Frantz Bøckmann, 10.1.1669-2.4.1741, borger i Flensborg. Født i Flensborg, død sst., begravet sst. (Marie k.). B. var en velstående købmand (firma B. & Behrens) som sammen med en anden borger en tid forpagtede Satrupholms gods og ejede et hus ikkb langt nord for den danske kirke i sin fødeby. Han skylder sit ry den rolle, han spillede under krigsbegivenhederne i Slesvig 1713. Den eneste kilde til kundskab om hans oplevelser er hans egne optegnelser som han nedskrev på tysk flere år efter begivenhederne. Stilen i disse optegnelser er kejtet og stedvis uklar, men man sporer bag den en livfuld og frisk fortællerbegavelse med en tendens til at tillægge egen indsats en betydning som næppe overalt stemmer med det faktiske hændelsesforløb selv om der ikke synes at være tale om bevidst forfalskning. Hertil kommer - hvad B. selv undskylder med svigtende hukommelse - nogen forvirring hvad tidsfølgen angår. B. fortæller at han, da den svenske general Stenbock efter sin sejr over de danske og sachsiske tropper ved Gadebusch i Mecklenburg (20.12.1712) vendte sig imod hertugdømmerne, fik lejlighed til at udspejde den svenske hærs bevægelser idet han, forklædt som herregårdsjæger med gaver af karper og kød, nåede ind i feltherrens køkken i Schwartau ved Lübeck. Stenbock havde kvarter her 31.12.1712-1.1.1713, og B. kan da ikke have ret i at hans udspionering fandt sted efter at han på sin bys vegne havde været på en sendelse til Frederik IV i Fredericia da kongen først 5.1. kom hertil fra Flensborg. B.s første daterbare sendelse til Fredericia fandt som det fremgår af et bevaret regnskab, sted 10.1. Dens formål var at bevæge kongen til at lade sine gardetropper blive liggende i byen til værn mod den fremrykkende Stenbock som ved breve havde udskrevet en hård brandskatning af de slesvigske byer. Efter sin fortælling opnåede B. en kongelig ordre til tropperne om ikke at forlade Flensborg før fjenden nærmede sig Ejderen. Kongen påhørte desuden hans beretninger med interesse og bad ham fortsætte sin spejdertjeneste. Da Stenbock derpå forberedte sin overgang over den islagte Ejderflod red B. som sammen med sin medborger Jacob Deertzen var sendt sydpå af byrådet for at rekognoscere over Ejderen ind i Ditmarsken og var, med fare for at blive fanget af fjenden, ved Frederiksstad vidne til at en svensk oberst og hans to ledsagere korte over isen. B. fortæller at da han morgenen derefter 15.1. nåede hjem til Flensborg havde kongens tropper allerede for to dage siden forladt byen; men også her må der foreligge en erindringsforskydning da den svenske hærs Ejderovergang først fandt sted 16.-18.1. og de kongelige troppers udmarch 17.1. Kort efter blev B. af rådet sendt til det russiske hovedkvarter syd for Rendsborg med anmodning om hjælp og opnåede af zar Peter som han forhandlede med hans hofnar som tolk, og af den danske kommissær grev Chr. Ditlev Reventlow løfte om et hjælpekorps på 1200 mand. Det rytterkorps som under B.s førerskab 22.1. færgedes over Slien til Mysunde var dog kun på 200 mand, og den heldige træfning som det s.d. udkæmpede med en lille svensk forpost i Klapholt skov var uden betydning; Flensborg måtte af med en brandskat på 62.000 rdl. - Da kong Frederik ved budskabet om de allierede troppers indrykning i Slesvig ilede mod syd tog han efter B.s råd over Eckernførde og nåede natten derpå i sikkerhed i zarens kvarter i Rendsborg. Morgenen derefter, 29.1., fik B., efter hvad han fortæller, audiens hos kongen og zaren og berettede at fjenden ikke, som man mente, ville rykke mod syd over Ejderen men sandsynligvis ville kaste sig ind i den gottorpske fæstning Tønning. B.s fortælling er urigtig i visse enkeltheder, og hans meddelelse synes ikke at have haft den betydning for de senere operationer som han gerne vil tillægge den da den danske general J. v. Scholten allerede forinden var orienteret med hensyn til svenskernes bevægelser. Kongen skal dog senere - fortæller B. - have prist hans kendskab til disse og bevidnet ham sin kongelige nåde, men det er ikke kendt at denne har fået noget andet udslag -medmindre man vil anse det for et sådant at B. da han 1730 i økonomiske vanskeligheder ansøgte kongen om et femårigt gældsmoratorium opnåede en ordre til Flensborgs magistrat om så vidt muligt at bevæge hans kreditorer til at give henstand. At kongen som traditionen vil, har skænket en æreskårde til B., omtales ikke af denne. Kan man tro B., skal Stenbock da han under sit fangenskab i Flensborg efter Tønnings overgivelse uden for B.s butik var ved at se på tøj til en sommerfrakke og af B. blev budt ind på et glas vin, have udtalt at B. "havde gjort mere end 1000 heste havde kunnet gøre". Vist er det, at B. nød anseelse i sin fødeby som gentagne gange valgte ham til fører for den borgerlige hestgarde og folkesagnet har lige til vor tid vidst at fortælle om hans bedrifter. Da disse første gang fremdroges for læseverdenen i Ove Mallings "Store og gode Handlinger" var det på tale at rejse den tapre borger et mindesmærke i hans by men der blev dog intet deraf.

Familie

Forældre ukendte; faderen var indvandret Mecklenburger, moderen død 1709. Gift 1. gang ca. 1705 med Anna Ausburg (gift 1. gang 1679 med silkehandler Peder Hollensen, død 1692), begr. 19.4.1735 i Flensborg, d. af Peter A. i Sønderborg (død tidligst 1679). Gift 2. gang 19.9.1736 i Flensborg med Else Helene Turnier (død tidligst 1741), d. af forvalter på Avnbølgård, sidst forpagter på Søgård Christian Carl T. (Tronier) og Anna Eleonora Mohr (1695-1756).

Ikonografi

Maleri (rådhuset, Flensborg), gengivet i træsnit 1865.

Bibliografi

F. B.: Eine Skizze aus dem Schwedenkriege des Jahres 1713 i Schlesw.-holst.-lauenb. Provinz-Berichte, Kiel, Altona 1827 1-51 547-50. F. B.s Aufzeichnungen i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XVII, Kiel 1887 105-57; XVIII, 1888 101-30. -H. F. Ewald: F. B., 1861. A. Wolff i Aus Flensburgs Vorzeit, Flensborg 1887, hft. I 104f. Bidrag til den store nordiske krigs hist., udg. generalstaben, IV, 1910 264 271f. Flensburg, ein Heimatbuch, hrsg. Chr. Voigt, Flensborg 1929 412-23.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig