C.Th. Christensen, Christen (Christian) Thomsen Christensen, 26.1.1832-26.1.1905, købmand, officer. Født i Kbh. (Trin.), død sst., urne på Ass. kgd. C. voksede op i små kår, men fik en god undervisning i Efterslægtens skole. Efter konfirmationen sattes han i købmandslære i provinsen, men allerede 1850 besluttede han at søge lykken i den nye verden. Han kom s.å. til New York med tyve rdl. i lommen, men udrustet med en stærk vilje og en allerede modnet karakter. En landsmand tog sig af den livlige og dygtige dansker og skaffede ham straks arbejde i D. W. Henriques' en gros vinhandel som bødker, men senere kom han ind i et mæglerfirma hvor han 1855 blev optaget som medindehaver. Den amerikanske borgerkrigs udbrud 1861 fremkaldte en betydningsfuld vending i C.s liv. Han sluttede sig til Lincoln og gik med liv og sjæl med på Nordstaternes side. Der dannedes i New York et skandinavisk korps med maleren O. P. Hansen-Balling som chef og C. som næstkommanderende. Korpset sluttede sig til 1. regiment af New Yorks frivillige og sendtes med det til Fort Monroe i Virginia hvor det 10.6. med hæder deltog i kampen ved Big Bethel. C. udmærkede sig fra første færd ved snarrådighed og mod, han forfremmedes til kaptajn og blev efter kort tids forløb på grund af sine administrative evner "Provost Marshall" ved general Wools stab. I okt. 1862 avancerede han til major og gjorde tjeneste som sådan i New York i jan. 1863 under pøbeloptøjerne som blev slået ned med hård hånd. April 1864 udnævntes han til oberstløjtnant, knyttedes til general Canbys stab og fulgte ham, først til krigsministeriet i Washington hvor Canby assisterede krigsminister Stanton, og siden som stabschef og generaladjudant i West Mississippi stordivisionen som talte 150.000 mand, og hvis hovedkvarter var i New Orleans. Under sit ophold i Washington kom C. i personlig berøring med mange af datidens ledende mænd, deriblandt præsident Lincoln som han altid beundrede. Han viste stor tapperhed under Mississippi felttogene, bl.a. ved erobringen af Mobile i foråret 1865 og ved stormen på "Det spanske fort" hvormed krigen sluttede. General Canby opfordrede ham til at indtræde i den regulære hær, men han foretrak at vende tilbage til forretningslivet. Som tak for halvfemte års udmærket tjeneste udnævntes han til oberst med titel af brigadegeneral.

Efter krigen slog C.s fremragende evner som købmand afgørende igennem. Han knyttedes til forskellige større handels- og finanshuse i New York indtil han blev manager for det store bank-firma Drexel, Morgan & Co. hvor han havde en efter datidens forhold svimlende høj gage. Han var ligeledes præsident for Brooklyn Trust Co. til 1895. 1869-73 var han dansk konsul i New York, og under den danske ministerresident Frantz Billes fraværelse som guvernør i Dansk Vestindien var han tillige chargé d'affaires og generalkonsul. Efter hele sin løbebane måtte han blive nøje knyttet til det nye land; han blev fuldt ud amerikaner, men bevarede de varmeste følelser for sit fødeland. Han var godgørende og hjælpsom og anvendte ved mange lejligheder sin store indflydelse til fordel for landsmænd, som søgte at bane sig vej i det fremmede. Han besøgte hjemlandet 1870 og opholdt sig der på ny 1899-1902 og fra 1903 til sin død.

Familie

Forældre: tilskærer ved hæren Mathias C. (1802-44) og Sophie Dorothea Byrholdt (1806-70). Gift 19.3.1853 i New York med Emmy Laura Schiøtt, født 18.7.1835 sst., død 1925 sst., d. af mekaniker Carl Frederik S. (ca. 1797-før 1866) og Charlotte Ophelia Richter (1809-96).

Udnævnelser

R. 1868. DM. 1873.

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen, 1869, samme type litograferet 1870. To træsnit 1870. Buste af C. Rohl-Smith (Koldinghus).

Bibliografi

III. tid. 4.7.1869; G. A. Hagemann sst. 8.6.1890. H. Cavling: Fra Amerika II, 1897 102-09.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig