Christopher Hansen, 29.6.1598-25.11.1679, købmand, borgmester. Født i Boderup, Skåne, død i Kbh., begravet sst. (Nic). H. blev i femårsalderen sat i Malmø latinskole, men viste større lyst til handelen og blev efter fire års skolegang taget ud igen. Fjorten år gammel kom han 1612 i tjeneste hos en slægtning på mødrene side, den norske adelsmand Isak Pedersen (Maaneskiold) til Akersvik som en tid var kgl. skibshøvedsmand, men drog 1614 til Kbh. hvor han tjente først hos en anden slægtning, toldskriver, senere rådmand Peder Mortensen (Keitum) og siden hos tolder, senere borgmester Jakob Mikkelsen. Han vandt efterhånden ry som et handelstalent, og 1620 overdrog det islandske kompagni ham ledelsen af handelen på Færøerne. 1633 tog han borgerskab som islandsk købmand, 1648 nævnes han blandt kompagniets "Forvaltere", og ved fornyelsen af dets privilegier n.å. blev han dets "Formand", en stilling han beklædte til det 1662 opløstes; i det s.å. oprettede nye kompagni var han hoveddeltager i den ene af de fjerdinger hvori handelen nu deltes. Foruden i den indbringende islandske monopolhandel, hovedvelstandskilden for det københavnske købmandspatriciat, var H. også interesseret i andre foretagender. 1639 forpagtede han sammen med sin gamle principal Peder Mortensen accisen af fremmed øl i Kbh. for 8.000 rdl. årligt i tre år, 1653 deltog han i oprettelsen af et caraibisk handelskompagni hvis privilegier fornyedes 1662, og han hjalp med at udrede det skib som Erik Smidt 1665 førte til St. Thomas; muligvis var han også en tid interesseret i Klædekompagniet. 1640 og 1641 var han blandt de mænd som Christian IV befalede at foretage en revision af det ostindiske kompagnis regnskaber. I lighed med sin kollega i Islandskompagniet og i magistraten Hans Nansen og andre af borgerskabets spidser forstrakte han, navnlig under Karl Gustaf-krigene, kronen med betydelige midler mod pant i jordegods og optrådte også som långiver i stor stil til adskillige adelige. En række stævninger og processer ledsagede lige til hans dødsår denne side af hans virksomhed. -H.s offentlige virksomhed begyndte med hans udnævnelse til rådmand 1642. Fra jan. 1645 til okt.1664, da han fratrådte "formedelst tilvoksen Alderdom og Skrøbelighed" med bevarelse af "Gang og Sæde" efter sin gamle rang, var han en af Kbh.s fire borgmestre. Han deltog på byens vegne i valgrigsdagen og kongehyldningen 1648 og i prins Christians hyldning 1650 og var en af hoveddeltagerne i borgernes privilegiekamp 1658-60. På stændermødet 1660 var han deputeret for Kbh. sammen med Nansen, Fr. Turesen og Hans Pedersen Klein og fremtrådte ved de forskellige drøftelser som Nansens højre hånd; til gejstlighedens førere havde han en speciel tilknytning gennem sit svogerskab med biskop Johan Dideriksen Bartskær. Kendt er hans ord til de konservative råder 17.9. da de to stænders fællesindlæg om lighed i konsumtionsskatten indleveredes i rådstuen: "Vi er ikke Eders Drenge, at I haver Behov at snurre os saa over" der vidner både om borgerens selvfølelse og om frisk djærvhed. 14.10. var han blandt de af kongen udmeldte tyve mænd som i "det grønne Gemak" lagde udarbejdelsen af den nye forfatning i kongens hånd efter håndfæstningens kassation, og 26.10. deltog han med sine tre embedsbrødre og de tre bisper i ærestaflet for de nyudnævnte rigsembedsmænd Hannibal Sehested (1609-66) og Peder Reedtz. Til løn for hans virksomhed ved statsomvæltningen skal Frederik III have skænket ham en gylden kæde. Jan.1661 udnævntes han til medlem af den kommission som skulle gennemse loven og recesserne, men fritoges allerede i febr. for hvervet efter eget ønske på grund af sine rådstueforretninger. Nov. s.å. indvalgtes han blandt de sytten "Handelens og Stabelens Inspektores" og fik sammen med sine tre meddeputerede på rigsdagen overdraget at varetage borgerskabets interesser ved hove. Gennem mange år var han medlem af overbestyrelsen for byens fattigvæsen og (til 1668) en af Børnehusets fire direktører.

Nogen demokratisk revolutionsmand var storborgeren H. lige så lidt som sine standsfæller. Han havde ikke blot forretnings-, men også venskabsforbindelser med flere adelsmænd, bl. a. Corfitz Ulfeldt, for hvis benådning han 1658 virkede, og besad tilknytning til det aristokratiske universitet idet hans 2. kones søstre var gift med henholdsvis prof.teol. Thomas Bang og botanikeren Simon Paulli (1603-80), og hans datter Else 1649 ægtede den berømte læge professor Thomas Bartholin (1616-80). Til denne og hans børn gik vistnok det meste af svigerfaderens rigdomme i penge og jordegods i arv – bl.a. flere værdifulde ejendomme i Kbh. Trods den smukke position han nåede, skildres H. som en personligt beskeden mand, hjælpsom, vennesæl og fuld af lune. Sit fædrelandssind og sin skånske hjemstavnsfølelse viste han bl.a. ved sin deltagelse i Malmøsammensværgelsen 1658.

Familie

Forældre: herredsfoged i Skyts hrd. Hans Pedersen og Kathrine (Karne) Jensdatter Kok (død 1625, gift 2. gang med brygger i Malmø Henrik Dabélstein). Gift 1. gang 7.2.1630 med Margrethe Tagesdatter, død 14.2.1651 i Kbh., begr. sst. (Nic.) (gift 1. gang med Grønlandsfareren admiral Jens Munk, 1579-1628), d. af slotsskriver på Akershus, senere lagmand i Hedemarken Tage Eriksen (død tidligst 1648). Gift 2. gang 8.3.1657 med Margrethe Bartskær, født 29.9.1613, død 3.9.1679 i Kbh., begr. sst. (Nic.) (gift 1. gang 1632 med købmand, overformynder Hans Haagensen, død 1655), d. af handelsmand og rådmand Diderik Johansen B. (1585-1642) og Lene Helmersdatter Rhode (død 1662).

Ikonografi

Stik af Hinrich Dittmars, 1677. Efter dette afbildet på Heinrich Hansens mal. 1880 af arvehyldningen 1660(Fr.borg).

Bibliografi

Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen I-VI, 1872-84. Kronens skøder, udg. F. J. West II, 1908 111 255. -Matth. Jacobæus: Programma funebre univ. Hafn., 1679. S. Birket Smith: Leonora Christina, grevinde Ulfeldts hist. I, 1879. O. Nielsen: Kbh.s hist. og beskrivelse III, 1881 217f. Fr. Barfod: De borgerlige rigsdagsmænd 1660, 1920 18-31. Jon J. Adils: Den danske monopolhandel på Island, 1926-27 123 127 130 135.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig