Frédéric de Coninck, 5.12.1740-4.9.1811, købmand. Født i Haag, død på Dronninggård (Fransk ref.), begravet i Kbh. (Ass.). de C. blev ansat i et engelsk handelshus i Amsterdam 1757; ulykkelig kærlighed drev ham udenlands, og han kom 1763 til Kbh. hvor han ved sine gode forbindelser opnåede ansættelse som superkargo ved Asiatisk kompagnis faktori i Canton. I sidste øjeblik tog han anden bestemmelse og slog sig ned i Kbh. hvor han 1765 tog grossererborgerskab. Under de daværende gunstige handelsforhold trivedes hans virksomhed der hovedsagelig omfattede skibsudredning og handel med oversøiske produkter, i en årrække (1775-90) i forbindelse med Niels Lunde Reiersen. Ved at ordne forskellige lån i Holland for den danske regering opnåede han 1768 at blive leder af Generalmagasinet med titel af kgl. agent, men opgav embedsstillingen 1778 for helt at dyrke privatvirksomhed. En tid havde han 64 skibe og fartøjer i fart. 1790 stiftede han eget firma, de C. & Co., og optog sin yngre bror Jean (1744-1807) som associé. Med syv store skibe hjemførte han varer fra Vestindien, samt fra Ostindien og Guinea hvorfra slaver førtes til Vestindien. Firmaet var omkring 1797 Kbh.s femtestørste rederi. De C. blev en hovedrig mand, førte stort hus, skønt han personlig var nøjsom, købte det senere Moltkeske palæ i Bredgade samt Dronninggård ved Furesøen hvor han lod opføre Næsseslottet og indrettede haveanlæg ("Stemmingshave") som blev vidt bekendt.

1790 var han medstifter af Grosserer-Societetet (Groshandlernes nøiere Forening). Ved århundredskiftet blomstrede hans virksomhed der i omfang kun blev overgået af svigersønnen, William Duntzfeldt, da C. udnyttede de for den neutrale handel gunstige krigskonjunkturer i en sådan grad at firmaet var i stand til at bære de betydelige tab konflikten med England gav. Men efter den engelske landgang 1807 kom han i fortrædeligheder fordi han sammen med S. L. Schulin på Frederiksdal og pastor B. F. Rønne i Lyngby ordnede provianteringen af den engelske armé. Han anklagedes bagefter for landsforræderi men frifandtes 1809 ved højesteret. Under kaperkrigen havde han givet en udrustet kanonchalup til staten. Han døde i stor velstand, men en halv snes år senere gik handelshuset fallit.

Familie

Forældre: købmand Jean de C. (1692-1774) og Susanne Esther de Rapin de Thoyras (1710-85). Gift 7.1.1770 i Haag med Marie de Joncourt, født 22.7.1747 i Haag, død 7.5.1821 i Kbh. (Fransk ref.), d. af sekretær og bibliotekar hos prins Wilhelm af Oranien Louis Gertrude de J. (1711-88) og Marie Madeleine Rachel d'Amberbos (død tidligst 1798). - Far til Louis de C.

Udnævnelser

Kgl. agent 1768. Etatsråd 1783.

Ikonografi

Flere mal. af Jens Juel (Fr.borg), bl.a. 1789 og flere gentagelser. Mal. af Daniel Orme, 1799 (Dronninggård). Stik af Clemens ca. 1801 efter mal. af Arlaud. Min. af C. Hornemann, pastel af samme 1808, nogle kopier efter denne. Relief, formentlig af Carl Lode (Kunstindustrimus.).

Bibliografi

F. de C: Selvbiogr. i Pers. hist. t. 5.r. III, 1906 91-99. J. T. Ræder: Danm.s krigs og politiske hist. I, 1845 129f 486-93. Paul Hennings i Bed. tid. 19.12.1901 (også som særtryk). E. Nystrøm: Søllerød sogn i fortid og nutid, 1911. Samme i Tilskueren, 1915 I 266-75. Johs. Werner: En dansk storkøbmand, 1927. Aa. Rasch: Niels Ryberg 1725-1804. Fra bondedreng til handelsfyrste, 1964. Ole Feldbæk: India Tråde under the Danish Flag 1772-1808, 1969. Sv. E. Green-Pedersen: The Scope and Structure of the Danish Negro Slave Tråde, The Scandinavian Economic History Review 19, 1971, 149-197. Knud Klem: Om Fr. de Coninck og andre rederes udnyttelse af den danske neutralitet især i perioden 1781-82, Handel- og søfartsmuseets årbog 1973, 94-121.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig