Dansk Biografisk Leksikon

Conrad Hauser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Conrad Hauser, Conrad Caspar Hauser,  16.2.1743-14.12.1824, købmand. Født i Basel, død i Kbh. (Ty.ref.), begravet sst. (Ass.). H. rejste tidligt fra Schweiz og etablerede sig som købmand i Marseille. Her blev han bekendt med den danske konsul i Algier Andreas Æreboe og ægtede senere hans søster der bestyrede huset for broderen. Derved fik han tilknytning til Danmark, og på grund af nogle tjenester han ydede den danske Middelhavsflåde udnævntes han 1776 efter anbefaling af admiral Simon Hooglant til kgl. dansk agent med kommerceråds rang på betingelse af at han oprettede et handelshus i Kiel. Dette skete dog ikke; H. bosatte sig i Kbh. hvor han indtrådte i det Iselinske handelshus og derved kom i forbindelse med H. C. Schimmelmann. Han forelagde denne en plan til oprettelse af et danskvestindisk selskab som blev kgl. oktrojeret 11.5.1778 med H. som administrator. 1816 blev H. indvalgt i direktionen for Asiatisk Kompagni hvor han forblev til 1823. Ved sin forretningsdygtighed havde han samlet en ret anselig formue som dog reduceredes betydeligt ved pengekrisen 1813, ligesom det også ved behandlingen af hans dødsbo viste sig at han havde deltaget i foretagender der dels havde givet tab, dels ikke var kommet længere end til udstedelsen af kunstnerisk udførte aktiebreve. Efter bombardementet 1807 købte han en del brandtomter mellem Kultorvet og Åbenrå hvor han opførte en række huse i en af ham anlagt gade der 1811 fik navnet Hausergade; den tilstødende plads blev udlagt til torv 1838 som Hauser Plads. – Agent 1776. Konferensråd 1812.

Familie

Forældre: Rudolph H. (død 1766) og Catharina König (1708–86). Gift 1. gang 6.3.1768 i Marseille med Karen Æreboe, døbt 23.9.1729 i Kbh. (Holmens), død 13.6.1810 sst. (Ty.ref.), d. af notarius publicus Rasmus Æ. (1685–1744) og Catharina M. Aisberg (1706–54). Gift 2. gang 15.8.1813 i Kbh. (Frue) med Cicilia Marie Ludvigsen, døbt 17.1.1768 i Almind, Brusk hrd.,død 4.8.1844 i Kbh. (Ty.ref.) (gift 1. gang 1802 med assistent i Vestindisk handelsselskab, senere kommissionær Peter Ludvigsen, 1751–1812), d. af byfoged i Kalundborg, krigsråd Ulrich Christian L. (1725–1800) og Karen Cathrine Dietrichson (1740–1824).

Ikonografi

Afbildet på stik af G. C. Schule, 1786, af indgangen til Frbg. have. Mal. af Liepmann Fraenckel, 1816.

Bibliografi

J. K. Høst: Clio I, 2, 1813 25f. Rasmus Æreboes autobiografi, udg. G. L. Grove, 1889 24 lf. G. L. Grove i Pers. hist.t. 3.r.IV, 1895 1–28 (m.breve). Marcus Rubin i Nationaløkon.t. 3.r.III, s.å. 471–74.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Marseille
fransk by; den ligger på Middelhavskysten og ...Artikel i Den Store Danske
Asiatisk Kompagni
kongelig privilegeret dansk handelsselskab og ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CCChr
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki