Andreas Bjørn, 28.10.1703-27.1.1750, købmand. Døbt i Skælskør. Død i Kbh., begravet sst. (Frels.). B. tog borgerskab som købmand i Kbh. 1730 og oparbejdede hurtigt en omfattende handel, navnlig med tømmer. Hans driftighed skaffede ham allerede fra 1731 leverancer af tømmer, viktualier og kanoner til søetaten, fra 1739 havde han leverancen til landetaten af kanoner som han navnlig indforskrev fra Sverige. Disse leverancer beholdt han til sin død; om deres omfang taler et enkelt eksempel: af den leverance af korn, krudt, træ og tovværk Danmark i henhold til freden med Algier 1746 skulle yde som gaver havde B. ved sin død leveret for 103 200 rdl. 1735 blev han af hensyn til sine leverancer til kongen fritaget for borgerlig tynge, endnu s.å. fik han handelsfrihed på en tømmerplads på Christianshavn i stedet for den plads ved Toldboden han tidligere havde haft, og endelig fik han 18.7. s.å. tyve års frihed og bevilling på sit store inddæmningsarbejde på Christianshavn; her indpælede han kanalen for enden af Strandgade, bebyggede i denne gade grunden mellem kanalen og Bådsmandsstræde og opfyldte her Bjørnsholm (senere Bjørns, nu Wilders plads), et areal der ved hans død spændte over 3 ha. Han anlagde her sit skibsværft der blev drevet efter en i Kbh. hidtil ukendt målestok; i de hen ved femten år værftet var i gang byggedes her op imod 50 skibe – 1741 orlogsskibet Kjøbenhavns Slot. 1742 fritoges hans arbejdere for borgerlig tynge og 1747 for lavstvangen. – På Bjørnsholm havde Det danske kompagni sin skydebane 1747–52, og ved kong Frederik Vs optagelse i kompagniet 1747 gjorde B. på egen bekostning en storstilet fest for kongen der kvitterede med udnævnelsen til kgl. agent. – B. tog livlig del i den oversøiske fart, navnlig på Vestindien, stiftede 1747 sammen med admiral U. F. Suhm og justitsråd Fr. Holmsted Det almindelige handelskompagni til hvilket en del af hans plads blev overdraget, desuden var han medlem såvel af Det vestindiske som Det islandske kompagni. Om hans interesse for Grønland vidner det at der ved hans død lå to skibe færdige som skulle have gjort opdagelsesrejser til Grønland på hans bekostning. 1748 fik han sæde i direktionen for det nye teater. Han skænkede Neptun- og Merkur-statuerne (af J. C. Petzhold) til Børsrampen. B. er typen på den driftige købmand der i merkantilismens ånd lagde sit initiativ og sin dristighed i vægtskålen for at ophjælpe hovedstadens handel.

Familie

Forældre: Mads Andersen B. og Karen Pedersdatter. Gift 1. gang 27.11.1733 i Kbh. med Karen Arildsdatter Hansen, døbt 4.2.1702 i Slagelse, død 21.12.1740 i Kbh., begr. sst. (Frels.), d. af postkasserer i Kbh. Arild H. (1663–1727) og Agnete Sohl (1665–1716). Gift 2. gang 27.9.1741 i Kbh. (Frels.) med Margrethe Lentz, døbt 12.10.1719 i Kbh. (Frels.), død 12.7.1758 i Kbh. (Frels.) (gift 2. gang 1756 med godsejer Emanuel Thygesen, 1703–64), d. af hofbager Jochum L. (død 1740) og 1. hustru Marie Sophie Jensdatter.

Udnævnelser

Agent 1747.

Ikonografi

Mal. tilskrevet A. Briinniche ca. 1750 (Fr.borg).

Bibliografi

P F. Suh: Nye samlinger til den danske hist. III, 1794 18f 23. t Rothe: Karen Bjørns minde, 1795 56f. G. L. Bau. Frederik Vs årbog, 1832 17f 20f 72. C. Nyrop: Johan Fr. Classen, 1887 31 33 44f. C. Bruun: København II, 1890 721f; III, 1901 92. R Hansen: Den danske skueplads I, 1891 165. N. P. Jensen: Medlemmerne i Hellig trefoldigheds laug, 1904 68.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig