• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pedro Wessel

Oprindelige forfattere EKJo og NAlsted
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Pedro Wessel, Peter Mathias Oehlenschläger Wessel, 27.9.1851-8.2.1921, købmand, industridrivende. Født i Svendborg, død i Figino, Schweiz, begravet i Bardengo ved Lugano. Efter endt skolegang rejste W. 1865 til Chile sammen med en derboende halvbror. Han fik straks ansættelse hos den danske generalkonsul Nicolas C. Schuth, som havde en større isenkramforretning i Valparaiso, hvor han hurtigt gjorde sig gældende og bl.a. stiftede bekendtskab med medindehaveren af et stort boliviansk minefirma, Dorado Hermanos der 1872 engagerede ham som bestyrer for den store sølvmine Caracoles i højlandet ud for Antofagasta. W.s formue grundlagdes bl.a. ved at han efter en brand der ødelagde store dele af Caracoles i ét stræk red de 14 timers vej til Antofagasta, hvortil der ikke var telegraflinje. Her gjorde han store opkøb af byggematerialer, levnedsmidler m.m. og sluttede kontrakter om fragt til Caracoles, så at han fik monopol på genrejsningsarbejdet. 1876 begyndte W. selvstændig forretning i Caracoles. Under "salpeterkrigen" 1879 mellem Chile og Peru-Bolivia fik W. ansættelse som leder af Antofagastafilialen af Banco Consolidado de Chile og kom kort efter i bestyrelsen for et mineselskab samt fik interesser i en række industrielle foretagender: en papirfabrik, flere bryggerier, som han sluttede sammen og salpeterselskabet; endvidere byggede han den første jernbane over Andesbjergene mellem Bolivia og Chile. 1888 indtrådte W. som kompagnon i det ældste og største amerikanske firma i Chile, Hemenway & Co. (der senere skiftede navn til Wessel, Duval & Co.). W. var en overordentlig dygtig og initiativrig forretningsmand, hvis indsats fik stor betydning for en række chilenske foretagender. 1892 vendte han tilbage til Danmark hvor han bosatte sig i Kbh. og overtog hvervet som generalkonsul for Chile. Han hjalp finansielt sin bror og dennes kompagnon E. Vett med at opføre Magasin du Nords store bygning. 1898-1903 boede W. i Kent i England, 1903-11 på ny i Danmark hvor han købte Stensbygård i Sydsjælland, derefter bosatte han sig i Figino i Schweiz. Ved sin virksomhed i Chile skabte W. sig en betydelig formue. 1918 oprettede han et legat for unge ubemidlede danske af begge køn med evner og anlæg for videregående uddannelse og han skænkede og testamenterede en anselig kapital til børnehospitalet i Valparaiso, grundlagt og ledet af generalkonsul, dr. Jean H. Thierry og hustru, ligesom han betænkte fødebyen Svendborg med bidrag bl.a. til kunstnerisk udsmykning. -Af W.s syv børn blev sønnen Enrique (Harry) Luis W. (1880-1951) uddannet som ingeniør, men gik forretningsvejen i New York og Valparaiso, blev 1922 udnævnt til Chiles chargé d'affaires i Danmark, 1925 til befuldmægtiget minister og 1951 til ambassadør. En anden søn, Theodor William W. (1889-1948) ejede en periode Iselingen ved Vordingborg og blev 1936 honorær legationssekretær og chargé d'affaires a.i. ved Danmarks legation i Santiago. Døtrene Alice Cecilie (1883-1955, gift med højesteretssagfører Guy Shaw, 1877-1948) og Dagmar (1887-1973, gift med britisk oberst Frank Marshall) stiftede betydelige legater til uddannelse samt forskning og børneforsorg.

Familie

Forældre: toldassistent Herman Hinrich W. (1802-78, gift 1. gang 1831 med Charlotte Amalie Kachel, 1806-39) og Wilhelmine Rasmussen (1810-65). Gift 6.9.1877 i San Francisco med Frederica Mariana Masten, født 28.3.1859 i San Francisco, død 3.6.1921 i Vonersh ved Guildford, England, d. af bankdirektør Nathan Keese M. og Emilie v. Falkenberg. – Bror til Th. W.

Ikonografi

Mal. af Axel Hou, 1917. Foto.

Bibliografi

P. W.: Recollections, Leicester 1925.