Dansk Biografisk Leksikon

Carl Klitgaard

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Carl Klitgaard, Jens Carl Bang Klitgaard,  1.3.1802-26.10.1877, købmand. Født i Bradsted, Ålborg amt, død i Hals, begravet i Hune. K. kom 1815 i handelslære hos agent J. G. Galster i Nørre Sundby og fik her en fortrinlig uddannelse, hvorefter han 1826 bosatte sig i Blokhus og overtog en del af svigerfaderens forretning som han drev stærkt i vejret med handel på Norge, England og Hamburg, efter at han 1831 selv havde fået skudehandlerbevilling og senere udvidede bevillinger. 1866 afstod han forretningen til en søn og var derefter en tid smørgrosserer i Ålborg. K. havde mange interesser og mange offentlige hverv; han havde en forsøgsgård hvor han eksperimenterede på landbrugsområdet (engelske køer, får og svin, lupiner, spergel, mosekultur m.v.), og 1852 købte han gården Lilleheden (Hirtshals) og søgte koncession på anlæg af en havn der, på hvilket projekt han ofrede en del; men ved samme tid tabte han sin formue og måtte opgive planen. Han var i det hele en virksom og fremsynet mand der nød stor popularitet. Hans og hustruens godgørenhed, gæstfrihed og omsorg for strandede sømænd omtales ofte af samtidige skribenter.

Familie

Forældre: degn til Veggerby-Bislev Thomas Jensen K. (1755–1815, gift 1. gang 1786 med Hedevig Sofie Bang, død 1800) og Sofie Amalie Behmann (1776–1829). Gift 18.2.1827 i Hune med Christiana Brix, født 21.5.1799 i Kjul, Asdal sg., død 10.3.1870 i Blokhus, Hune sg., d. af handelsmand Mogens B. (1776–1831, gift 2. gang med Else Jakobsdatter Ingstrup, 1786–1851) og Anne Marie Baltzersdatter (1778–1803). – Farfar til Carl K. (1868–1957).

Bibliografi

C. Klitgaard: Nogle medd. om Jens Carl Bang K. og hustru Christiana Brix, 1899. Karl Hansen om slægten i Jyllandsposten 17.8.1954. Eskild Klitgaard: Stambog for efterkommere af Jens Carl Bang K., 1960 (privattryk i Erhvervsark.). M. A. Goldschmidt: Dagbog fra en rejse på Vestkysten af Vendsyssel og Thy, 1865 26–109. G. Saxild: Georg Chr. Saxild, 1911 148–68. – Virksomhedsarkiv i Erhvervsark.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
koncession
(af lat. concessio , af concedere 'gå bort, af ...Artikel i Den Store Danske
Blokhus
bade- og sommerhusby ved Jammerbugten i Nordjyll ...Artikel i Den Store Danske
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CKli
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki