M.L. Nathanson, Mendel Levin Nathanson, 20.11.1780-6.10.1868, købmand, nationaløkonomisk forfatter, redaktør. Født i Altona, død i Kbh. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). N.s far drev en lille beskeden forretning i Altona, og som andre jødiske børn fik sønnen næsten ingen uddannelse. Han lærte lidt hebraisk, så godt som intet tysk og var ude af stand til at komme i forbindelse med mennesker uden for det snævre jødiske småborgermiljø. Da kom hans mormor til Altona, og ved bortrejsen tog hun ham med til Kbh. Fra den dag begyndte et helt nyt liv for den videbegærlige og begavede dreng. Han lærte dansk og fransk, fuldstændiggjorde sine færdigheder i tysk og kunne i en alder af femten år overtage bogholderpladsen i morfaderens forretning A. J. Meyer & Søn. Under sin onkel D. A. Meyers direkte opsyn lærte han praktisk købmandskab, og 1798 etablerede han sig som selvstændig manufakturhandler en gros i Kbh. Som købmand brød han nye baner ved at gå uden om alle mellemhandlere og søge direkte til vareproducenterne. Uden at kunne et ord engelsk tog han 1799 til England og trådte i direkte forbindelse med engelske klædefabrikanter. I mange henseender blev hans Englandsophold af betydning for ham. Ikke alene fik han et dybere indblik i det friere engelske økonomiske liv end mange andre danske, men han påvirkedes stærkt af engelsk økonomisk tænkning og blev en svoren beundrer af Englands konstitutionelle liv. Også i engelsk åndsliv fik han med årene stor indsigt og trådte i personligt forhold til engelske forfattere og kunstnere.

Kun ganske kort tid virkede N. som selvstændig købmand. Allerede 1799 dannedes firmaet Meyer og N., og fra 1806 var han associé i det store handelshus Meyer og Trier. En række gunstige år bragte ham store indtægter, hans fortjeneste blev 1809 opgjort til 12 000 rdl., men de gode tider varede ikke ved. Sammen med sin onkel D. A. Meyer, hvem han stedse så op til med sønlig ærbødighed og taknemmelighed, drev han udstrakte og meget problematiske pengeforretninger for statens regning, og selv da krigen hørte op fortsatte han disse. Jo vanskeligere tiderne blev, desto mere ansporedes han til disse papirspekulationer, og til sidst gik det galt. Som følge af de voldsomme kurssvingninger 1819-20 måtte huset 28.7.1820 standse sine betalinger. Passiverne opgjordes til fem mio. kr., og der var kun dækning for ca. 30 pet. Både statskassen og Nationalbanken havde penge til gode, men det største tab led kommerceråd Rée i Hamburg og andre handelshuse i Altona og Hamburg. Fallitten rystede den almindelige danske kredit i udlandet. N. forsøgte at føre huset videre, men 1831 gik forretningen for anden gang i stykker og ophørte derefter for stedse. Den sørgelige afslutning på N.s engang så strålende købmandskarriere formåede ikke at nedslå den travle og virksomme mands indsats på forskellige andre områder af samfundslivet. Da han selv stod i lære, havde den jyske hosekræmmer M. P. Kierkegaard ofte formanet ham med et: "De maa sørge for at lære noget". Selv havde han altid holdt sig dette kloge råd efterretteligt, og han var ivrig for at skabe muligheder for, at jødiske børn kunne få en god skolegang. Da N. kom til Danmark, nød jødiske børn så godt som ingen undervisning, deres omgangssprog var en sørgelig blanding af hebraisk og tysk, og de var faktisk dømt til at leve i fuldstændig afsondring fra deres omgivelser. 1805 stiftede N. den mosaiske friskole for drenge, og 1810 deltog han i oprettelsen af Carolineskolen for piger. I sine velmagtsdage støttede han gavmildt disse stiftelser, og med rørende opmærksomhed fulgte han sine drenges og pigers vej gennem livet. Han var ligeledes ivrig efter at skaffe dem plads ved håndværk og lignende, og langsomt brødes de skranker ned der hidtil som en uoverstigelig mur havde skilt det jødiske element fra det kbh.ske småborgerskab. Også den mosaiske gudstjeneste reformeredes ved N.s direkte indgriben, og han havde indflydelse på den lovgivning der 1814 omdannede jødernes borgerlige stilling i Danmark. Han opfordrede ivrigt alle jøder, der ikke beherskede det danske sprog, til at lære sig dette, og ingen enkeltmand i 1800-tallet har bidraget mere end N. til at befordre den jødiske assimilation. Selv følte han sig med årene mere og mere som dansk, og han nærede dybtbundende interesser for dansk litteratur og kunst. I hans gæstfrie hjem samledes flere betydelige forfattere og kunstnere. Jens Baggesen støttede han ivrigt og gennem mange år, og Henrik Hertz havde i N. en faderlig ven. I hans hus kom endvidere skuespilleren P. Foersom hvem han kraftigt og aktivt opfordrede til at oversætte Shakespeares værker til dansk. Også malerne C. A. Lorentzen og C. W. Eckersberg samt komponisten F. Kuhlau hørte til hans nære venner.

N.s udtrædelse af det praktiske forretningsliv gav ham stunder til et stort og alsidigt økonomisk forfatterskab. Til dette medbragte han en lys og klar forstand, nyttig indsigt i praktisk købmandskab og gode forbindelser på højere sted, således at han kunne skaffe sig de nødvendige positive oplysninger. Meget af hvad N. har skrevet har derfor bevaret sin værdi, og hans bøger er kildeskrifter til hin tids økonomiske historie. Efter at have udgivet forskellige mindre skrifter, bl.a. en lille bog om D. A. Meyer, begyndte han at skrive indledninger til handelsstatistiske tabeller, og han udgav derpå et værk i tre bind Danmarks Handel, Skibsfart, Penge- og Finantsvæsen fra 1730 til 18301-111, 1832-34. 1836 udsendte han sit hovedværk Historisk statistisk Fremstilling af Danmarks National og Stats Huusholdning fra Frederik den Fjerdes Tid indtil Nutiden der 1844 udkom i 2. udgave. Bøgerne blev vel modtaget af den almindelige læser, men professor C. N. David rettede i Maanedsskrift for Litteratur en skarp kritik mod dem og protesterede mod det optimistiske syn som forfatteren havde anlagt på forhold i Frederik VI's tid. Senere kritiserede A. S. Ørsted i sine memoirer de angreb som N. havde rettet mod Ernst Schimmelmann og andre embedsmænd fra århundredets begyndelse, men N. tog kraftigt til orde herimod i et stridsskrift fra 1857 Børs-Operationerne og Coursens Gang. Selv om N. havde gode kundskaber i sin tids økonomiske teori, han havde bl.a. oversat Karl Murhards Handelens Theorie og Politik I–11, 1834–35, led hans fremstilling under mangel på systematik og tilstrækkelig orden, og heller ikke hans sprog var helt tilfredsstillende. Hvad der derimod udmærker hans værker og giver dem værdi selv for nutidens forskere er hans skildring af forhandlinger og begivenheder som han selv har haft andel i, og de mange, nu vanskeligt tilgængelige statistiske oplysninger som hvert eneste kapitel indeholder.

N.s forfatterskab medførte at man 1838 tilbød ham stillingen som redaktør af Berlingske Tidende, et hverv han bestred i tyve år. Rent politisk måtte han sejle den kurs som blev afstukket ham i regeringens kontorer, men aligevel lykkedes det ham af det meget forsømte og ikke videre udbredte blad at skabe et stort og læseværdigt dagblad. Nye emner optoges til behandling, og ved hans afgang udkom bladet med to numre daglig. Naturligvis indtog behandlingen af økonomiske spørgsmål en betydelig plads i bladets spalter, og han blev ikke træt af at fremhæve det danske smør og de danske fedevarer som landets naturlige rigdomskilder. 1858 forlod han redaktørstolen, men i april 1865 fik han atter opfordring til at overtage sin gamle post. Han var dog nu en gammel mand, på hvem de daglige redaktionspligter hvilede tungt, og allerede jan. 1866 trak han sig definitivt tilbage. Han levede endnu et par år og begravedes under meget stor deltagelse fra sin kære drengefriskole. – Etatsråd 1860.

Familie

Forældre: købmand i Altona Levin Nathan (død 1833) og Hirzl (Hizla) Meyer (1752-1834). Gift 28.10.1799 i Kbh. (Mos.) med Ester (Esther) Herfort, født 18.12.1777 i Kbh. (Mos.), død 1.1.1849 sst. (Mos.), d. af købmand Jacob Levin H. (død 1792) og Lea (Rose) Hertz (1741-1826).

Udnævnelser

R. 1855. DM. 1859.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel og af J. Northcote, 1803. Mal. af C. A. Lorentzen, ca. 1808. Stik af A. Flint, ca. 1812. Mal. af F. C. Grøger, ca. 1815. Afbildet med familien på mal. af C. W. Eckersberg, 1818 (St.mus.), tegn. udkast hertil (Hirschsprung). Mal. af samme, 1819 (Fr.borg). Mal. af W. Marstrand, 1831. Litografi af G. Salomon, 1841, efter mal. af D. Monies, 1840. Mal. af C. A. Jensen, 1843 (Ordrupgård). Fremstillet på karikatur af Marstrand formentlig 1843 (Fr.borg). Mal. af Marstrand, 1845 (Carolineskolen; St.mus.), efter dette litografi af A. Kaufmann og træsnit af H. P. Hansen, 1887. Litografi 1860 af C. Simonsen efter foto, efter dette stengravering af Louis Touscher. Mal. af D. Monies udst. 1861. Træsnit af W. Obermann, 1861, efter tegn. af H. Olrik; efter dette træsnit bl.a. 1866 og litografi 1868. Buste af F. Stramboe udst. 1862. Tegnet s.m. familie af David Jacobsen (Kgl. bibl.). Mal. af A. Küchler. Tegn. af P. Klæstrup. Karikatur i træsnit, bl.a. af Johan Aagaard. Foto.

Bibliografi

Udv. af breve til P. Hjort, ny saml., 1869 416f. – Josef Fischer: Simon Lazarus og hans efterkommere, 1911 9. M. L. N. og hustru Ester f. Herfort og deres efterkommere 1780-1980, ny udg. ved Steffen Borup, 1981 (heri breve). Gottlieb Siesby: M. L. N., 1845. A. S. Ørsted: Af mit livs og min tids hist. I-IV, 1851-57. [E. Trier] i 111. tid. 15.9.1861. C. St. A. Bille i Danmark, udg. Journalistforen., 1887 76-90. Marcus Rubin: 1807-14, 1892 (reproudg. 1970). Samme: Fr. VI's tid, 1895 (reproudg. 1970). Jul. Salomon og Josef Fischer: Mindeskr. i anledn. af hundredårsdagen for anordn, af 29. marts 1814, 1914. Tidsskr. for jødisk hist. og lit. I, 1917-19 fl.st. Axel Linvald sst. III, 1925 333-424. T. Vogel-Jørgensen: Berl. tid. gennem 200 år I–11, 1949. Harald Jørgensen: C. N. David I–II. 1950. J. P. Trap. Fra fire kongers tid I-III, 1966-67. Poul Borchsenius: Hist. om de da. jøder, 1969. Poul Jensen: Presse, penge og politik, 1971. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig