Philip Schou, Philip Julius Schou, 10.7.1838-19.9.1922, industridrivende. Født i Slagelse, død på Frbg., begravet sst. S. blev student 1857 fra Sorø og tog polyteknisk eksamen 1862, hvorefter han nogle år forsøgte sig med en købmandsforretning i Bisserup ved Holsteinborg hvor faderen havde et udskibningssted for det sydvestlige Sjælland. Imidlertid kunne denne virksomhed hverken tilfredsstille hans evner eller hans anlæg. Han afhændede den efter nogle års forløb og var uden beskæftigelse, da tilfældet 1868 bragte ham i forbindelse med indehaverne af den 1863 påbegyndte fajancefabrik Aluminia på Christianshavn der arbejdede under meget vanskelige vilkår. S. blev medejer og leder af fajancefabrikken, og hermed var begyndelsen gjort til en banebrydende indsats for dansk keramisk industri og for dansk kunstindustri. – S. skaffede hurtigt forøget kapital, og ved et mageskifte med tobaksfabrikant E. Nobel fik han virksomheden flyttet til Frbg. hvor den toges i brug 1869. Den fik snart vanskeligt ved at tilfredsstille efterspørgselen på det indenlandske marked, og da der samtidig viste sig gode muligheder for eksport – navnlig til Norge – omdannedes interessentskabet 1872 med støtte af Landmandsbanken til et aktieselskab. I den meget udførlige indbydelse til aktietegning som S. udsendte hedder det, at efterspørgselen 1871 har været så betydelig, at fabrikken langtfra har kunnet effektuere de indkomne ordrer, hvorfor den har måttet indskrænke antallet af sine forbindelser betydeligt, ligesom den har måttet ophøre med at sende rejsende til provinserne. Indbydelsen kalkulerer med 15% årligt udbytte til aktionærerne og udtaler i øvrigt, at man "nærer ingen Frygt for, at en delvis eller endog fuldstændig Ophævelse af Indførselstolden skal have nogen skadelig Betydning ... fordi vi allerede ved flittig Benyttelse af danske Kunstnere og ved vor udmærkede Kvalitet have et Forspring for de meget simple engelske Varer, og fordi Alle erkjende den store Fordeel ved at arbeide med en indenlandsk Fabrik, hvorfra Kjøbmændene kunne forsyne sig hurtigt og i smaa Partier og altid kunne kompletere deres Indkjøb med de samme Former og Dekorationer".

Selv om toner af denne art ikke var usædvanlige ved dannelsen af hin tids aktieselskaber tyder indbydelsen på, at S. kun i ringe grad forudså de vanskeligheder som måtte melde sig for den nye virksomhed; men det er hans fortjeneste, at han med stor teknisk dygtighed forstod at overvinde dem, samtidig med at han skabte en udmærket salgsorganisation. Hans bestræbelser for gennem en forædling af varen at forøge produktionens værdi fik ham til også at optage fabrikation af porcelæn, og da fajancefabrikken i begyndelsen af 80erne fik nogle gode år, købte Aluminia 1882 Den kgl. Porcelainsfabrik der fra Købmagergade blev flyttet ud ved siden af fajancefabrikken. S. overtog selv ledelsen af porcelænsfabrikken, konstruerede helt nye brændeovne og foretog sammen med ingeniør Ad. Clément, som var knyttet til fabrikken 1883, en række kostbare forsøg der sikrede den en fortrinlig keramisk-teknisk standard. Af særlig betydning blev det imidlertid, at Arnold Krog 1884 knyttedes til fabrikken og 1885 blev kunstnerisk leder. Dette førte til en fuldstændig fornyelse af den danske porcelænsfabrikation, og såvel på den nordiske udstilling i Kbh. 1888 som på verdensudstillingen i Paris 1889 vakte Krogs underglasurmaleri den største opmærksomhed. Det blev i Paris betegnet som en "uventet Aabenbarelse" og belønnedes med udstillingens Grand prix. Hermed havde det danske kongelige porcelæn erhvervet verdensry. Det befæstedes ved udstillinger i Chicago 1893 og Paris 1900, og S. kunne oprette egne udsalg i Paris, London og New York. Fajancefabrikken, som i de første år i ikke ringe grad havde bidraget til at holde porcelænsfabrikken oppe, gik imidlertid ved århundredets slutning stærkt tilbage. S. havde sat hele sin kraft og energi ind på at fastholde og udvikle porcelænsfabrikkens renommé, og da han efterhånden følte, at kræfterne ikke slog til, trak han sig 1902 tilbage.

S. var i flere år en forgrundsfigur inden for organisationslivet. 1873 var han som suppleant kommet ind i Industriforeningens repræsentantskab, men trådte straks efter ud, utilfreds med de herskende forhold. Han blev fører for en stærk opposition og var bl.a. talsmand for en forbedret teknisk undervisning. Dette førte til, at indenrigsministeriet 1874 valgte ham til sin delegerede i Teknisk institut hvis formand han var da dette 1876 gik op i Det tekniske selskabs skole, hvor han fik væsentlig indflydelse på opførelsen af skolens nye bygning i Ahlefeldtsgade. Da C. C. Hall, som var Det tekniske selskabs formand, 1881 nedlagde sit folketingsmandat, blev S. -som 1872–78 havde været medlem af Frbg. kommunalbestyrelse – hans efterfølger i tinget, men han følte ubehag ved den bitre politiske strid og 1883 trådte han tilbage, idet han nu blev formand for Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk og for Industriforeningen, hverv som han bevarede til henholdsvis 1889 og 1890. Hans formandstid var meget glansfuld, ikke mindst for Industriforeningen, hvor han gennemførte udgivelsen af Tidsskrift for Kunstindustri, oprettede Kunstindustrimuseet og først og fremmest skabte Den store nordiske Udstilling i Kbh. 1888 der var til stor ære for Industriforeningen og prægede hovedstaden på en måde som i flere henseender blev skelsættende. Erhvervspolitisk var hans horisont dog begrænset. En almindelig industriel udvikling for Danmark troede han ikke på, for – som han sagde ved Industriforeningens jubilæumsfest 1888 – skønt vort Lands Beliggenhed snarest maa betegnes som gunstig for selv en stor industriel Udvikling, saa er vort Folk næppe egnet dertil med sin bløde Karakter og sit ret magelige Temperament, vant som det er til let at finde Føden paa vore frugtbare Sletter". Denne ensidige indstilling der satte spor også efter hans formandstid, var vel medvirkende til at forhale en tilfredsstillende ordning af industriens organisationsspørgsmål der først løstes tidssvarende ved Industrirådets oprettelse 1910. På sit område ydede S. imidlertid en værdifuld indsats, og den industrielle ekspansion som fandt udtryk ved det danske porcelæns fremtrængen på verdensmarkedet har været en løftestang og en inspiration for andre danske eksportindustrier. – Etatsråd 1890. Konferensråd 1906. – Sønnen Sven (Svend) Holger Schou, født 10.6.1877, død 11.3.1961, der allerede som barn var en ivrig dyretegner gik på kunstakademiet 1896–1901 og efter studierejser i udlandet debuterede han på Charlottenborgs efterårsudstilling 1902. Hans foretrukne motiver var landskaber med fremtrædende dyregrupper, men desuden blev han kendt for sine studier fra cirkus. S. ejede fra 1905 herregården Havnsø ved Hadsund.

Familie

Forældre: købmand og agent Hans Henrik S. (1797–1870) og Martine Hedevig Hansen (1798–1853). -8.8.1862 i Slagelse med Clara Olavia Maria Buch, født 23.3.1839 i Stubbekøbing, død 13.7.1926 på Havnø, d. af farver Ebbe Johansen B. og Sine Marie Jørgensen. – Bror til Theodor S.

Udnævnelser

R. 1880. K2. 1888. DM. 1897.

Ikonografi

Busteaf H. Conradsen ca. 1880. Træsnit af H. P. Hansen, 1883, og efter dette af C. Poulsen, 1888. Træsnit 1884 efter foto. Mal. af Bertha Wegmann, 1888 (Fr.borg). Litografi af I. W. Tegner, 1888, træsnit i samme type s.å. Litografi af J. Hassel på mindeblad for udstillingen 1888. Træsnit af G. Pauli s.å. Afbildet på to karikaturer i Punch 1888. Buste af V. Bissen, 1896 (Fr.borg). Tegn. af Sven Schou, 1898. Karikatur af Alfred Schmidt, 1902. Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1903–04 (Fr.borg). Foto. – Mindetavle af R. Harboe udst. 1928.

Bibliografi

C. Nyrop: Industriforen, i Kbh. 1838–88, 1888. III. tid. 22.4.1888. C. Nyrop sst. 19.1.1902. Bering Liisberg og Jul. Schovelin i De danske byerhverv, København, 1904. Arthur Hayden: Royal Copenhagen porcelain, London 1911. [Fr. Dalgas:] Fajancefabriken Aluminia. Kbh.s fajancefabrik 1863–1913, [1913]. C. A. Poulsen i Ingeniøren XXXI, 1922 451f. Harald Bing i Tidsskr. for industri XXIII, s.å. 173f. Johs. Hansen sst., 1938 5–99 (jubilæumsnr.). Børsen 21.9.1922. H. G. Olrik i Soranerbl. VII, 1923 93. C. Nyrop og Aage Sølver: Fællesrepræsentationen for da. industri og håndværk 1879–1929, 1929. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig