Markus Hess, 1526-26.10.1590, købmand, borgmester i Kbh. Begravet i Helligg. H. er det mest strålende eksempel på hvor vidt den danske købmand nåede i sidste halvdel af 1500-tallet, men tillige på hvilken risiko han løb når han forsøgte at træde på lige fod med Nederlandenes og andre store handelsnationers købmænd. Vi hører første gang om H. i slutningen af 1559 da Frederik II anmodede ham om at forevise sig nogle tyrkiske heste og en arbisk saddel som han havde bragt med sig ind i landet. Hans handelsforbindelser synes da allerede på dette tidspunkt at have været vidtomspændende. Om hans voksende anseelse og betydning vidner at han 1563 stod i spidsen for et konsortium der overtog driften af fyrlampen på Kullen, og at han 1564 blev rådmand i Kbh. og 1565 borgmester. Under syvårskrigen fik han adskillige hverv af regeringen: 1564 skulle han forhandle med forbipasserende skippere i Sundet om køb af salt og 1566 med de samme om ydelse af lån til den danske stat, hvilket måske dog snarere skete gennem hans hollandske faktor i Amsterdam. Selv ydede han også lån, og 1569 påtog han sig hele leverancen til flåden. Hans halvt officielle stilling fremgår af at han dette år kaldes "kgl. Majestæts Købmand" (rentemesterregnskaberne). Han havde også 1569 betydelige klædeleverancer til hæren og leverede i alt dette år varer for ca. 33000 dir. og det følgende år endda for ca. 40000 dir. Netop i disse år nåede H.s handel måske sit højdepunkt. Af Øresundstoldregnskaberne fremgår at han 1569 havde i hvert fald tolv skibe under sit navn på søen. Med disse skibe drev H. en vidtstrakt handel. Han hentede salt og vin i Spanien, Portugal og Frankrig, og hvad han ikke afsatte i Danmark, transiterede han til Østersøen. Fra 1568 i hvert fald drev han handel på Narva og blev ved dermed til svenskernes erobring af byen i efteråret 1581. Bemærkelsesværdig er også hans deltagelse i Islandshandelen. Allerede fra 1566 fik han tilladelse til at besejle en islandsk havn, og 1572 afsluttede han en stor kontrakt med regeringen hvorefter han mod en årlig afgift på 4500 dir. og to læs lutret svovl for fire år overtog handelen på de tre islandske havne hvorfra den vigtige svovleksport foregik. Afgiften skulle dog for en del udlignes med klædeleverancer til hoffet. Senere besejlede han atter mindre havne. Islandshandelen har næppe bragt ham rigdom, og omkring 1580 begyndte heldet at svigte ham, antagelig på grund af Nederlændernes skærpede konkurrence. 1581 var han kommet i restance til kronen og havde i den anledning nær måttet fratræde sin borgmesterstilling; men det kom til forlig, og der gaves ham endda en håndsrækning idet staten for 15000 dir. købte det store skib han netop havde fået bygget i Nederlandene, og som han sikkert har forbygget sig på. Fra dette tidspunkt var hans handel i stadig nedgang og synes efter rentemesterregnskaberne at dømme sidst i 80erne næsten helt at være gået i stå. 1589 søgte han sin afsked fra borgmesterembedet på grund af alder og svagelighed. Regeringen viste ham til det sidste sin bevågenhed: 1586 fik han tilladelse til at indføre 50 læster Rostockøl cisefrit; 1589 blev han fritaget for at svare skat og borgerlig tynge, og 1590 fik han efter ansøgning tilstået nogen fetalje til sit underhold. S.å. døde han. Trods sin stærkt beråbte fattigdom synes han dog til sin død at være blevet boende i sit store hus der lå ud til Kompagnistræde og Snaregade, og hvor han 1563 husede formanden for det svenske gesandtskab hr. Sten Eriksson Leijonhufvud, hvis tilbageholdelse var medvirkende til at syvårskrigen brød ud. – Den ansete Helsingørkøbmand Anders Hess var hans bror.

Familie

. k. Gift 1. gang med Lisbet Bertelsdatter, født i Kbh., begr. 9.6.1572 sst. (Helligg. k.) (gift 1. gang med borgmester Peder Jensen, død 1557). Gift 2. gang med Margrethe Surbek, død 12.9.1602 (gift 2. gang med borgmester Iver Poulsen, 1567–1622, gift 2. gang 1603 med Karen Munk, død 1650).

Bibliografi

O. Nielsen: Kbh.s hist. II, 1879 200–04; III, 1881 181–86 o.fl.st.; IV, 1885 fl. st. Kirsten-Elizabeth Jessen i Hist. medd. om Kbh. 4. r. V, 1957–59 345–74.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig