Hermann Stilling

Hermann Stilling, Joachim Frantz Hermann Stilling, 9.6.1843-10.2.1925, industridrivende, politiker. Født i Randers, død sst., begravet sst. S. havde fra sit 14. år ansættelse på handelskontorer i forskellige brancher, men gik fra 1864 over i faderens håndværk. 1867 blev han svend, og 1870 overtog han faderens forretning. Hans standsfæller så hurtigt i ham en naturlig leder. Han var en typisk repræsentant for det miljø hvorfra han var udgået, en slagfærdig debattør, i besiddelse af megen evne til at lede og organisere. I kraft af disse egenskaber blev han en af de betydeligste foregangsmænd inden for håndværkerstandens organisationer. 1872 blev han formand for Randers bys bagerforening, og 1874 stiftede han Den nørrejyske bagerforening hvis formand han var 1875–1909. 1878 gav han gennem en artikel i Jyllandsposten, der tillige var underskrevet af den stedlige håndværkerforenings formand, stødet til stiftelsen af Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk. I en årrække var han formand for dennes jyske afdeling og 1914–15 for hovedbestyrelsen. Fra 1905 var han formand for Den danske bagerstands fællesorganisation. Ved sit arbejde i disse tillidshverv og ved livlig deltagelse i agitations-møder landet over, hvor han mødtes i debatten med den opvoksende socialdemokratiske bevægelses ledende mænd, bl.a. bysbarnet P. Knudsen, var han virksom for at fremme arbejdsgivernes organisation. 1898–1918 var han formand for Dansk arbejdsgiver- og mesterforenings jyske afdeling og medlem af hovedbestyrelsen. – 1876–1900 var han medlem af Randers byråd hvor han havde sæde i flere vigtige udvalg. 1890 valgtes han af højre ind i landstinget. Han søgte ikke her nogen fremskudt politisk stilling, fulgte i det hele partiets højre fløj og stræbte i øvrigt at varetage håndværkerstandens og købstædernes saglige interesser. Ud fra sine forudsætninger bekæmpede han flere af de sociale krav der opstilledes fra socialdemokratisk side. Han var medlem af forsvarskommissionen af 1902 og havde 1910–22 sæde i toldrådet. Han stemte for grundloven af 1915 og gik med ind i det konservative folkeparti, men trak sig 1918 ud af aktiv politik. – 1920 blev han æresborger i Randers og 1921 æresformand for den stedlige håndværker- og industriforening.