Dansk Biografisk Leksikon

William Levysohn

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

William Levysohn,  12.3.1858-14.5.1943, grosserer. Født i Kbh. (Mos.), begravet i Kbh. (Mos. Vestre). L. tog præliminæreksamen 1874 og var derefter i fire år i lære hos manufakturfirmaet C. A. Boldsen & Co. hvorefter han knyttedes til Engelhardt & Lohse som handlede med alle slags metervarer undtagen klædevarer. Forretningen var grundlagt 1870 af H. A. D. Engelhardt, H. V. A. og G. E. G. Lohse. 1883 udtrådte Lohserne, og L. løste derefter grossererborgerskab og blev sammen med Engelhardt medindehaver. 1890 udtrådte Engelhardt hvorefter L. blev eneindehaver af firmaet indtil en søn 1918 indtrådte som medindehaver. L. arbejdede i årenes løb sit firmas omsætning meget betydeligt frem, men fik dog også tid til at virke for sin stands interesser. 1900 blev hans således medlem af bestyrelsen for Foreningen af danske manufaktur-grossister, og efter grosserer Holger Petersens død 1917 blev han formand i samme forening, et hverv han varetog til 1929. 1894-1907 var han desuden medlem af bestyrelsen af foreningens akkord- og konkurs-afdeling. 1917 indvalgtes han i Grosserer-Societetets komité og blev hurtigt et af komiteens meget benyttede medlemmer i det omfattende arbejde under verdenskrigen. Som medlem af Englandsudvalget var han manufakturbranchen en god talsmand over for den overordentlige kommission af 1914. Også i efterkrigsperioden var han et fremtrædende medlem af komiteen som han først forlod 1931. Af toldrådet og dettes appeludvalg var han medlem 1911-16 og 1922-33; 1907-08 var han desuden medlem af sø- og handelsretten og 1908-30 af akkordretten. Efter sønnen Willie Wm. Levysohns død 1944 fortsatte dennes enke med kompagnon firmaet til 1948, da sønnesønnen Herbert W. Levysohn blev medindehaver. Firmaet blev ophævet 1967.

Familie

Forældre: hoflingerihandler Levin Cosman L. (1815-91) og Bertha Meyer (1830-1917). Gift 1.3.1885 i Kbh. (Mos.) med Emma Johanna Seligmann,født 1.10.1862 i Kbh. (Mos.), død 12.5.1911 sst., d. af fabrikant Rudolph S. (1829-1917, gift 2. gang 1865 med Sophie Mathilde Weil, 1844-1909) og Emma Julie Weil (1842-62).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Børsen 18.5.1943.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
præliminæreksamen
(1. led af fr. préliminaire 'indledende, forberede ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
FHLau
18/07/2011
JVest
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki