Coninck – som hovedparticipant -1787 havde stiftet til overtagelse af det oversøiske-guineiske handelsselskabs betydelige affærer: store pakhuse, en anselig flåde og en vidt forgrenet handelsvirksomhed. 1796 besluttede de Coninck og D. der for øvrigt livet igennem bevarede venskab og tillid til hinanden, sig til at ophæve konsortiet og til at overføre dettes affærer og aktiver til deres respektive firmaer. 1795 havde D. løst borgerskab som grosserer. Ved siden af sin virksomhed for konsortiet havde han oparbejdet en privatforretning på Ostindien i stor stil. Denne førte han nu videre så at han ved århundredskiftet stod som Nordens største reder, og med en handel som tog del i samtlige de chancer den ostindiske handel under koalitionskrigen frembød: fragthandel, varekøb for egen regning, særlig af kaffe, sukker og andre kolonialvarer – undertiden å meta med Fr. de Coninck – kommissioner, assurancer, endelig også bankier- og vekselforretninger. Sine ostindiske ladninger solgte han som regel i Kbh. ved auktioner og med mægtige avancer under de som følge af krigen stigende varepriser. Store risici frembød på den anden side denne virksomhed. Trods Danmarks neutralitet og D.s omhu for at følge den danske regerings forskrifter for den neutrale handel blev gang på gang hans fartøjer og ladninger opbragt af engelske og franske kapere og dømt til konfiskation af de franske og engelske domstole. 1800-06 aftog kaperierne og D., der nu også havde optaget handelen på Vestindien, forøgede sin formue betydeligt. Men så kom 1807 krigen med England. En opgørelse fra 1815 oplyser at alene D. & Co.s tab inden krigserklæringen ved de engelske opbringelser androg 144.660 £, og dertil kom yderligere den store stilstand i de følgende år, firmaets betydelige tab på udestående fordringer i Ost- og Vestindien. Alligevel var D. ved sin død under et ophold i Paris en af landets rigeste købmænd; han var hovedstadens største skatteyder med en indtægt af 78.000 rdl. 1799 havde han optaget François le Chevalier og 1804 J. Søbøtker som kompagnoner i sit firma D. & Co. Efter hans død medoptoges hans to sønner William Frederik og Frederik D. i dette. 1831 opgav Frederik D. firmaets bo til fallitbehandling. – D. var fra 1802 medlem af Grosserersocietetets formandskab (ældste); fra 1796 medlem af direktionen for Speciebanken og fra 1799 for Depositokassen. Han og hans hustru førte stort hus i deres sommerbolig Ankersminde, senere på Ordruphøj og i deres vinterlejlighed, den D.ske gård i Amaliegade og senere i det Dehnske palæ i Bredgade. Kgl. agent 1791.

Sønnen William Frederik Duntzfelt, født 12.6.1792, død 12.10.1863, overtog ved faderens død ledelsen af firmaet, tog grossererborgerskab 1812, blev 1819 medlem af Grosserersocietetets komité, men udtrådte 1825 af D. & Co. Fra 1837 var han medlem af direktionen for Asiatisk kompagni og ledede fra 1843 likvidationen. Han var medlem af Roskilde stænderforsamling 1842, 1844, 1846 og 1848 og s.å. af den grundlovgivende rigsforsamling. 1838 blev han indvalgt i de 32s forsamling og fortsatte 1840 som borgerrepræsentant. 1848 blev han rådmand. Etatsråd 1857. R. 1840.

Familie

Forældre: ingeniørløjtnant i det hollandsk-ostindiske kompagni Johann Friedrich Düntzfeld (1725-85, gift 1. gang med Gracia de Sousa de Monde) og Anna Abigael Krøckel. Gift 22.7.1790 på Dronninggård (Fransk ref.) med Marie Henriette de Coninck, født 5.3.1774 i Kbh. (Fransk ref.), død 13.3.1843 sst. (Fransk ref.), d. af Frédéric de C. (1740-1811) og Marie de Joncourt (1747-1821).

Udnævnelser

(W.F.D.)

Ikonografi

Pastel ca. 1794, min. og mal. tilskrevet F. C. Grøger. Foto. (W. D.) Silhouet. Mal. af Jens Juel (bl. a. Fr.borg). Min. 1802. Stik af Chrétien efter tegn. af Fouquet. Stik af Meno Haas, 1809, efter min. af Hornemann. Min. af Jeanne Henriette Rath (Fr.borg). Tegn. (Kgl. bibl.).

Bibliografi

Paul Hennings i Pers.hist.t. 7.r.II, 1917 52-59 og sst. 8.r.VI, 1927 259f (slægten D.). J. Werner: C.W.D., 1927. Eiler Nystrøm i Kulturminder, 1944 80-87.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig