Albert Baltser Berns, 20.1.1602-20.8.1652, købmand, kgl. dansk faktor i Hamburg. Født i Kbh, død på Wandsbeck, begravet sst. B.s far havde været en betydelig købmand med særlig interesse for handelen på Færøerne og Island. Moderens senere ægteskaber gav B. tilknytning til den gruppe særligt privilegerede borgere der gennem forretninger med kronen havde økonomiske muligheder over gennemsnittet. Under krigen 1625–29 leverede B. proviant og ammunition til den danske krone i fællesskab med Gabriel Marselis den ældre hvis svigersøn og kompagnon han blev. 1629 flyttede han til Hamburg, og 1631 blev han kgl. dansk faktor sst. Freden i Lübeck 1629 betød ingen nedgang i forretningerne med kronen. De betydelige danske rustninger i 1630erne, anlægget af det store fæstningsanlæg Christianspris samt udbygningen af Glückstadt betød at den danske krone fortsat havde brug for de leverancer og den kredit huset Berns-Marselis kunne skaffe, og huset blev i løbet af 1630erne kronens vigtigste udenlandske forretningsforbindelse. B. skaffede navnlig ammunition, våben og tømmer. Betalingen herfor skete i reglen på Kieleromslag eller gennem direkte indvisninger i Elbtolden. B.s virksomhed blev i stadig højere grad indrettet på leverancer til det danske forsvar, og det var vel en følge heraf at han begyndte at investere direkte i militære manufakturer. 1641 lod han opføre et tøjhus i Glückstadt og forsynede det med våben. Værdien af bygninger og inventar takserede han selv til 83.000 rdl. S.å. lod han bygge et kanonstøberi sst. Endvidere opførte han et skibsbyggeri i Neustadt; her byggedes bl.a. "Trefoldigheden". – I sammenhæng med B.s militære leverancer og entreprenørvirksomhed må det monopol på salpeterimport fra Rusland han 1638 fik af Christian IV sikkert ses. Det er blevet antydet at kongens voldsomme forhøjelse af salpetertolden i Sundet 1638–39 havde sammenhæng med B.s monopol. Noget sikkert kan dog ikke siges på forskningens nuværende stade. 1637 fik Berns-Marselis adgang til det ellers rent københavnske Østersøiske Kompagni. Årsagerne hertil skal sikkert søges i den kredit huset kunne formidle til de københavnske købmænd samt i husets egne interesser i den russiske salpeterhandel. 1639 foreslog B. Christian IV at oprette et ostindisk kompagni i Glückstadt med en kapital på 800.000 rdl. der skulle forenes med det i København. Da Hannibal Sehested i forhandlinger med Spanien 1641 havde fået udvirket at den spanske krone skulle levere 25.000 læster salt til Danmark som erstatning for de dunquerkske kaperes overgreb påtog B. sig at bringe det hjem. Forbindelsen med den danske krone bragte B. overordentlige fordele, men efterhånden som den gensidige afhængighed øgedes, også betydelige ulemper. I konflikterne mellem Hamburg og Christian IV måtte B. på grund af sin virksomheds karakter forholde sig neutral eller tage kongens parti hvilket bragte ham i modsætning til det hamburgske senat og købmandspatriciat i øvrigt. Desuden betød den fremadskridende opløsning af de danske statsfinanser i 1640erne, en proces der fremskyndedes af Torstenssonkrigen, at det blev stadig vanskeligere for B. efter svigerfaderens død 1643 i kompagniskab med svogeren Leonhard Marselis at få sine tilgodehavender betalt. Dertil kom at svenskerne under Torstenssonkrigen havde ødelagt skibsbyggeriet i Neustadt. Som erstatning fik B. lov at afkøbe Christian v. Pentz godset Wandsbeck således at kronen udstedte et gældsbrev for købesummen. B. fik virkelig Wandsbeck 1645, men måtte efter eget udsagn betale så meget derfor at der reelt ikke blev tale om nogen erstatning. Gennem indvisninger i told- og lensindtægter søgte kronen at nedbringe den store gæld til Berns der i slutningen af 1640erne formentlig har beløbet sig til noget mere end 100.000 rdl. 1649 fik han anvist 40.000 rdl. af de hollandske redemptionspenge, og i forbindelse med de store krongodsudlæg 1650–51 fik Berns og Leonhard Marselis udlagt hovedgårdene Lund i Mors og Bustrup i Salling for en gældspost på næsten 54.000 rdl. For andre tilgodehavender fik de Østerdalens kobberværk i Norge i pant. Endog rigets klenodier var på et tidspunkt pantsat til Berns og Marselis. Da regeringen 1650–51 påbegyndte en undersøgelse af Corfitz Ulfeldts administration var det i første omgang Ulfeldts kontrakter og afregninger med B. og Leonhard Marselis samt med den anden svoger Gabriel Marselis (d.y.) i Amsterdam der kom i søgelyset. Kronens politiske og finansielle stilling var dog ikke en sådan at man på dette tidspunkt for alvor kunne indlede et opgør med B. og de øvrige kreditorer, selv om en gennemgang af Ulfeldts afregninger med B.-Marselis 1645–48 viste tydelige uoverensstemmelser mellem leverancer og afregninger. Husets forretninger med kronen afbrødes derfor ikke. Efter B.s død 1652 førtes de videre af hans arvinger, først og fremmest hans svigersøn, den som dansk generalpostdirektør og admiralitetsråd kendte Poul Klingenberg. Da opgøret med kreditorerne kom i sidste del af 1670erne var det ikke mindst svigerfaderens transaktioner, specielt i forbindelse med tømmerleverancer og hjemtagelsen af det spanske salt i 1640erne, der bidrog til Klingenbergs fald.

Familie

Forældre: købmand Baltser B. fra Friesland (død 1605) og Nille Johansdatter (død 1633, gift 2. gang med købmand Claus Condevin, død 1619, gift 3. gang med købmand Baldevin Blanckfort, død 1634). Gift 26.4.1629 i Hamburg med Elisabeth Marselis, født 1613 i Hamburg, død 1664 på Wandsbeck, d. af købmand, kgl. dansk faktor i Hamburg Gabriel M. (død 1643) og Anne L'Hermite (død 1652).

Bibliografi

Danm.s adels årbog, 1935 II 9–12. Erik Amburger: Die Familie Marselis, 1957 (med bibliografi). – Oluf Nielsen: Kbh.s hist. og beskr. IV, 1885 21 lf. Sune Dalgård i Hist. t. ll.r.IV 313–51.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig